Annonce
Svendborg

Eks-borgmester op på væggen: Hornemann-portræt med lune og mildhed

Så sker det: Lars Erik Hornemann (tv.) og Walther Juul Hansen fjerner klædet, mens Svendborg Kommunes sekretariatschef, Kim Christoffersen, ser til. Foto: Finn Eriksen
Portrættet af tidligere borgmester Lars Erik Hornemann (V) blev afsløret på rådhuset lørdag, og både maleren og den portrætterede var tilfredse.

Svendborg: Der venter ikke Peter Madsen en overraskelse.

For han har allerede set det Walther Juul Hansen-værk, der gemmer sig under det hvide dækken for enden af rådhustrappen.

- Jeg kender Walther. Han er min malerkammerat, så jeg har allerede set maleriet. Og det er super, for Walther er virkelig dygtig, siger han, da vi møder ham og hustruen Rita Madsen på rådhustrappen lørdag formiddag.

Klokken er 10.40, og der er 20 minutter til ferniseringen, hvor portrættet af tidligere borgmester Lars Erik Hornemann skal afsløres.

Annonce

Hornemann, Hansen og maleriet

Lars Erik Hornemann (V) var borgmester i Gudme Kommune i perioden 2002-2006 og borgmester i Svendborg Kommune i to omgange: I perioderne 2006-2009 og 2014-2017. I øvrigt som den første borgerlige borgmester siden 1954 og den første Venstre-borgmester nogensinde.

75-årige Walther Juul Hansen er kunstmaler og bor i Ollerup.

Han har arbejdet som først tømrer og siden som tækkemand, og da han trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet, fik han mulighed for at leve sin drøm ud: At blive portrætmaler.

Det er Lars Erik Hornemann selv, der har valgt at lade Walther Juul Hansen føre penslen.

Der var sat 70.000 kroner af til portrættet, men så dyrt blev det ikke.

Ifølge kommunens sekretariatschef, Kim Christoffersen, lyder regningen på 45.000 kroner, og dertil skal så lægges prisen for rammen. Her er regningen endnu ikke landet på rådhuset.

Kilde: Svendborg Kommune

Mildhed og lune

For enden af trappen iler sekretariatschef Kim Christoffersen og hans folk rundt og sørger for, at der er drikkevarer og kransekage til de folk, som så småt er begyndt at dryppe ind.

Og ved maleriet med dækkenet møder vi kunstneren Walther Juul Hansen selv og spørger, hvordan han har det med værket.

- Jeg er meget tilfreds, og det har Joan og Lars Erik (Ægteparret Joan Hornemann og Lars Erik Hornemann, red.) sagt, at de også er, siger han og anfører, at en artikel her i spalterne har haft en betydning for det endelig resultat.

- I den sagde han, at der manglede noget smil, og den slags kan man godt arbejde med. Ikke på den måde, at han skal være storsmilende, for det skal man ikke på portrætter, men en vis mildhed og lune må der godt være. Så det har jeg gjort mit bedste for få ind, siger han og afviser, at der har været tale om ført pensel.

- Men Lars Erik har været hos mig mange gange, og Joan har også været inde over. Det har været rigtig konstruktivt, siger Walther Juul Hansen.

Oldnordisk

Da borgmester Bo Hansen (S) har budt velkommen og fremhævet Lars Erik Hornemanns kvaliteter, er det sidstnævntes tur.

Han fortæller, at hans følelser for borgmesterportrætter har ændret sig over tid.

- I starten syntes jeg, at det var lidt oldnordisk med de malerier. Men jeg fik større og større respekt for mine forgængere på malerierne, fordi jeg fandt ud af, hvad de havde haft af udfordringer. Jeg er stolt af, at jeg får lov at indgå i rækken, og Walther har gjort det fremragende, lyder det fra den tidligere borgmester, inden Walther Juul Hansen får taleretten og blandt andet beretter, at Hornemann er placeret foran Svendborg-malerens maritime vægmaleri i byrådssalen, fordi søfartstraditionen er så stærk.

- Hvis man spørger maritimt interesserede ude i verden, så kender de to arbejdspladser i Svendborg: Ring-Andersens Skibsværft og Walsteds Bådeværft, lyder det fra kunstneren.

Lars Erik Hornemann er godt tilfreds med Walther Juul Hansens portræt. Foto: Finn Eriksen

Tilfreds Hornemann

Det er tid til at få hevet klædet af, hvilket skaberen og den portrætterede gør i fællesskab, og da bifaldet har lagt sig, og Lars Erik Hornemann har poseret - først alene og siden med hustru Joan Hornemann - foran portrættet, kan han sætte lidt ord på det med munden.

