x
Annonce
Danmark

Ekspert i privatøkonomi til kommende pensionister: Sådan sikrer I jer under coronakrisen

Karsten Engmann Jensen, uddannet økonom i Nationalbanken og ekspert i privatøkonomi, giver kommende pensionister tre råd til, hvordan de får mest ud af deres pension og penge i en krisetid. Foto: Colourbox
Karsten Engmann Jensen, uddannet økonom i Nationalbanken og ekspert i privatøkonomi, giver kommende pensionister tre råd til, hvordan de får mest ud af deres pension og penge i en krisetid.

Pension: Coronavirus-pandemien gør verdensøkonomien usikker, og derfor er det vigtigere end nogensinde før, at kommende pensionister forholder sig til deres økonomiske fremtid, vurderer økonom og ekspert i privatøkonomi Karsten Engmann Jensen.

- De, der skal på pension inden for kort tid, kan nå at gøre rigtig meget. Folk skal sørge for hurtigst muligt at få en oversigt over deres bolig- og pensionsformue, og hvordan de er skruet sammen.

- Hvis du udnytter mulighederne og optimerer dine formuer, kan du få mellem 50.000 kroner og en hel million kroner ekstra til rådighed i dine pensionsår, siger han.

Her giver Karsten Engmann Jensen tre råd til, hvad de kommende pensionister skal gøre, hvis de vil have en pensionisttilværelse, der bliver så forgyldt som muligt.

1. Få friværdien ud, før det er for sent

Karsten Engmann Jensen arbejder som privatøkonomisk rådgiver og er indehaver af Pengeministeriet. Pr-foto

- Et af de største problemer, som ingen tager sig af, er, at mange kommende pensionister har friværdi i deres ejendom. Den skal de tage hjem nu. Hvis du er på vej på pension og har et hus til tre millioner kroner, og du har gæld for 700.000 kroner, må du godt låne 750.000 i boligen og få et afdragsfrit lån. Det giver dig penge her og nu og meget ofte en lavere boligudgift over de næste 30 år.

- Mange får at vide af deres bank, at det skal de ikke tænke på nu, de kan vente til senere. Men for det første, så stiger deres mulige gældsfaktor, når de går ned i indtægt, fordi de er gået på pension.

- For det andet, så er den økonomiske usikkerhed på grund af coronavirus kommet som et lyn fra en klar himmel. De, der har fået at vide, at de godt kan vente, risikerer at få et gok i nødden. Hvis usikkerheden rammer boligpriserne, er bankerne de første til at løbe fra deres aftaler.

2. Tilrettelæg din ratepension

- Når du går på pension, har du måske både en aldersopsparing, en livrente og en ratepension. Ratepensionen kan du tilrettelægge, sådan at du også kan opnå tillægspension. Hvis du er enlig, må du have en indtægt på omkring 80.000 kroner udover folkepensionen. Det skal du udnytte.

- Hvis din ratepension er sat til at udbetale 160.000 kroner hvert år de næste 10 år, får du ikke tillægspension. Men hvis du halverer din ratepension, så den strækker sig over 20 år, får du tillægspension alle 20 år. Det er virkelig mange penge, du får ud af det.

3. Invester dine penge uden om banken

- Hvis du har din egen pensionsopsparing, er det en god idé at dele din formue op. Du skal se på, hvor mange af dine penge, du får brug for de næste fem år, og hvor mange af dem, du får brug for over de næste 15-20 år.

- De penge, du først skal bruge om 15 år, bør du lægge i aktier. Men de penge, du skal bruge de næste fem år, skal du lægge fuldstændig sikkert. På den måde kan du tillade dig at have flere aktier, end hvis det hele lå samlet. Hvis du på den måde ændrer dit afkast fra nul til tre procent, kan du trække helt op til 40 procent ekstra ud om måneden.

- Når du skal investere en del af dine penge, bør du ikke gøre det gennem banken. Det er billigere at gøre gennem investeringsforeninger eller ved, at du selv opkøber aktier. Hvis du investerer gennem banken, vil banken tage omkring 10.000 kroner om året for hver million kroner, du har. Tabet bliver langt over 100.000 kroner over 10 år.

Din økonomi - ny artikelserie

Avisen Danmark sætter i den kommende tid fokus på danskernes privatøkonomi. I vores nye artikelserie "Din økonomi" får du gode råd til, hvordan du kan øge din formue eller dit rådighedsbeløb samt til, hvordan du undgår at falde i økonomiske fælder.

Hvis du har en idé til noget, vi bør tage fat i, kan du tippe os på mailadressen danmark@jfmedier.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce