Annonce
Ærø

En glædens dag: Bibliotekerne åbner igen

Ærøskøbing Bibliotek har åben igen fra onsdag den 21. april. Foto: Michael Printzlau

Ærø: Ligesom med restauranter, værtshuse og caféer, kan man nu komme på bibliotekerne igen.

For Katrine Kromann, bibliotekar på Ærø Folkebibliotek, er i dag en glædens dag.

- Vi glæder os rigtig meget til at møde vores lånere og brugere igen, siger hun.

Annonce

Bibliotekerne har teknisk set været åbne under nedlukningen, men det har været i en noget anderledes udgave end vi er vant til.

- Vi har jo under hele nedlukningen haft bestilling; så man har kunne bestille materialer og bogpakker. Og så komme og hente dem. Man har ikke måtte gå ind på biblioteket, så det var sådan, vi gjorde, siger Katrine Kromann.

Men det er anderledes nu. Med et coronapas i hånden kan man komme ind og kigge på bøger, læse aviser, og bruge deres computer næsten ligesom før corona.

- Vi har ikke selvbetjening, som vi havde før, men folk kan komme ind i åbningstiderne, hvor vi har bemanding på, siger hun.

Bibliotekerne har dog udviklet sig en smule under nedlukningen.

- Vi har brugt ventetiden på at lave vores biblioteker om. Få det hele til at se lidt mere festligt ud. Specielt børnebiblioteket har fået en overhaling, siger hun.

Katrine Kromann mener, at der nok kommer til at være lidt stille til at starte med, men at folk nok skal komme.

- Vi fik først retningslinjerne i går, så nu skal vi lige fortælle folk om det, og så kommer det nok, når folk lige så stille opdager det.

Bibliotekerne på Ærø har efter coronanedlukningen udvidet deres åbningstider:

Åbningstider for Marstal Bibliotek

Mandag 13-18

Tirsdag 10-13

Onsdag 13-16

Torsdag 13-16

Fredag 10-13

Åbningstider for Ærøskøbing Bibliotek

Mandag 10-13

Tirsdag 13-16

Onsdag 10-13

Torsdag 10-13

Fredag 13-17

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce