Annonce
Fyn

En læser får svar: Det er der kommet ud af skattestigningen

De udkørende grupper i hjemmeplejen er et af de steder, hvor der er kommet flere ansatte som følge af den såakldte velfærdsprocent, den skattestigning et flertal af Odense Byråd har besluttet. Arkivfoto: Kim Rune
Da et flertal i byrådet vedtog en skattestigning på én procent i 2016, døbte borgmesteren tiltaget for velfærdsprocenten. Hvad er der egentlig sket med de penge, spørger en læser, mens en anden undrer sig over, hvorfor der trods velfærdsprocent stadig er så stor fokus på velfærd.
Annonce

Odense: Hvad blev der af de 300 mio. kroner, som skattestigningen gav? Hvorfor bruger man ikke de penge i den aktuelle budget-diskussion om velfærden, spørger en læser, Jørgen Pedersen.

Ja, hvad blev der af "velfærdsprocenten", spørger en anden, Mustafa Sahid. Den skulle give forbedringer af velfærden, men der er stadig underskud, konkluderer han.

Og det er der mulighed at svare på, for embedsmændene i Borgmesterforvaltningen fører et nøje tilsyn med, hvad pengene bruges på.

Ordet "velfærdsprocent" er det, man i politisk kommunikation kalder framing, som handler om - i dette tilfælde - at konstruere ord, der skal flytte fokus fra, at folk skal betale mere i skat, til hvad skattestigningen skal bruges på, nemlig kvaliteten af velfærden.

Framingen fortsætter i de ord, embedsværket bruger til at beskrive, hvad pengene bruges til helt konkret. Og med det in mente, dykker vi her ned i tallene for 2020.

Skattestigningen har indtil nu finansineret 926 job, de fleste nye. En del af pengene er gået til at undgå fyringer og besparelser. Her er seks udvalgte punkter.

1 Bedre bemanding i ældreplejen

169 medarbejder i Ældre- og Handecapforvaltningen kan takke skattestigningen for, at de i dag har et arbejde.

Helt konkret har hjemmeplejens udkørende grupper fået 21 mio. kroner mere. De er brugt til at ansætte i alt 54 personer (46 årsværk), som blandt arbejder med rehabilitering, funktionsnedsættelser og hjerneskader.

Dertil kommer 31 medarbejdere, der skal sikre en bedre bemanding på plejecentrene om aftenen. Nogle centre har ansat pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter eller sundhedshjælpere. Andre har ansat fleksjobbere til at løse praktiske opgaver for på den måde at give fastansatte mere tid med borgerne.

Omkring 4 mio. kroner svarende til 10 medarbejdere bruges i år på, at pilotprojekterne med lokalt tilberedt mad kan fortsætte på plejecentrene Ærtebjerghaven og Albanigade.

Også handicapområdet er blevet tilgodeset. 19 medarbejdere er ansat ekstra, mens en del deltidsansatte har fået flere timer.

F.eks. har man ansat syv medarbejdere (fem årsværk) til flere aktiviteter for borgere med handicap eller psykiatriske udfordringer på kommunens plejecentre og bosteder. Det kan eksempelvis være gymnastik, dans, sang og musik, gåture eller udflugter.

Og så er en ellers planlagt besparelse på 5 mio. kroner på handicapområdet taget af bordet.

2 Flere lærere i folkeskolen

Børn- og Ungeforvaltningen har nydt mest gavn af pengene fra skattestigningen, viser kommunens opgørelse. Hele 757 personer er ansat med hjælp fra penge fra skattestigningen, mange dog på deltid.

Skattestigningen har givet lidt over 42 mio. kroner mere til de odenseanske folkeskoler. Det har givet 131 flere lærere (112 årsværk), mens 105 medarbejdere (35 årsværk) har kunnet beholde deres job trods faldende elevtal.

På skoler, der tilbyder specialundervisning, har 20 medarbejdere undgået en at blive fyret på grund af ellers planlagte besparelser.

Derudover har man tilknyttet fire socialrådgivere til skolerne via Vagt og Visitation i Børne- og Ungerådgivningen.

3 Hjælp til inklusion

En del af pengene er blevet brugt til at prøve at skabe bedre forhold for sårbare elever, blandt andet gennem en mere vellykket inklusion.

En konkret tiltag går ud på, at et såkaldt rejseteam med tilknyttede psykologer tager rundt på udvalgte skoler og hjælper med at udvikle gode miljøer, der sikerer, at alle elever indkluderes i undervisningen. Rejseteamet er efterspurgt, men kan kun nå otte skoler om året med det nuværende setup. Det bliver dog ændret, så alle skoler får glæde af det i de kommende år.

