Annonce
Langeland

En læser spørger: Giver det ikke mere mening at bygge en ny bro?

- Det virker som en ulige kamp og som spild af penge at blive ved med at reparere på den, siger 43-årige Rasmus Guldsmed, der har boet på Langeland hele sit liv og har fulgt årtiers arbejde på Langelandsbroen. Foto: Ole Grube
Rasmus Guldsmed foreslår, at man bygger en ny bro til Langeland i stedet for at fortsætte med at lappe på den gamle. Og lappet er der i den grad blevet. Fyns Amts Avis har indsamlet regninger for de seneste 12 års arbejde på broen, og udgifterne løber op i 202,8 millioner kroner. Det er det samme som prisen på Ørstedskolen.
Annonce

Langeland: - Det føles nytteløst og som penge ud af vinduet.

Rasmus Guldsmed fra Rudkøbing står for enden af Langelandsbroen, hvor et nyt halvandet år langt renoveringsarbejde til 17,3 millioner kroner netop er indledt. Han har set, hvordan det ene store reparationsarbejde har afløst det andet siden han gik på handelsskolen i Svendborg i 90’erne, og nu stiller han spørgsmålet: Giver det ikke bedre mening at bygge en ny bro?

- Man ved jo, broen er lavet dårligt, og at man brugte saltvand, da man støbte betonen. Det virker som en ulige kamp og som spild af penge at blive ved med at reparere på den i stedet for at bygge noget, der er i orden, siger Rasmus Guldsmed, der sammenligner broen med en hullet sok.

- Nu og her lukker man et hul i sokken, men til sidst bliver sokken ikke til at have på mere, fordi den er lappet så mange gange. Det virker som en dårlig forretning at blive ved med at poste så mange penge i reparationer af en gammel bro, siger han.

Annonce

Vejdirektoratet siger nej

Rasmus Guldsmed har ret i, at der er postet masser af penge i reparationer af Langelandsbroen gennem årene. Det viser et svar fra Vejdirektoratet, som Fyns Amts Avis har fået indsigt i.

Vi har bedt direktoratet finde regninger frem for de seneste 12 års arbejde på Langelandsbroen, og en sammentælling viser, at broen fra 2008 til 2020 er blevet repareret for 202,8 millioner kroner. Oven i det beløb skal lægges de 17,3 millionen kroner, som der er bevilget til den forstærkning, der netop er indledt.

12 års renovering

Renoveringen af Langelandsbroen har i de seneste 12 år koster 202,8 millioner kroner. Det viser tal fra Vejdirektoratet, som Fyns Amts Avis har fået indsigt i.

I oversigten indgår ikke den forstærkning, som netop er indledt. Dette arbejde er budgetteret til 17,3 millioner kroner.

  • Maj 2008-november 2011: Udskiftning af lejer, renovering af lejeplinte og pilletoppe. Pris: 33,7 millioner kroner.
  • Juni 2009-oktober 2013: Reparation af pilleskafter og sokler. Pris: 66,2 millioner kroner.
  • September 2010-juli 2014: Udskiftning af broens mekaniske fuger i kørebane og ny asfaltbelægning. Pris 27,6 millioner kroner.
  • September 2010-oktober 2013: Etablering af katodisk beskyttelse i kassedragerens insitu-støbte bundplade. Pris: 36,1 millioner kroner.
  • August 2011-august 2014: Betonreparationer på underside af fortovsplade og kantbjælker samt etablering af kunststofbelægning på oversiden af kantbjælken. Pris: 8,2 millioner kroner.
  • Juni-juli 2014: Udskiftning af kunststofbelægning på den østlige halvdel af gennemsejlingsfag samt mindre reparationer på den vestlige halvdel. Pris: 0,8 millioner kroner.
  • September 2015-februar 2016: Etablering af katodisk beskyttelse i kassedragerens elementstøbte bundplade nær fugegabene fra fuge 2-11 (brofag mod Siø). Pris: 0,8 millioner kroner.
  • April 2018-april 2020: Etablering af katodisk beskyttelse i kassedragerens elementstøbte bundplade samt pilotprojekt for kommende forstærkning af bærende overbygning. Pris: 29,4 millioner kroner.

Til sammenligning kostede den nye Ørstedskolen med plads til 1000 elever i alt 200 millioner kroner, da den blev indviet i 2010.

Projektchef i Vejdirektoratet Iben Maag afviser dog, at en ny bro til Langeland er på tegnebrættet.

- Nu er vi i gang med et forstærkningsprojekt, og det ville vi ikke gennemføre, hvis det andet lå i sigtelinjerne. Det er meningen, at vi holder liv i de broer, vi har, så vidt det overhovedet er rentabelt, siger Iben Maag.

Men hvornår er det rentabelt? Langelandsbroen er renoveret for over 200 millioner kroner på 12 år?

- Derfor er det netop ikke rentabelt at nedlægge den.

