Annonce
Erhverv

En læser får svar: Udenlandske arbejdere med fast bopæl i Danmark tilbydes Covid-19 vaccine

Byggepladsen ved Nyt OUH er et af de steder, hvor mange udenlandske arbejdere er beskæftiget i Danmark. Har disse fast adresse i Danmark, bliver de en del af det danske vaccinationsprogram. Foto: Michael Bager
Annonce

Fyn: Vaccinationsindsatsen mod corona kan kun lykkes, hvis så mange personer som muligt bliver vaccineret. Og ifølge planen fra myndighederne vil det blive muligt for alle danskere over 16 år at booke en tid til at blive vaccineret.

Men hvad med de mange udenlandske statsborgere, der arbejder i eksempelvis landbrug og byggeri?

De kan groft inddeles i to grupper: Dem med fast arbejde og bopæl i Danmark og sæsonarbejderne, der kun arbejder i landet i nogle måneder.

Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at de udenlandske statsborgere, der har fast bopæl i Danmark, er dækket af vaccineplanen ligesom danske statsborgere er det. De vil derfor få tilbudt vaccinen, når planen dikterer det.

Dermed er der svar til Richard Nielsen, der har skrevet til redaktionen og spurgt til, hvordan det forholder sig med vaccinationstilbud til de mange udlændinge, som arbejder i Danmark på blandt andet byggepladser og i landbruget.

Annonce

Vil gerne på familiebesøg

Det er glædeligt for Torben Povlsen, der er svineproducent og formand for Centrovice, som rådgiver fynske landbrug. Han og hans medarbejdere med udenlandske statsborgerskab ser frem til, at vaccinerne får corona til at løsne grebet.

Torben Povlsen er formand for Centrovice, der rådgiver omkring 1.200 fynske landbrugsvirksomheder inden for planteavl og svine- og kvægproduktion. Han ejer og driver også Ledstedlund Agro. Arkivfoto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Ligesom danskerne er vores udenlandske arbejdere frustreret over ikke at kunne tage på ferie og besøge deres familier i hjemlandet. Lige nu sørger vi for at hjælpe hinanden med at få tilstrækkelig frihed i hverdagen til, at man har overskud til at holde ud indtil lysere dage, hvor coronatrykket tager af, flere er vaccinerede, og der måske er åbne grænser igen, siger Torben Povlsen.

Hvor mange udenlandske statsborgere, der arbejder for de omkring 1.200 landbrugsvirksomheder, som Centrovice rådgiver, kan formanden dog ikke svare på.

Annonce

Ingen plan for sæsonarbejdere

Helt så lige til er det ikke med sæsonarbejderne.

Ifølge Sundheds- og Ældreministeriet er sundhedsmyndighederne ved at udarbejde retningslinjer, hvordan vaccination af personer uden fast bopæl i Danmark skal foregå. Den kategori hører sæsonarbejdere ind under.

Der er altså ikke udarbejdet noget konkret. Torben Povlsen samt andre, avisen har kontaktet, har da heller ikke hørt noget fra myndighederne endnu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Det er folks egen sag: Læsere kritiske over for vaccinationstvang

Annonce