Annonce
Svendborg

Eksklusiv billedserie: Om bord i 200 mio. kroners restaurering af legendarisk firmaster

Kap Horn-tidens legendariske Peking er efter mange års forsømmelse i New York på vej til igen at blive en præsentabel firmastbark. Her langs kaj på Peters Werft. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Efter mange års forsømmelse i New York får Kap Horn-barken Peking fordums skønhed tilbage. Søsiden besøgte det tyske Peters Werft, der er igang med genopbygningen af Flying P-lineren fra Hamborg.

WEWELSFLETH Firmastbarken Peking er et stykke legendarisk Kap Horn-historie. Hele 34 gange har vinden drevet den rundt om Sydamerikas sydspids med last i det 115 meter lange stålskrog.

Det var i sejlskibenes storhedstid. I nyere tid fulgte år som forsømt museumsgenstand i New York. Pekings forfald var til sidst så omfattende og farligt, at den blev lukket af for publikum.

Museets forsømmelighed stak dybt i maritime sjæle i søfartsstorbyen Hamborg. Det var her i rederiets hjemby Peking blev bygget i 1911, og der stod og står Hamborg malet på hækken.

Efter mange års massiv indsats fra ildsjæle i hansestaden lykkedes det at få rejst statslige midler til en plan: Klargøring på amerikansk værft, transport af Peking over Atlanten og ikke mindst en total renovering. Samlet pris 200 mio. kr. Pengene blev bevilget sammen med 800 mio. kr til et nyt, nationalt havnemuseum i Hamborg. Selve skibet var en gave fra museet i New York.

Annonce
Under overdækket er medarbejderne på Peters Werft i fuld sving med at klargøre Peking til permanent udstilling fra næste år. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Lille værft vandt over stort

Nu er forvandlingen af Peking fra skrot til skønhed i gang. Til det store Hamborg-byggeværft Blohm & Voss’ fortrydelse blev vinder af udbudsrunden Peters Werft i den lille by Wewelsfleth.

Interessen for den altomfattende renovering er enorm. Peking-projektets initiativtager, Stiftung Maritim Hamburg, kan melde om henvendelser fra hele verden. Mange ønsker at besøge værftet og følge renoveringen, men det er og har ikke været muligt. En lille lem blev kortvarigt åbnet, da Stiftung Maritim Hamburg arrangerede medlemsudflugt til værftet. Det eksklusive værfts-besøg var lynhurtigt udsolgt. Søsiden nåede at sikre sig en billet.

Lidt a la Søby Værft

Det 145 år gamle Peters Werft ved floden Stör er en moderne virksomhed på størrelse med værftet i Søby. Peters Werft er begunstiget af at ligge tæt ved et par af Europas mest trafikerede farvande, Elben og Kieler-kanalen.

Ligesom værftet på Ærø favner Peters Werft vidt. Foran Peking så vi fx et tysk flådeskib langs kaj. Peters Werft kan også levere og reparere færger, luksusyachter og mindre fragtskibe.

Uafhængigt af vejr kan nybygning og reparation udføres i to tørdokker. Begge kan overdækkes. Den største tørdok har en kapacitet på 140 meter i længden og godt 22 meter i bredden.

Peters Werft i Wewelsfleth ligger ud til bifloden Stör og er dermed forbundet med Elben. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Malertelt som en sportshal

Peking kom til Peters Werft for to år siden. Transporten fra New York blev udført af et dokskib. Peking blev sat af i Brunsbüttel ved Kieler-kanalens vestlige udmunding og blev slæbt de sidste få sømil ind til tørdokken på Peters Werft.

Efter udførelsen af bl. a. stålarbejde på Pekings skrog flyder den skinnende sorte, nymalede firmaster nu langs værftets udrustningskaj.

Fra stævnen strutter bovsprydet, og fra dækket knejser de nyrenoverede master i fuld længde. Under transporten var topstængerne afmonteret.

De fleste af Pekings 18 ræer - masternes tværgående bomme - så vi under forarbejdning i et maler-telt så stort som en sportshal. Udenfor lå tre færdige ræer klar til at blive monteret på tværs i de 50 meter høje master.

Peters Werft gør det i nybygning, ombygning og reparation. Værftet blev grundlagt i 1871. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

- Hvor er ankrene?

