Annonce
Udland

Emiraterne kan bane vej for flere arabiske aftaler med Israel

Pool/Reuters
Andre golfstater vil bruge Emiraternes fredsaftale med Israel som inspiration, siger ph.d. i mellemøststudier.
Annonce

Det er en overraskende og stor nyhed, at Israel og De Forenede Arabiske Emirater torsdag har indgået en fredsaftale.

Det fortæller Danny Raymond, som er ph.d. i mellemøststudier og ansat ved Aalborg Universitet.

- Det er stort, fordi det er første gang i over 25 år, at Israel og et arabisk land slutter fred og laver en aftale. Så det i sig selv er en kæmpe nyhed, siger Danny Raymond.

Han uddyber, at meldingen er overraskende, fordi Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, i det seneste halve år har talt meget om annektering, mens den arabiske verden har forholdt sig skeptisk over for yderligere annektering af Vestbredden.

Men aftalen betyder, at Israel har indvilget i "at suspendere planer om erklæring af suverænitet" over områder på Vestbredden.

Fredsaftalen fører også til fuld normalisering af de diplomatiske relationer mellem de to lande.

Ifølge Danny Raymond vil den fungere som en slags test for arabiske golfstater, så de kan se, om et tættere samarbejde med Israel kan bære frugt.

- Og det vil betyde rigtig meget for dynamikkerne i den arabiske region. Ved at lave en diplomatisk aftale får man jo også handelsaftaler og kan indgå tættere samarbejde, siger han.

Derudover betyder fredsaftalen også, at der ikke længere er risiko for en større konflikt mellem Israel og Golfstaterne.

- Chancen for en storkonflikt mellem Israel og Golfstaterne vil være fuldstændig forsvundet, siger Danny Raymond.

Netanyahu betegner aftalen som "en ny æra i forholdet mellem Israel og den arabiske verden".

Kun to andre arabiske lande - Egypten og Jordan - har diplomatiske bånd med Israel.

En del af aftalen er, at Israel suspenderer planer om at annektere palæstinensisk territorium. Premierministeren understreger, at annektering af Vestbredden er "udsat", men "ikke aflyst".

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

20 millioner at gøre godt med: Nu skal kommunalbestyrelsen på Ærø blive enige om, hvordan pengene bruges

Ærø For abonnenter

Tidligere borgmester på Ærø giver råd inden budget-forhandlinger: Man skal tænke sig om, inden man bruger alle pengene

Sport

GOG: Storsejr med panderynker

Svendborg

Forening frygter forgiftning: Tre døde havørne fundet på Tåsinge

Svendborg For abonnenter

Fire døde havørne på Tåsinge: Mulige forgiftninger undrer eksperter

Annonce