Annonce
Søsiden

En helt særlig ånd om bord: Ikke give op over noget som helst

- Jeg oplevede en ”we can do it-mentalitet”, fortæller Gustav Lang om sin tid på Peder Skram som sergent i 1979. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
- Kæphøjheden fra fregatterne tog jeg med mig i resten af min tid i Søværnet, siger Peder Skrams chef, tidligere kommandør Gustav Lang.
Annonce

HOLMEN: Med 45 års karriere i Søværnet afsluttende med titlen kommandør taler fregattens museumschef, Gustav Lang, med vægt, når han fastslår, at ånden på Peder Skram var noget helt særligt. Gustav Lang var der i 1979 som sergent. Dengang alt under dæk lå indhyllet ”i en møf af olie og cigaretrøg”:

- Jeg oplevede en ”we can do it-mentalitet”. Alt kunne lade sig gøre: Vel er vi en lille nation med en lille flåde, men vi er sammen med Nato, og vi skal ikke vise nogen form for svaghed. Måske har de andre lande større skibe, men vi er mindst lige så dygtige. Ånden blev praktiseret lige fra at blive ude i rigtig lortevejr og til skydeøvelser, som kunne vise, at vi beherskede vores våbensystem, fortæller Gustav Lang:

- Denne ånd og kæphøjheden fra fregatterne tog jeg med mig i resten af min tid i Søværnet.

En jet-motor i en fregat. Da Peder Skram var operativ, havde den to af disse turbiner på tilsammen 44.000 hk. Nu kan denne betragtes gennem et vindue. Turbinerne blev anvendt ved fart over 15 knob og kunne give en max. fart på mere end 30 knob, ca. 55 km i timen. Olieforbruget på turbinerne var i alt 11 tons i timen. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Dette maskinrum er sat i stand til brug for fremvisning. Peder Skrams hovedmaskineri er to styk General Motors diesel på hver 2400 hk - faktisk samme type som i DSB's legendariske MY-lokomotiver. Den ene hovedmaskine ses midt i billedet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Denne fine, Aarhus-fabrikerede Frichs-maskine er renoveret og kan køre. Peder Skram har i alt fem af disse maskiner på hver ca 450 hk. Frichs'erne kan startes enkeltvis og producerer strøm til daglig drift - og til våbensystemerne.  Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Fregattens gear-system skulle både kunne håndtere både de konventionelle diesel-maskiner og den enorme kraft fra gasturbine-systemet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Gearet i forgrunden og den ene af fregattens to skrueaksler til højre.  Skrueakslen roterer altid med 330 omdrejninger per minut. Fart og sejlretning reguleres fra kommandobroen ved på håndtag hydraulisk at ændre de tre skrueblades stigning. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce

Turbiner vakte opsigt

Fregatterne Peder Skram og Herluf Trolle var en koldkrigs-gave fra USA. De to nybygninger satte ikke alene en ny standard i Søværnet. De vakte opsigt over hele flåde-verdenen på grund af deres kvalitet og ikke mindst deres fremdrifts-system.

Det nye var gasturbine-drift på skibe af den størrelse. Turbinerne er i realiteten modificerede jetfly-motorer og kan aktiveres når man - som Gustav Lang udtrykker det - skal skynde sig eller måske har brug for hurtig manøvreevne for at undgå at blive ramt af fjendtlig ild.

I ekstreme situationer kan gearet også sættes på bak for hurtig opbremsning. Det kræver til gengæld en efterfølgende særdeles grundig oprydning om bord.

Gustav Lang har sejlet med, når fregatten har koblet dieslerne fra og åbnet for de 44.000 jetturbine-heste:

- Den officielle topfart er 30 knob. Jeg har sejlet knap 33 knob med den i Norske Rende i november. Det var forrygende. Især når man ligger håndtagene helt i bund. Så rejser stævnen sig to-tre meter. Det er som en sportsvogn.


Det var forrygende. Især når man ligger håndtagene helt i bund.

Gustav Lang, museumschef og tidligere sergent om bord


Annonce

Gasturbine tur/retur USA

I museums-udgaven af Peder Skram er der kun en enkelt gasturbine. Historien er, at fregatterne og dermed også turbinerne i sin tid var en gave fra Nato-partneren USA. Da Søværnet skilte sig af med Peder Skram i 1992, udtrykte den amerikanske flåde et ønske om at få turbinerne tilbage.

Siden er USA’s behov ændret, og efter et større bureaukratisk cirkus lykkedes det at få den ene turbine tilbage fra USA for geninstallation i Peder Skram i 2018.

- Jeg har sagt til vores maskinfolk, at vi skal sætte barren højt og prøve at få den til at køre igen, fortæller Gustav Lang under vores besøg i et af fregattens fem maskinrum.

Indtil videre må den tidligere flådeofficer og publikum nok nøjes med lyden af en de fem Frichs-hjælpemaskiner. Den kan køre.

Et maskinrum kan være et farligt sted, hvis man ikke passer på. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Fyn

Rabbits-spiller midt i landsholds-triumfen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

Annonce