- Dem, der kender mig, siger, jeg har et smil, der viser min mildhed. Min mor vil nok mene, at jeg skulle have smilet endnu mere på maleriet, men jeg synes, det er rigtig godt. Og så kan jeg godt lide, at jeg er portrætteret i byrådssalen, siger han.

Rita og Peter Madsen var på plads ved ferniseringen på rådhuset. Peter Madsen er malerkammerat med borgmesterportrættets skaber, Walther Juul Hansen, og så har Rita Madsen i øvrigt arbejdet sammen med tidligere borgmester Lars Erik Hornemann, da han for mange år siden var direktør for Ulbølle Mølle, fortalte hun. Foto: Finn Eriksen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Klumme: Hold havnen åben for os alle

Nå, så blev rammerne for næste etape i byggeriet på Jessens Mole med stort flertal vedtaget i byrådet. Det kunne man læse i Fyns Amts Avis 1. april, altså på en dag, der ellers inviterer til sjov og ballade. Byrådets beslutning giver dog ikke meget at grine af, hvis man – som jeg – mest hælder til en forsigtig og velovervejet havneudvikling, der har blik for områdets historie. Vedtagelsen åbner for en byggehøjde på 13 til 16 meter, altså på linje med nabobyggeriet, der i folkemunde og af åbenlyse årsager omtales som Fort Skjærbæk. Det svarer til fem etager og en bebyggelsesprocent på 150. Med det udgangspunkt er det temmelig svært at forestille sig andet end et massivt byggeri som førnævnte nabobygning, der i den grad lukker sig om sig selv og holder Svendborg ude. Superærgerligt for os, der helst ser havnen bevaret som et område i byen, vi har adgang til og endda lyst til at opholde os i. Tænk på de rekreative muligheder, det lille areal kunne byde på. Men nej. Der skal bygges. Specifikt skal der bygges lejligheder i den dyre ende af skalaen. Byrådsmedlem og Venstre-leder Mette Kristensen udtaler i den anledning, at ”Vi skal have det perspektiv, at ... vi sikrer den gode udvikling og forhåbentligt også tiltrækker tilflyttere, der vil bruge nogle penge i vores butikker og restauranter.” Man aner her en glad pippen fra de mange fugle på taget. Vi håber, at vores flotte nye huse kan tiltrække folk udefra, der kan give flere midler i kommunekassen. Men hvad ved vi egentlig? For det første: Vi kunne jo sagtens ende med en ren intern rokade, hvor havnens nye beboere er flyttet dertil fra et andet sted i kommunen. Det oplagte eksempel er det midaldrende par uden hjemmeboende børn, der ikke længere har brug for pladsen i deres parcelhus. Som de så har solgt til et yngre par med små børn, der fraflytter en lejlighed et sted i kommunen. Det får jo ikke skattegrundlaget til at stige, ej heller forbruget i Svendborgs butikker og cafeer. For det andet: Sikrer vi os overhovedet, at de nye lejligheder forsynes med bopælspligt, så de ikke blot kan ende som fritidsboliger for mennesker, der lægger deres skattekroner andetsteds? Kan en investor – som tilfældet var med Skjærbæks byggeri – gøre nye krav gældende (for eksempel om bopælspligt), efter en købsaftale med kommunen er indgået? Hvad er vores sikkerhed for, at vi ikke bliver mødt med en byge af uafviselige nye krav fra investorer, når først en aftale er i hus? Sporene fra Svendborgs erfaringer med havnebyggeri i nyere tid skaber grobund for bekymring, og i det hele taget savner man en benhård analyse af for og imod til erstatning for forhåbninger og synsninger. Og så er der jo alt det værdimæssige. Hvordan kan byggeri af dyre lejligheder i lukkede enklaver overhovedet være et projekt i en gennem vildt mange år socialdemokratisk ledet kommune? Hvorfor stiller borgmester Bo Hansen (S) og partifæller sig ikke i spidsen for eksempelvist byggeriet af en lille stribe almennyttige boliger i stedet? Boliger, der er til at betale for mennesker uden de store penge på kistebunden? Eller hvorfor ikke kæmpe for den Folkets Havnepark, der før har været på tale? Måske er de lokale erhvervsfolk stadig villige til at åbne portemonnæen i den sympatiske sags tjeneste? I det hele taget: Hvorfor ikke skabe et havneområde, der kommer hele byen til gode i stedet for blot at udbygge den hermetisk lukkede boligmasse på højst usikre betingelser. Det er trods alt vores – skatteborgernes – by, ikke investorernes. Og der er ikke noget i byrådets beslutning, der ikke kan omgøres. Det er ikke naturlove, vi er oppe imod her.

Annonce