Annonce
Ærø

Ellen skal evakueres: Statister søges til øvelse

Ærøfærgerne søger 35 statister til en evakueringsøvelse ombord på E/F Ellen tirsdag d. 23. juli. Arkivfoto

Ærø: På tirsdag d. 23. juli afholder Ærøfærgerne en evakueringsøvelse på E/F Ellen som et led i godkendelsesprocessen for passagersejlads.

I den forbindelse søger man 35 personer, der skal agere passagerer, når en ”tæt på live” nødsituation bliver simuleret om bord, fortæller sikkerhedsansvarlig Frank Pedersen.

- Det bliver en simulering af en nødsituation, som er noget brand og noget røg. Og så skal vi se, om besætningen kan håndtere det på forsvarlig vis, siger han.

Til øvelsen vil der ikke blive udløst flåder, og den vil foregå på forsvarlig vis med evakuering til landside, mens E/F Ellen ligger langs kaj, fortæller Frank Pedersen.

Efterfølgende er planen at lave en operationel øvelse med mand over bord, sejlende, dog uden statister.

Øvelserne vil blive superviseret af inspektører fra Søfartsstyrelsen og er et sidste led i den midlertidige procedure-godkendelse.

- Det er den sidste test, kan man sige, på den kant. Vi må sådan set godt sejle med gods, men øvelsen på tirsdag giver os tilladelse til at sejle med mere end os selv, og så har vi lidt mere ”frie hænder”, på den anden side af en godkendelse, siger Frank Pedersen.

Der vil være pølser og drikkevarer til de evakuerede statister efter øvelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Lukker på Toldbodvej og åbner på Lerchesvej: Fakta åbner ny butik ved havnen

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lav en god færgeplan, der fremtidssikrer Ærø

Det er næsten fast arbejde for os på lokalredaktionen på Ærø at skrive om færger. Og det med god grund. Når man taler om kriterier for god journalistik, er væsentlighed et af de vigtigste. Og færgerne er i den grad væsentlige for ærøboerne. Færgen er livsnerven, øens puls og forbindelseslinjen til fastlandet. Hvis man som udefrakommende skal forstå, hvor vigtige færgerne er for ærøboerne, skal man bare se til Marstal, hvor et privat initiativ helt utroligt har formået at genskabe ruten mellem Marstal og Rudkøbing. Nu er Marstal ikke længere en blindtarm eller verdens ende, sådan som flere har beskrevet byen, siden færgen forsvandt. Alle kan være enige om, at færger er vigtige, men der hører enigheden som regel også op. Ligesom der er mandagstrænere efter enhver fodboldkamp, er der også 6000 sofafærgedirektører. Men alene af den grund er det med velberåd hu, at Ærø Kommune, som jo driver Ærøfærgerne, nu sætter gang i en plan for, hvordan fremtidens kommunale færgestruktur skal se ud. Borgmesteren havde ellers ønsket at vente med arbejdet, til der er nogle konkrete erfaringer fra den private konkurrent, Ærøxpressen. Men Mads Boeberg Hansen (K) insisterede på, at man skal begynde at diskutere det allerede nu, og det er en god idé. Naturligvis er det en fin idé at tage bestik af, hvilke konsekvenser den private konkurrent får for den kommunale færgefart. Men der er intet til hinder for, at man begynder at diskutere andre ting allerede nu. Er det for eksempel en god idé at sejle til Ballen eller Lehnskov, og har den plan, som før har været diskuteret og skrinlagt igen, overhovedet gang på jord? Skal de fremtidige kommunale færger være eldrevne eller hybride? Skal færgerne være større end de nuværende tvillingefærger? Og bør man planlægge en løbende udskiftning, sådan som færgedirektør Keld Møller foreslår? Der er nok at tage fat på, og den diskussion kan ligeså godt begynde nu. Der er ingen, der siger, at det, man beslutter nu, skal være bindende. Men bare det at åbne snakken kan føre nye pointer og indsigter med sig, som kan kvalificere debatten og dermed beslutningerne. Og når det kommer til at kvalificere beslutningerne, kunne det måske være en god idé at inddrage ekspertise og fagpersoner udenøs fra for at få nogle friske øjne, der ikke har aktier i ærøsk færgefart, på. Og kunne man forestille sig at inddrage ærøboerne mere, end man har tradition for? Meget tyder i hvert fald på, at færgerne og driften af dem har en vital betydning for ærøboernes livskvalitet og også for bosætning. Derfor bør politikerne i vidt omfang også forsøge at tænke nyt for at tilgodese ærøboer i almindelighed og pendlere i særdeleshed. Hvis bedre færgefart kan holde på flere borgere og måske endda tiltrække flere til øen, vil det da være smukt.

Annonce