Annonce
Ærø

Elev på HF-Sørfart smittet med corona

Rektor på Navigationsskolen og HF-Søfart, Helle Bak Poulsen, fortæller, at en elev på HF-Søfart er smittet med corona. Klassen er isoleret og i gang med at blive testet. Foto: Søren Tideman Lassen
Annonce

Marstal: En elev på HF-Søfart i Marstal er smittet med corona. Det fortæller rektor Helle Bak Poulsen lørdag formiddag.

- Det er en elev fra en klasse, så hele klassen er nu isoleret - på skolehjemmet, og de er i gang med at blive testet. Klassen er isoleret på skolehjemmet indtil testresultaterne forelægger, lyder det fra Helle Bak Poulsen.

Hun gør desuden opmærksom på, at det ikke er festligheder blandt de unge, der er årsagen til smitten af eleven.

- Denne er smittet af sin far, oplyser hun.

Ifølge kommunaldirektør i Ærø Kommune, Allan Filtenborg, så er Styrelsen for Patientsikkerhed allerede på sagen i forhold til smitteopsporing, og tallet for den smittede kommer formentlig på Statens Serums Instituts oversigt klokken 14 i dag lørdag - det fremgår nemlig ikke i skrivende stund af oversigten.

Kommunaldirektøren er ærgerlig over, at der nu igen er smitte på øen.

- Jeg er ked af, at der er kommet endnu en smittet. Men det er vigtigt, at når det nu rammer en institution, at vi tager de forholdsregler, der skal til. At vi får fundet de nære kontakter og får testet eleverne. Og det arbejde er i gang, forsikrer Allan Filtenborg./limai

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Debat

Debat: Et godt og affaldsfattigere 2021

Navne

80 år: Finnebarn blev på Langeland

Annonce