Indskolingen har fået 7 mio. kroner til arbejdet med udsatte børn, og de penge er gået til at ansætte en tale/hørekonsulent, to familiebehandlere, to psykologer, en fysioterapeut, en sygeplejerske, tre sundhedsplejere og to lærere.

4 Underskud dækkes

Der er sat 41,2 mio. kroner af til udsatte børn, men herfra bruges næsten 28 mio. hvert år på at dække et underskud på Børn- og Ungeforvaltningens budget på området. Det stammer fra øgede udgifter til anbragte børn og deres skolegang, fra særlige dagtilbud og forebyggende tiltag.

Yderligere 4,8 mio. kroner bruges til at dække et underskud på anbringelser af udsatte børn og unge.

Dertil bruges et mindre millionbeløb på at afværge ellers planlagte afskedigelser af blandt andet fire socialrådgivere og to familieplejekonsulenter, som ellers skulle afskediges på grund af forvaltningens budgetoverskridelser.

5 Flere ansatte i daginstitutionerne

Der bruges omkring 62 mio. kroner fra skattestigningen på daginstitutionerne. De er blandt andet gået til flere ansatte i dagpleje, vuggestuer og børnehaver.

Konkret er pengene brugt på projekter, som f.eks. har skullet øge bemandingen i perioder med spidsbelastning og styrke de yngste børns læring, udvikling og sprog.

405 medarbejdere er blevet ansat i daginstitutionerne, men mange på deltid, så det samlede antal "kun" udgør 164 årsværk. Dette tal dækker også over medarbejdere, der har fået flere timer.

40 medarbejdere, svarende til 16 årsværk, har fået lov til at fortsætte, selv om deres stillinger enten var midlertidige eller stod til at blive nedlagt.

6 Forskel på aktiviteter og bygninger

Sidste punkt er et svar på spørgsmålet fra indledningen om, hvorfor man ikke bruger pengene fra skattestigningen i den aktuelle velfærdsdiskussion.

Den handler som bekendt om at finde 1,8 milliarder kroner på budgettet til renovering og modernisering af forfaldne folkeskoler, idrætsanlæg og svømmehaller. Og til nybyggeri af flere vuggestuer, børnehaver og plejeboliger til det stigende antal børn og ældre.

Når man ikke gør det, skyldes det, at kommunen opererer med to budgetter. Et for driften - og det er her pengene fra skattestigningen bruges - og et for anlæg, altså fysiske anlæg. Og det er det sidste, partierne har diskuteret heftigt i de forløbne uger.

Velfærdsprocenten

Efter flere år med millionbesparelser på velfærden droppede Socialdemokratiets daværende borgmester Anker Boye i 2016 sin modstand mod skattestigninger og foreslog en stigning på et helt procentpoint - den såkaldte velfærdsprocent.

Det samlede han et smalt rødt flertal for og skruede i 2017 skatteprocenten op fra 24,5 til 25 procent. Pengene herfra gik til at forbedre forholdene for de yngste børn, skolebørn, udsatte børn samt ældre og mennesker med handicap.

Året efter enedes rød blok om at hæve skatten med yderligere 0,3 procentpoint, og igen blev de nye skatteindtægter målrettet børn, unge og ældre med fem konkrete tiltag.

i 2020 kom der yderligere 0,1 procentpoint på. Her blev indtægterne prioriteret til folkeskolen og til at skabe mere trivsel og bedre forhold på pleje- og dagcentre.

Samlet set har skattestigningen på indtil videre 0,9 procentpoint leveret 265,9 millioner kroner mere til velfærd i Odense. Langt de fleste penge er tilfaldt Børn- og Ungeforvaltningen, der har fået 197,4 mio. kroner - resten er tilfaldt Ældre- og Handicapforvaltningen.

Opgørelsen fra Borgmesterforvaltningen viser, at i alt 926 medarbejdere (541 årsværk) siden 2017 er blevet ansat eller fastholdt i en stilling, der ellers skulle nedlægges, på grund af skattestigningen.

Odense Kommune
Annonce
Annonce
Svendborg

Bil brød i brand på motorvejen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Få overblikket: Må man ikke længere invitere 12 familiemedlemmer til 50-års fødselsdag?

Svendborg For abonnenter

Ukuelige borgere demonstrerede i Vejstrup: - Lad nu være med at sætte alt muligt lort op i flæng hist og her

Annonce