Annonce
Svendborg

Eksplosiv udvikling: Københavnerne kaster sig over Svendborg

Line og Joakim Frost Skjellerup og deres søn Emil er flyttet til Troense fra København, og de elsker det. Foto: Katrine Becher Damkjær
Antallet af borgere, der forlader København til fordel for Svendborg, er stærkt stigende. Og der kommer væsentligt flere til, end der flytter modsatte vej.

Svendborg: Der kom flest til fra Odense.

Sådan er det, men det var ikke det mest markante, der skete på bosætningsområdet i Svendborg Kommune i 2018.

Det fortæller Astrid Krarup Andersen, der er specialkonsulent ved Svendborg Kommune og har jongleret med tal, som skal bruges til en bosætningsstrategi.

- Det er klart københavnerne, der er de mest interessante, siger hun og forklarer, at der godt nok kom flest til fra Odense, helt præcis 499, men at 643 valgte at flytte den anden vej - altså fra Svendborg til den fynske hovedstad i nord.

Annonce

Flere kom til, end der rejste

Helt anderledes er billedet, når det kommer til landets hovedstad.

Der var godt nok 293 svendborgensere, der valgte at flytte til København, men til gengæld var der 388, der skiftede stenbroen derovre ud med idylliske Sydfyn. Altså en nettotilflytning på 95.

Det kan så tilføjes, at antallet af tilflyttere fra København blot var 212 i 2009, men at det med enkelte udsving været støt stigende lige siden for altså at lande på 388 i 2018.

Astrid Krarup Andersen har et bud på årsagen.

- Der er nok noget i, at Sydfyn har det der liv på landet samtidig med, at Svendborg har en størrelse, hvor de får noget byliv, siger hun.

Den indre by og Vester Skerninge

Astrid Krarup Andersen har også kigget på, hvor i Svendborg Kommune de 388 københavnere så har bosat sig, og fortæller, at Svendborgs midtby er højdespringeren med 82.

- Også i hele Vester Skerninge-området har der været gang i den. Der er 52 københavnere, der er flyttet dertil, og det er faktisk overraskende mange, siger hun og oplyser, at området, der inkluderer Ollerup og Ulbølle, dermed indtager næstøverste trin på skamlen. Og at Vindeby inklusiv Troense trak 39 til fra hovedstaden, hvilket placerer området på en tredjeplads.

Hvad tilflytning angår, så er tredjeflest tilflyttere, nemlig 341, kommet til fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Til gengæld er der så 355 personer, der er flyttet fra Svendborg Kommune til netop Faaborg-Midtfyn Kommune, oplyser Astrid Krarup Andersen.

