Annonce
Svendborg

Ekstra travlt til jul: Her åbner Svendborgs nye vaccinationscenter den 20. december

Projektskitse af det nye vaccinationscenter på Odensevej i Svendborg. Centret flytter ind i lokaler, der tidligere husede en Opel-forhandler. Foto: OUH/PR
Lejemålet på Ryttervej udløber, og OUH's vaccinationscenter i Svendborg flytter derfor i juledagene ind i nye lokaler på Odensevej 26.

Svendborg: Fra mandag den 20. december skal man ikke længere til Ryttervej, men et velvoksent stenkast i østlig retning for at få et vaccinestik mod coronavirus. OUH's vaccinationscenter i Svendborg flytter nemlig ind i nye lokaler på Odensevej 26.

Det fortæller afdelingslæge og leder af vaccinationscentret Halvard Christian Skott.

- Planen er, at vi skal flytte i uge 50 og starte op mandag i uge 51. Men som du ved, så sker tingene nogle gange hurtigere, end systemerne er bygget til, og det betyder så også, at vi faktisk ikke har fået tilladelse til at flytte endnu. Vi har fået lejemålet, men lokalplaner og nabohøringer og den slags er endnu ikke på plads, siger han og tilføjer:

Annonce

- Men vi kan ikke så godt vente på sådan nogle ting, for indimellem skal der jo handles nærmest natten over. Og lige præcis omkring flytningen har det været et spørgsmål om, hvornår man kunne få lejemålet, og så har man sagt: 'I løbet af fire uger er det bygget om, og så er man klar til indflytning.'

Travlt de næste tre måneder

Ifølge Halvard Christian Skott er det ikke kun flytteprocessen, der er fart på; også medarbejderne i vaccinationscentret har nok at se til.

- Vi kører med 10 vaccinatører dagligt, og hver medarbejder når at vaccinere 90-100 borgere på en otte timer lang vagt. Så gennemsnitligt vaccinerer vi mellem 800 og 1000 mennesker om dagen, og det kommer til at fortsætte. Især de næste tre måneder regner vi med at få rigtigt travlt, siger centerlederen.

Han fortsætter:

- Efter at have fungeret i et år er vi jo rutinerede. Men der skal altså lige være tid til at sige ordentligt goddag og farvel og tale med den enkelte borger, der skal vaccineres.

Afdelingslægen oplyser, at tilbuddet om drop-in-vaccination ikke længere eksisterer, da det skabte for stort et pres på vaccinationscentret. I stedet opfordrer han til, at man bestiller tid til vaccination i god tid - og i øvrigt er opmærksom på lukkedagene i den nærmeste fremtid.

- De næste to weekender har vi åbent, men derefter holder vi weekendlukket resten af året på grund af flytning og jul. Derudover holder vi også lukket omkring nytår, det vil sige fra den 31. december 2021 til og med den 2. januar 2022.

Annonce

Skattestyrelsen rykker ind på Ryttervej

Årsagen til flytningen af vaccinationscenter Svendborg skal findes i det faktum, at lejemålet på Ryttervej udløber inden længe. De nye lejere kommer ikke til at sidde med vacciner mellem hænderne, men med lommeregnere, for lokalerne overtages af Skat, der åbner et nyt skattecenter på adressen i løbet af 2023.

Med skattecentret følger 100-125 specialiserede it-medarbejdere og analytikere, der skal ansættes i nyoprettede stillinger og afsløre kompliceret skattesnyd i afdelingen for internetkriminalitet og hvidvask.

Klargørelsen af skattecentrets nye lokaler står Administrations- og Servicestyrelsen for. Her oplyser chefkonsulent Mette Fabricius Teilmann, at "ombygningen af lokalerne er sat til at gå i gang den 3. januar 2022", og at medarbejderne efter planen flytter ind "fra andet kvartal 2023."

Annonce
Ærø For abonnenter

En skorstensfejer, en læge og en militærmand: Mød de nye ansigter i Ærøs kommunalbestyrelse

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg For abonnenter

Anns mand vidste, at hun var lesbisk: Alligevel giftede de sig

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Konkursramt vvs'er og arkitektfirma i konflikt: Beskyldningerne flyver, og store fynske prestige-byggerier forsinkes

Debat

Klumme: Spar ikke på visionerne for børnenes læring og dannelse

Søsiden

Når standardfærgen skal spare et kvarter: Ekspres-fart fordobler elforbrug

Lyt: Florin overlever ved at sælge hjemløse-aviser: - Min eneste drøm er, at mine børn får et bedre liv

Erhverv For abonnenter

Nyt fra Svendborgs erhvervsliv: Millionoverskud på ejendomme, overfladebehandling og rengøring - og to tilfredse murermestre

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Debat

Debat: Plejecenter i vest. Tak

Langeland

Bagenkoppernes nye icebreaker: Ny van(d)vittig festival på Sydlangeland

Husk det nu - i dag vender mundbindet tilbage: Sådan er reglerne

Ærø

Forvirring om avisbudene: Hvad skal der ske?

Langeland For abonnenter

Her er ugens bolighandler på Langeland

Langeland

Nyt erhvervsnetværk: - Der gemmer sig små virksomheder derude, men vi kan ikke finde dem

Annonce