Annonce
Svendborg

Egense og Øster Skerninge kirker har fået ny organist

Ulrich Klostergaard er ny organist i Egense og Øster Skerninge kirker. Arkivfoto
Ulrich Klostergaard er den nye organist.

Egense: Ulrich Klostergaards er blevet ansat som organist ved Egense og Øster Skerninge kirker, hvor han allerede har slået sine første toner.

Ulrich Klostergaard er født i Næstved. Efter endt studentereksamen flyttede han til København, hvor han var blevet optaget på Tandlægestudiet. Det holdt dog ikke så længe, for musikken trak i ham, og to år senere blev han optaget på AM-linjen DKDM, konservatoriet i København. Op igennem 1980’erne turnerede han med forskellige bands og var også kapelmester i gøglercirkus.

1990’erne førte ham og hans kone til Midtsjælland ved Kr. Hvalsø, hvor Ulrich Klostergaard startede sit første kor op og blev tilknyttet lokale musikskoler. Det var i denne periode, han startede sin karriere som freelance korleder, og han har siden da været efterspurgt ved workshops, stævner og konferencer over det ganske land.

Annonce

"Blå perler"

I 1997 flyttede familien til Sydfyn, hvor Ulrich Klostergaard fik job som musik og korleder på den nystartede efterskole i Ollerup. Det blev til 17 gode år, inden han besluttede at søge nye udfordringer.

Han blev optaget på kirkemusikskolen i Løgumkloster med orgel og korledelse. Allerede inden han havde sat sin første fod på skolen, havde han fået job som organist ved Vejstrup Valgmenighed. Der blev han for alvor grebet af kirkeorglet, gudstjenesterne samt livet omkring kirken, som giver muligheder for mange spændende arrangementer. Blandt andet foreslog kirkens præst Anders Carlsson et fællessangsarrangement inspireret af Vartov i København. Det blev til "De Blå Perler" som Ulrich Klostergaard og Vejstrup Valgmenighed nu har arrangeret i fem år i Svendborg.

Samtidig med jobbet i Vejstrup har Ulrich Klostergaard været tilknyttet Den Frie Lærerskole i Ollerup, Ollerup Efterskole og Ida Holst Skole i Svendborg.

Det er disse job Ulrich Klostergaard nu skifter ud med et fuldtidsjob som organist og korleder ved de to kirker. Han fortsætter som korleder for SNUK sammen med Povl Balslev.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Så er det tid til at indstille til Den Sydfynske Initiativpris: Chefredaktør er stolt og ydmyg over avisens rolle

Annonce