Annonce
Bagsiden

Eksbiskop bad om hjælp: Matador-stjerne finder melodien

En kendt og elsket skuespiller og en gammel skillingsvise. Nu har vi fundet melodien.

Valgsang: De seneste dage har Bagsidens læsere hjulpet eksbiskop Kresten Drejergaard med at finde melodien. En melodi til en sang om kommunalvalget, han skrev tilbage i 1989, glemte alt om og for nylig fandt ved et tilfælde. Carl Flemming Schultz, Odense, skriver:

Kandidaten - første vers

Kandidaten elsker folket,

ærlig vilje, stærkt fortolket

i en strøm af gyldne løfter,

som han pseudo-sagligt drøfter,

lover kroner til socialen.

Der er valg til kommunalen!

Kommunalen, kommunalen

Der er valg til kommunalen

- Drejergaards valgsang kan synges på melodien til den gamle vise "Stakkels Hanne". De sidste to linjer skal dog gentages for at det passer.

"Stakkels Hanne" ligger på Youtube i flere indspilninger. Blandt andet med den fynskfødte skuespiller Holger Juul Hansen (1924-2013), kendt fra tv-serien "Matador".

Annonce

Matador viser vej

Her skal vi lige indskyde, at blandt de andre forslag var "Dejlig er den himmel blå", "Re-Sepp-Ten", ”Regnvejrsdag i november”, ”Jeg en gård mig bygge vil”, "Vi er børn af sol og sommer”, ”Juletræet med sin pynt”, ”Hist hvor vejen slår en bugt”og ”Ingen er så trygt i fare”.

Så skal der stemmes. Og stemmes i. Arkivototo: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Så kan det virkelig passe, at hr. bankdirektør Hans Chr. Varnæs skal løse opgaven, her 45 år efter, at han indspillede den gamle skillingsvise akkompagneret af Hans-Ole Nielsens orkester?

Vi sendte melodiforslagene til Kresten Drejergaard, som svarer:

Annonce

Hos søster Hanne

-”Ingen er så tryg i fare” passer godt til mit fromme sindelag, men den passer ikke til teksten. De fleste af de andre skal også på versefødderne have hugget en hæl og klippet en tå. Så jeg – og navnlig min søster Hanne, som har giver mig husly et par nætter under en foredragsturné i Vendsyssel – går ind for ”Stakkels Hanne”. Og det går an at lade hvert vers klinge ud med ”Kommunalen, kommunalen. Der er valg til kommunalen”.

Stakkels Hanne - første vers

Oh, I piger, Oh, I piger

Hør nu efter hvad jeg siger

Når I lægger jer det på hjerte

vil I undgå megen smerte

Jeg vil synge om hvordanne

Det er gået stakkels Hanne

Stakkels Hanne, Stakkels Hanne

Som i himlen monne stande.

- Jeg har faktisk ingen erindring om, hvordan teksten er blevet til, hvad angår melodi og rytme. Det eneste, jeg kan huske, er min irritation over en elendig tone under et kommunalvalg. Men stor tak til Bagsidens læsere for interesse og hjælp, så min kandidatsang nu også har fået en brugbar melodi, skriver Kresten Drejergaard.

Annonce

Lidt om sangen

"Stakkels Hanne" er en gammel skillingsvise med en gruopvækkende historie om, hvor galt det kan gå, hvis man kissemisser i frostvejr uden ordentlig fodtøj på (man dør).

Visen går i valsetakt, som den slags skal, og melodien er så simpel, at man allerede efter første vers kan brumme nogenlunde med på de fleste toner.

Et quizspil er på vej med posten til Carl Flemming Schultz, og til Inge Fredsted, Svendborg, som også havde foreslået "Stakkels Hanne". Der er desuden bagsidekrus til nogle af jer andre, der havde sendt forslag ind.

Annonce

Vi tester sangen

For at teste, om sangen overhovedet kan synges, listede Bagsidedrengene ned i K2 - den allerdybeste kælder i Mediehuset, hvor ingen kan høre dig skrige - og sang for de hundredvis af gamle avis-årgange og tusindvis af arkivbilleder, der ligger og holder på deres historier.

Det fungerede, skønt avisens koncertanmelder nok ville bemærke, at hver fugl i skoven synger med sit næb. Så af hensyn til almenvellet undlod vi at optage sangen.

Har nogen lyst til at prøve kræfter med sangen, står "Stakkels Hanne" i "Lystige Viser" bind 1 med noder. Man kan også klikke ind på denne artikel på fyens.dk eller faa.dk og høre Holger Juul Hansen synge. Samme sted kan du se alle tre artikler i denne mini-serie og læse hele teksten til Kandidatsangen. Tak for hjælpen.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Hentet i Forsvaret: Skjærbæk-selskabet Estech ansætter direktør

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland For abonnenter

Ny hestekur i vente: Langeland skal finde nye besparelser for 35 millioner

Erhverv For abonnenter

Udvider imperiet: Sydfynsk søskendepar overtager biograf i Horsens

Debat

Kronik: Skal historien nu også skrives om?

Navne For abonnenter

Festivalveteran er tilbage i manegen: - De har ramt den lige i røven

Henrik har lavet en elpris-udsigt: - Den er lige så sikker som vejrudsigten, og fredag ser dyr ud

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis: Fødeafdelingen i Svendborg er klart styrket politisk og fagligt

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Konflikt om faldefærdige huse eskalerer efter kritisk artikel: Pludselig bankede ejendomsmatador på døren

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Faaborg-Midtfyn

Vedtaget i rungende tavshed: Nu ruller tusindvis af skraldespande ud i indkørslerne

Ærø For abonnenter

Del en Tesla med naboen: Ærøfonden og Øpower går sammen om at afdække behovet for el-delebiler

Sport

Marienlyst kaster det hvide flag mod Svendborg - træneren vil bygge op til næste sæson

Annonce