Tilflytning til Svendborg Kommune - top tre

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: En dag i april

Kronik

Debat: Trængsel ved håndvasken

Solen skinner stadig, og det er, som én sagde: - Vi er på røven, men vi har godt vejr til det. Sneen lagde sig på plænen her den anden morgen og, og jeg blev lige ramt af en snert af julestemning. Der er dejligt herude på landet, og vi er holdt op med at skynde os for at blive færdige med det, vi er i gang med. Hvorfor skal vi det? Vi kan bare gøre det færdig i morgen, eller i overmorgen. Tiden er ikke længere knap, og sjovt nok får vi lavet en del mere, end vi plejer. Vi starter og færdiggør projekter, vi har ladet ligge i årevis. Det er som om, krisen har fornyet en eller anden energi. Sover mere om natten og er mere vågne og aktive om dagen. Det eneste, der ikke swinger er, at vi ikke kan få besøg. Det er slemt ind imellem, men jeg købte et nyt virkelig godt webcam, inden statsministeren var færdig med at sende os hjem. Jeg holder kontakten åben med dem, som betyder noget for mig. Det fungerer forbavsende godt. Jeg har mange gode snakke der. I går talte jeg for eksempel med en, som har det bedre mentalt, end hun har haft det i mange år. Coronaen har gjort mig rask, sagde hun. Vi snakkede om, at forandringen går godt for en del mennesker. Presset, det kollektive forventningspres er væk, og det er tilladt bare at være. Vi snakkede faktisk om, om coronakrisen måske gør flere raske end syge. Jeg ved ikke meget om virusspredning, men jeg har været i krise før og ved, at de har et forventeligt forløb. Det er aldrig kun skidt, det der sker. Jeg er overbevist om, at vi skaber alting selv, også vores problemer. Glem alt om Vorherre og Moder Jord. Der er ingen, der har væltet hendes øl, det er ikke et tilfælde, og der er ingen, som har sendt feberen ned over fra et fjernt univers. Uanset hvor det opstod, og hvem der begyndte, så har vi kollektivt skabt det her scenarie ved for længe at udsætte at gøre det, vi godt ved, er det rigtige at gøre. Vi har alt, hvad vi skal bruge for at løse vores problemer i verden. Vi har viden, indsigt og ressourcer til at leve balanceret og fredeligt med hinanden og os selv. Vi kunne leve i paradis, hvis vi ville. Men så længe vi insisterer på at betragte os selv som ubetydelige og derfor uden ansvar, bliver vi ved med at lægge ansvaret fra os. Vi fatter ikke helt konsekvenserne af vores personlige ansvarsfralæggelse, eller vi lukker øjnene, fordi det er mere mageligt at kunne give de andre skylden. Uanset hvad, så betyder det, at vi ikke føler os ansvarlige for os selv og verden. Vi står bare og kigger på, at ubalancerne hober sig op. Læsset bliver skævere og skævere, og en dag vælter det. Denne krise, denne coronapandemi må gerne føre til virkelig store ændringer, og det gør den selvfølgelig også, hvis den følger den gængse logik, kriser udvikler sig med. De gode ændringer vil vise sig i den fysiske verden, men jeg tror og håber på, at denne pandemi er med til at åbne en bevidsthed for os. En formuleret bevidsthed om vores allesammens betydning. Et nyt blik for at vores individuelle ansvar faktisk ikke kan uddelegeres. En indsigt i at vi får konsekvenserne af vores handlinger selv, uanset hvem vi overlader ansvaret til, og hvem vi lytter til. At hvert eneste menneske, du og jeg har hånden på læsset og kan være med til at bestemme, hvor hurtigt det skal tippe. Jeg ved godt, at der er mange, der siger, at så meget kan vi ikke pålægge os selv, men så må vi også være klar til at leve med konsekvenserne. Jeg tror på, at vi mennesker er et sted i vores udvikling, hvor det er den udvikling, vi allermest længes efter at nære. Det eneste jeg kan sige er, at det aldrig nogensinde i mit liv har givet bagslag at samle ansvaret for mig selv op. Jeg er hver eneste gang blomstret op og blevet stærkere på alle planer. Kun hvis vi bliver bedre til at tage ansvar for os selv i det daglige har vi en chance. Vi kunne leve uden stress, hvis vi blev bedre til ikke at lade os presse. Vi kunne leve uden den fuldstændig perverse økonomiske uligehed, hvis vi tog hånd om vores mere- og mindreværd og ikke lod det styre os så vildt. Vi kunne leve uden krige, hvis vi forstod, at den starter inde i os selv. Med den bevidsthed kan vi tage valg. Uden bevidsthed om os selv, har vi ingen valgmuligheder. Lige nu har vi ansvaret for at vaske hænder, så vi ikke smitter hinanden. Men engang imellem kan jeg ikke lægge billedet væk af, hvordan vi trænges ved håndvasken i disse uger. Det bliver til billedet af, hvordan vi allesammen forsøger at fralægge os ansvaret for den situation, vi står i lige nu. Det kunne være godt, hvis vi, når vi står med hænderne i vaskekummen, eller i de sekunder det tager at spritte af, vil give os selv en reminder. En reminder om at det er vores allesammens ansvar, dit og mit, hver dag at lave verden til et sted, som er godt at være, så vi ikke ender det samme sted igen. Det personlige ansvar kan vi ikke vaske af os. Heller ikke med sprit til flere hundrede kroner literen.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Takker politiet: Gydas skizofrene søn truede hende med samuraisværd og barrikaderede sig i huset

Annonce