Et aktuelt problem er Pekings ankre. To af tre ankre mangler. Derfor er der igangsat en indsamling af 20.000 euro til rekonstruktion eller evt. opkøb af to ankre, som de så ud for 100 år siden. Det eneste medleverede anker så vi under renovering udenfor.

- De andre ankre til bov og hæk ligger måske i en have et eller andet sted. Vi ved det ikke, sagde formand for Pekings venneforening, Mathias Kahl, Hamborg, under rundvisningen.

Under værftsopholdet har Peking to gange været inde i denne tørdok. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Håndværker-kunst på skot

Så op ad landgangens trin og om bord på Peking.

De nedre dæk er endnu ikke sikre nok til besøg af gæster. Iført hjelm og venlige formaninger bevæger vi os agtsomt rundt på hoveddækket og i overbygningerne.

Overalt ser vi en byggeplads med værktøj, slanger, ledninger, materialer, stilladser og masser af ufærdigt arbejde.

På et skot til agterste overbygning har malerne en prøvepalette. Her testes nuancer af Pekings basisfarver brun, gul og grå. Det kunne går for at være et kunstværk.

Indenfor i og omkring kaptajnens salon og kahyt i midtersektionen er malerne igang. Denne lørdag er arbejdsdag.

Skillerum og klædning mangler de fleste steder. Stabler af tykke korkplader ligger klar til at klæde det malede, indvendige ståldæk.

Kun det halve af det midterste overbygning føres tilbage til tidligere tid. Det øvrige reserveres udstillingsformål og handicapadgang.

Rå, rå, rå - på rad og række. De fleste af Peking-masternes tværgående bomme, ræerne, var under renovering i et sportshal-stort telt på Peters Werft. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Oregon-pine på dæk

På det åbne dæk med lugerne er der bl. a. gang i etablering af gangbroen, der forbinder midterste overbygning med - som det hedder - bak og poop. Det vil sige for og agter.

Selve dækket er endnu malede stålplader. Inden Peking er færdig skal det klædes med oregon pine. Dette træ kommer nærmest det originale picth pine dæk fra 1911.

Nokken på en rå fra Peking. Vi er oppe i dimensioner, der kan modstå en orkan ved Kap Horn. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Dansk ekspertise

Renoveringen og udskiftningen af Pekings rig har et stærkt dansk islæt. Arbejdet blev udført som et åbent værksted-projekt i Hamborgs havnemuseum. Overstyrmand på Georg Stage og indehaver af Sejlmager Hansens Eftf. i Nyhavn, Helle Barner Jespersen var en drivende kraft for teamet af danske og tyske unge, der udførte det gamle takle-håndværk på riggens tykke stålwirer.

Tre af Pekings ræer ligger klar til tværgående montering på masterne. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Peking får sin egen fejring

Efter planen skal Peking flyde klar til udstilling i Hamborgs havn fra næste år.

Firmasteren bliver ikke selvsejlende, men det er under overvejelse om den måske som slæbt skib skal deltage i den årlige, storstilede parade til Hamborgs havnefødselsdag i maj.

Hækpartiet er nyrenoveret. Også i alle museumsårene i New York bar Peking sit oprindelige navn og hjemhavn. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Peking bygget i 1911 er fra tiden, da skibe blev nittet sammen. En af udfordringerne under renoveringen har været at svejse i pladerne uden at skade nitterne. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Også den gamle lasteline med de såkaldte plimsoll-mærker er renoveret. FW står for "fresh water", dvs. ferskvand. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Pekings nyrenoverede skrogsider bærer præg af flere ombygninger i firmasterens lange historie . Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Danske hænder fra skoleskibet Gerog Stage og Sejlmager Hansens Eftl. i Nyhavn har medvirket til renoveringen af Pekings takkelag. Publikum kunne følge det gamle håndværk på havnemuseet i Hamborg. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Peking er bygget som fragtskib og har flere lasteluger på dækket. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
De opretstående stålkonstruktioner til venstre for pullerterne skal bære en gangbro mellem to dæk. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Pekings farvepalet er i forskellige gule og brune nuancer samt sort og hvid.. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ståldækket skal beklædes med oregon pine. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Pekings dæk er en byggeplads med mange slags materialer klar til forarbejdning før afleveringen næste år. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Fundamenterne til gangbroen mellem firmastbarkens tre bygninger på hoveddækket. Så kunne besætningen spare turen op og ned ad trapperne. Under presenningen et af lastrummene. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Et moderne kunstværk? Nej. Denne flade på et skot på hovedækket bliver brugt til malerprøver. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Så langt er værftet nået med renovering og klargøring af et dæk-afsnit på Peking. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
I Pekings forreste bygning under bakken var der efter forlængelse i 1927 plads til de unge søfolk under uddannelse. Bemærk fokkemasten midt i billedet. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Det var lørdag, da Søsiden besøgte Peking - og malerne var igang. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Peking er et stærkt bygget skib med tætsiddende spanter. Også her er den renoveret. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Forud for renoveringen til 200 mio. kr er gået et stort, projekterende tegnearbejde. Nogle af tegningerne er ophængt til håndværkernes brug. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Fra en arbejdstegning om bord. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
I den midterste dæksbygning regerede kaptajn og officerer. Håndværkerne er her igang med at belægge dørken med tykke korkplader. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Kun omkring det halve af Pekings midterste dæksbygning føres tilbage til standen i 1927. Det øvrige reserveres udstilling og faciliteter fior handicappede besøgende. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Ude i stævnen i bagbord side. Der er ikke sparet på nitterne. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Foran roret ses Pekings dybgangsmærker angivet i fod. Fuldt lastet stikker den omkring syv og en halv meter. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Her er vi helt ude i stævnen med det imponerede bovspryd. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lykken findes ikke i en flot figur

