Annonce
Svendborg

Elev fra Ida Holsts Skole hjemsendt med corona: Først positiv ved anden test

En elev i udskolingen ved Ida Holsts Skole er efter anden test konstateret smittet med corona. Alle nære kontakter til eleven er hjemsendt og skal testes to gange. I følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer må eleverne godt komme i skole, hvis første test er negativ, også selvom de venter på svar eller endnu ikke har fået foretaget anden test. Foto: Katarina Barling Jørgensen
Nære kontakter til den smittede elev på Ida Holsts Skole er sendt hjem. Det drejer sig om en hel klasse i udskolingen og lærere tilknyttet hertil. Forældre til elever på skolen er blevet underrettet.
Annonce

Svendborg: En elev i udskolingen ved Ida Holsts Skole i Svendborg er efter anden test konstateret smittet med corona. Eleven var nær kontakt til en smittet.

Det har resulteret i, at skoleleder Kim Buchardt har hjemsendt alle nære kontakter til den smittede elev.

- De elever og ansatte, der har været omkring eleven, er sendt hjem, og de skal have taget to test, fortæller Kim Buchardt.

Det drejer sig om en hel klasse i udskolingen samt alle ansatte, der har været i kontakt med eleven og dennes klasse.

- Elevens klasse er sendt hjem, og de ansatte, der har været i umiddelbar kontakt med vedkommende i den tidshorisont, der er ved smitten, er også blevet sendt hjem, fortæller Kim Buchardt.

Annonce

Anden test

Den smittede elev har tidligere været hjemsendt fra skolen. Eleven var det, der kaldes for en nær kontakt, og skulle derfor testes for corona.




















Eleven var negativ ved første test, men blev testet positiv ved den anden

Kim Buchardt




















- Eleven har været nær kontakt med en, der blev konstateret positiv, og var derfor sendt hjem og skulle have to test. Eleven var negativ ved første test, men blev testet positiv ved den anden, fortæller Kim Buchardt.

Skolen har fulgt myndighedernes retningslinjer, der foreskriver, at i perioden op til og efter, man har fået taget anden test som nær kontakt, godt må være i skole.

Kim Buchardt fortæller, at skolen har været i kontakt med sundhedsstyrelsen for at sikre sig, at alle retningslinjer bliver fulgt til punkt og prikke.

Der er taget kontakt til alle forældre, der har børn på skolen.

- Vi har informeret alle ansatte og forældre i den pågældende klasse som de første, og resten af skolens forældre har derefter også fået besked.

Annonce

Det skal italesættes

På skolen informerer man også de andre elever, så de ved, hvad der er sket. Det er vigtigt for Kim Buchardt, at dette sker på en særlig måde.

- Vi har meget fokus på de børn, der er tilbage i skolen, og på at få formidlet, hvad det handler om. Vi vil ikke gøre børnene unødigt nervøse. Derfor skal det her også italesættes som en ting, man ikke skal gå og være bange og bekymret for som barn. Det tror jeg på er meget vigtigt, fortæller Kim Buchardt.

Samtidig gør skolen også sit bedste for at sikre, at smitten ikke spreder sig hos dem.

- Vi prøver at undgå at sprede smitten videre ved at håndtere det så sikkert og hurtigt, som overhovedet muligt i forhold til de retningslinjer, vi er underlagt, fortæller Kim Buchardt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Kæmpe vindmøllelettelse i Lundeborg: - Det er simpelthen dagens bedste nyhed

Fyn

OB afværgede krise i tilbagelænet stil

Svendborg

Politi om sprængstoffets oprindelse: - Vi har nogle gisninger, men dem holder vi for os selv

CORONAVIRUS

Live: Alkoholregler får Netto og Føtex til at lukke tidligere

Svendborg For abonnenter

Torben frygter at havne i et sort hul: Skovrejsningsprojekt kan betyde syv måneder om året uden sol på grunden

Annonce