Det kommer an på, hvad det venter forude?

- Ja, men der er ikke noget specielt dyrt i vente. Den forstærkning, vi er i gang med nu, var ikke ventet, men der opstod en situation, hvor vi kunne se, at vi blev nødt til at gøre noget. Vi har ikke noget stort i vente, og vi har ikke nogen ny bro i vente, siger projektchefen.

Hun tilføjer, at der ikke er sat nogen levetid på Langelandsbroen, og at hun derfor heller ikke tør give et bud på, hvornår den 58 år gamle bro er klar til at blive udskiftet.

Du spørger, vi finder svaret

Rasmus Guldsmed har spurgt, om det ikke giver mere mening af bygge en ny bro, i stedet for at blive ved med at lappe på den gamle? Vi har fundet svaret.

Du kan også sætte redaktionen i arbejde. Spørg om alt, hvad der falder dig ind. Stil dit spørgsmål her: https://spoergredaktionen.faa.dk/langeland/

- Nej, det tør jeg ikke give et bud på. Kommer der nogle meget store planlagte arbejder, så må vi vurdere det igen. Vores opgave er at holde liv i de broer, vi har, og vi står inde for, at de broer, vi har ansvar for, har det godt og at man kan køre på dem og bruge dem, siger Iben Maag.

Annonce

De værste skavanker

Brobygger og professor emeritus Niels Jørgen Gimsing fra Danmarks Tekniske Universitet sætter dog spørgsmålstegn ved, om de 200 millioner, der er investeret i Langelandsbroen i de seneste 12 år, er givet godt ud.

- Hvis der kommer flere store udgifter til vedligeholdelse, så må man sige, at det ikke længere kan betale sig. Og det har det sikkert heller ikke kunnet frem til nu. Men nu er de foretaget, og så vil man prøve at lade den holde i mange år endnu, siger Niels Jørgen Gimsing, der blandt andet har været involveret i de store broprojekter på Storebælt og Øresund.


Nu er vi i gang med et forstærkningsprojekt, og det ville vi ikke gennemføre, hvis det andet lå i sigtelinjerne. Det er meningen, at vi holder liv i de broer, vi har, så vidt det overhovedet er rentabelt.

Iben Maag, projektchef, Vejdirektoratet


- Nu, hvor de 200 millioner er ofret på de værste skavanker, så vil man måske nok sige, at det vil være klogt at se tiden an, siger Niels Jørgen Gimsing.

Han understreger, at han ikke kender til det konkrete renoveringsprojekt, men han gætter på, at man nu vil forsøge at lade broen holde i 50 år.

- Hvis den er blevet renoveret grundigt, så vil jeg nok mene, den vil kunne holde i 50 år mere, siger Niels Jørgen Gimsing.

Mandskabsvognede er igen frem på Langelandsbroen, hvor en nyt forstærkningsprojekt netop er indledt. Prisen er 17,3 millioner kroner, og arbejdet er færdigt i maj 2022. Foto: Ole Grube

Det svar skuffer Rasmus Guldsmed. Han holdt forleden i kø i over en halv time på grund af broarbejdet, og han mener, grænsen er nået for, hvad man kan udsætte befolkningen på Langeland for.

- Det konstante arbejde er en kæmpe irritation for folk på Langeland, der skal på arbejde eller har en tid på sygehuset, og det er en blokade, når vi skal trække virksomheder og nye borgere til. Jeg føler, vi bliver ladt i stikken, og havde det været i København, så tror jeg, man havde bygget en ny bro, siger Rasmus Guldsmed.

Annonce

Den rigtige trafikkapacitet

Der bliver også bygget nye broer udenfor København. En skade på Storstrømsbroen viste sig i 2015 at være så alvorlig, at man nu er i gang med at bygge en ny bro. Broen koster 3,9 milliarder kroner og skal efter planen stå klar for biler i 2023 og for tog i 2024.

Den gamle Storstrømsbro blev indviet i 1937 og er altså 25 år ældre end Langelandsbroen.

Niels Jørgen Gimsing peger på, at en beslutning om at bygge en ny bro ikke kun handler kvalitet, men også om trafikkapaciteten.

- Jeg kender godt Langelandsbroen, og den beton, man brugte, var af en væsentlig dårligere kvalitet, end den man kan lave i dag. På den baggrund vil den rigtige løsning være en ny bro, men der skal også være den rigtige trafikkapacitet, siger den kendte brobygger.

Rasmus Guldsmed mener, at mængden af trafik vil stige, når Femern-forbindelsen står klar, og hvis planerne om en fremskudt færgehavn i Tårs samtidig bliver realiseret.

- En fremskudt færgehavn kan kappe 20 minutter af sejltiden til Spodsbjerg, men hvad hjælper det, hvis man skal vente 20 minutter på at komme over Langelandsbroen? Så er det hele jo omsonst, siger Rasmus Guldsmed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

GOG er på corona-standby resten af ugen

Annonce