I en tid, hvor fikseringen på kroppe, næppe har været større, sætter en person som Kate Hansen tingene i perspektiv. Hun vender diskussionen om skønhedsidealer og livsglæde på hovedet og tilføjer debatten et perspektiv, der handler om psykisk trivsel. De fleste mennesker vil nok tro, at fordi hun har smidt 100 kilo og nu passer tøjstørrelse 36, så bør hun også være blevet et lykkeligere menneske. Sådan ser virkeligheden bare ikke ud. Hun har ikke fundet sig til rette i den på det nærmeste helt nye krop, hun efter 20 måneders meget målrettet arbejde, har givet sig selv. Det har sat spor oppe i hovedet på hende, fordi hun ikke har kunnet følge med mentalt, og fordi hun har svært ved at stoppe vægttabet. Hun har ganske enkelt været så stålsat i sin mission og effektiv i sit vægttab, at hun helt har overset den side af sagen, der ikke handler om kalorier og forbrænding. Det er tæt på at være et tabu, at man kan være blive ramt mentalt, når man smider nogle overflødige kilo. Når man er ung og slank, burde den mentale vægt også være blevet lettere. Sådan er det bare ikke nødvendigvis. Lykken er ikke nødvendigvis at være slank. Lykken er at trives i det legeme, man har. At Kate Hansen lige præcis har sat ord på, at lykken ikke er gjort ved, at hun er blevet slank, er interessant. Og følelserne, hun forklarer, er tankevækkende. Hun var faktisk gladere, da hun var overvægtig. Hun synes på ingen måde, hun har krydset en målstreg. Hun har faktisk svært ved at se målstregen i horisonten. Hun ved godt, hvad der kræves af hende for at nå i mål, men der er nogle store forhindringer, hun skal forcere på vejen dertil. Det er stærkt af hende, at hun står frem og fortæller om det, og at hun på den måde åbner en debat i et samfund, hvor netop vores psykiske habitus er under stort pres. Hun nuancerer synet på vægttab og behovet for, at vi set ud fra et normset og et samfundsøkonomisk perspektiv skal sikre, at der ikke er for mange kilo på sidebenene. Bevares, det giver god mening, at legemet holdes sundt, men hvis hovedet ikke er sundt, er det jo underordnet, om vi kan passe en størrelse 36, eller det er størrelse 50, vi skal gå efter. Kate Hansen har sat ord på, at der også kan være en bagside af medaljen, når man med en voldsom stædighed og indædt vilje insisterer på at få et sundt legeme. Den bagside kan hun selvfølgelig få hjælp til at håndtere, men det er både godt og væsentligt, at vi bliver gjort opmærksom på, at lykken ikke alene kan findes i en flot figur. Der skal meget mere til. Hun har lidt svært ved at tage imod roserne for den flotte kamp mod overvægten, men hun må nok regne med, at rosen ikke bare sådan lige stopper. Det er der heller ingen grund til. Både fordi hun er kommet et stykke tættere på sit mål, men også fordi hun fortæller sin historie og bidrager til at nedbryde et tabu.

Ærø

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Annonce