Annonce
Svendborg

En læser undrer sig: - Har sygehuset fået et par ekstra etager?

Naboerne til Svendborg Sygehus undrer sig over de nye etager, der i sidste uge lige pludselig dukkede op. Privatfoto: Peter Mogensen
I sidste uge blev Svendborg Sygehus en del højere, hvilket har undret en af avisens læsere. De sorte plader, der lige pludselig sprang op bag den gamle sygehusbygning, er for ikke at genere sygehusets naboer - det er nemlig en ny lydvæg.

Svendborg: En af avisens læsere og naboer til sygehuset har skrevet til redaktionen og spurgt, om sygehuset i sidste uge fik et par ekstra etager.

Peter Mogensen, der bor på Willemoesvej i Svendborg, har nemlig undret sig over at sygehuset lige pludselig er blevet lidt højere.

- Sidste uge kom der en kæmpestor kran derovre, og i løbet af ingen tid var der så sat den der kasse på, fortæller Peter Mogensen og understreger, at det er sygehuset selvfølgelig i deres gode ret til, men at det alligevel var lidt spøjst, at der lige pludselig blev sat en moderne, sort kasse på, som en kontrast til de gamle sygehusbygninger.

- Det var lige morsomt at se, at der lige pludselig skød sådan en ekstra sal på oppe på sygehuset. Det tog dem under tre dage, siger han og tilføjer:

- Og så var det, vi kom til at tænke på at det kunne være skægt at finde ud af, hvad det mon er for noget.

Annonce

Lydisolering til nyt kølesystem

Selvom Peter Mogensen og hans naboer synes, at den nye, sorte sal ikke er køn at kigge på, så er den faktisk bygget for at vise hensyn til netop dem.

Det er nemlig lydisolering til sygehusets nye kølesystem, fortæller Brian Johannes Poulsen, tekniker på OUH i Svendborg.


Nu er der jo eksempelvis mulighed for at få en MR-scanning lørdag og søndag klokken 22, så det nye køleanlæg dækker et behov for at opretholde og udvikle kapaciteten på sygehuset

Brian Johannes Poulsen


- Det er en lydvæg, altså lydisolering, til vores nye kølemaskine for ikke at genere naboerne med støj. Den køler vand til sygehusets generelle drift, herunder blandt andet MR-scannere, ventilationsanlæg med mere, siger Brian Johannes Poulsen.

Og det er nødvendigt, at sygehuset udvider sin kølekapacitet og tilføjer et nyere, ekstra køleanlæg, som altså skal ligge på stoppen af bygningen.

- Ja, vi udvider hele tiden. Nu er der jo eksempelvis mulighed for at få en MR-scanning lørdag og søndag klokken 22, så det nye køleanlæg dækker et behov for at opretholde og udvikle kapaciteten på sygehuset, forklarer teknikeren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Hårde DF-ord mod Venstre - igen

Svendborg For abonnenter

Brugsuddelere i nødråb til politiet efter bekostelige tyverier: Samme tyv med smag for champagne og dyre vine kommer igen og igen

Annonce