Annonce
Langeland

Eldirektør stopper øjeblikkeligt: - Jeg ville ikke kunne fortsætte

Torben Tørnqvist (t.v.) er forholdsvis ny formand, mens Lars Birk Rasmussen er udpeget som midlertidig direktør. Foto: Michael Lorenzen
Direktør i Langelands Elforsyning, Kim Henning Hansen, stopper med øjeblikkelig virkning efter næsten 23 år i jobbet. Lige som den daværende bestyrelsesformand, Thomas Elnegaard, stopper direktøren, fordi han har anbefalet at sælge til Energi Fyn. Lars Birk Rasmussen fra Langeland Forsyning træder midlertidigt til.

LANGELAND: Udskiftningen på topposterne i Fonden Langelands Elforsyning fortsætter. Denne gang er det direktørposten. Kim Henning Hansen er stoppet med øjeblikkelig virkning efter næsten 23 år i jobbet. Direktøren i det kommunale selskab Langeland Forsyning, Lars Birk Rasmussen, indtræder i stedet. Det sker på midlertidig basis fra torsdag.

- Der er ingen dramatik i det her. Kim smækker ikke med døren, og vi har ikke smidt ham ud, og han fortsætter hernede med at hjælpe efterfølgeren, siger bestyrelsesformanden i Langelands Elforsyning, Torben Tørnqvist, som selv er forholdsvis ny.

Kim Henning Hansen og Torben Tørnqvist begrunder afgangen med troværdigheden.

Annonce

- Jeg ville ikke kunne fortsætte, når jeg tidligere har anbefalet et salg til Energi Fyn. Jeg synes, at det var det rigtige at gøre i den situation, som vi står i, men bestyrelsen har villet noget andet, siger Kim Henning Hansen.  som fylder 63 år senere i år.

Før direktørposten var han otte år som driftsingeniør i selskabet.

- Og jeg skal ikke ud at søge nyt job. Jeg stopper og får tid til blandt andet mine fritidsinteresser, golf og jagt, tilføjer han.

Hjælper med råd og vejledning

Kim Henning Hansen vil hjælpe og assistere, så længe der er brug for ham, påpeger han.

Lars Birk Rasmussen fortsætter sideløbende med posten i Fonden Langelands Elforsyning med at være øverst ansvarlige for driften af Langeland Forsyning, der tæller ydelserne vand, spildevand, dagrenovation og genbrugspladser.


- Der er ingen dramatik i det her. Kim smækker ikke med døren, og vi har ikke smidt ham ud, og han fortsætter hernede med at hjælpe efterfølgeren

Bestyrelsesformand Torben Tørnqvist


- Det vil jeg nok kunne klare i en overgangsfase. Der er dygtige og selvstændige kolleger i Langeland Forsyning, og jeg vil under alle omstændigheder aldrig være længere end et telefonopkald væk. Hvis jeg ikke troede, at jeg ville kunne overkomme det, så havde jeg naturligvis ikke sagt ja, understreger Lars Birk Rasmussen.

Der er aftalt en aflønning mellem de to selskaber. Hverken Torben Tørnqvist eller Lars Birk Rasmussen vil oplyse om indholdet.

- Men lad os bare sige, at det er en afbalanceret aftale for begge selskaber, siger direktøren.

Bestyrelsen for det kommunale Langeland Forsyning godkendte på et møde mandag, at selskabets direktør hjælper fonden.

Annonce

Målet er fortsat selvstændighed

For Fonden Langelands Elforsyning har de seneste par måneder været ganske turbulente, efter at man på 21. januar oplyste, at der var indgået en hensigtserklæring med giganten Energi Fyn om et salg af fonden og dens selskaber til Energi Fyn.

Siden har der været rejst kritik fra store dele af repræsentantskabet over ikke at være inddraget eller informeret. Det er et bestyrelsesanliggende, om man vil sælge, men kritikerne mente, at de burde være informeret og have haft mulighed for at give et besyv med. Der var dog også medlemmer af repræsentantskabet, der fandt bestyrelsens fremgangsmåde i orden.

Sideløbende med repræsentantskabet har der været en heftig debat om et eventuelt salg, blandt andet her i spalterne, og både Fonden Langelands Elforsyning og det sydfynske elselskab SEF har annonceret flittigt på det seneste. Desuden har SEF meldt ud, at de er interesseret i at købe det langelandske el-foretagende, men aldrig er blevet spurgt.

For bestyrelsesformanden er der dog en klar retning.

- Lige nu arbejder vi videre, og for os i bestyrelsen er målet fortsat selvstændighed. Det er et barsk marked, og vi kender ikke de politiske meldinger, men især på netdelen vil vi komme med nogle investeringer. Vi har monopol på nettet frem til 2025. Hvad Energistyrelsen herefter beslutter, ved vi ikke, men vi vil gøre alt for at bringe os i en situation, hvor det vil være svært for myndighederne at fratage os denne stilling, siger Torben Tørnqvist.

Annonce

Blæst på toppen

Direktørskiftet er ikke den eneste aktuelle ændring. Formanden gennem mange år, Jens Oldenbjerg, der i januar overlod posten til Thomas Elnegaard, er trådt helt ud af bestyrelsen. I stedet er erhvervsmanden Peder Hansen nu i bestyrelsen. Peder Hansen er også kendt som Venstreformand på Langeland og Venstres borgmesterkandidat til kommunalvalget til november. Og efter kun kort tid på formandsposten trådte Thomas Elnegaard ud af bestyrelsen, efter der opstod et mindretal i bestyrelsen imod et salg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Hvorfor glemmer I altid os sejlere: En bro vil tvinge os ud midt på Lillebælt

Annonce