x
Annonce
Indland

En farverig erhvervsmand

Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Asger Aamund har haft succes i erhvervslivet, men også profileret sig som debattør og mediepersonlighed. Den 19. februar fylder han 80 år.

Det var en noget anderledes levevej, Asger Aamund som ung havde ambitioner om at gøre til sin. Manden, der i dag er kendt som erhvervsmand og debattør, ville nemlig være skuespiller.

Annonce

Han blev dog afvist på Det Kongelige Teaters elevskole, og det mener han selv er meget godt, når han ser tilbage. For siden hen skulle han tjene millioner på sin erhvervskarriere.

Onsdag den 19. februar fylder Asger Aamund 80 år.

Efter at skuespillerdrømmen brast, uddannede Aamund sig i erhvervsøkonomi.

Som 34-årig blev han direktør i firmaet Goriværk, efterfølgende i Rockwool og siden i Ferrosan-gruppen. I 1988 startede han sit eget firma for at udvikle virksomheder inden for biotek-området. Virksomheden opkaldte han efter sig selv: A.J. Aamund A/S.

Samme år blev han gift med den kendte model og skuespiller Suzanne Bjerrehuus. Ægteskabet bragte ham på ugebladenes forsider, og at han er bror til den nu afdøde forfatter Jane Aamund, gjorde ham ikke mindre interessant for pressen.

Han er de senere år blevet en en flittig debattør og blander sig stadig jævnligt i samfundsdebatten.

Særligt når det kommer til en mere liberal skattepolitik, har Asger Aamund udtrykt sin sympati.

Derudover er Aamund formand for Alzheimer-forskningsfonden og ambassadør for Fairtrade-ordningen samt bestyrelsesformand for Center for Boligsocial Udvikling.

Selv om han er i en alder, hvor de fleste andre har sluppet arbejdstøjlerne og trukket sig tilbage til pensionisttilværelsen, er det ikke noget, som tiltaler Asger Aamund.

Han er stadig er en aktiv debattør, men har erkendt, at han med alderen har måttet drosle ned.

Asger Aamund har to døtre fra et tidligere ægteskab, herunder politiker og erhvervskvinde Malou Aamund. Han bor med Suzanne Bjerrehuus i Hellerup nord for København.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Vækst uden styring?

Annonce