Annonce
Fødselsdag

Efterskoleforstander og fødselar med opråb: - Kæden er hoppet af uddannelsessystemet

Torsdag den 28. november fylder Michael Bjørn, forstander på Vejstrup Efterskole, 60.Foto: Kenneth Skipper
Når Michael Bjørn, forstander på Vejstrup Efterskole, møder på arbejde torsdag, er det på mange måder en arbejdsdag som så mange andre. Og alligevel ikke. Michael Bjørn fylder nemlig 60, og et af hans største ønsker er at skabe fornyet debat om uddannelsessystemet i et bredere perspektiv.

Siden folkeskolereformen trådte i kraft for seks år siden, er det ifølge ham gået stærkt ned ad bakke.

Der er alt for stor fokus på den enkeltes præstation, og hvis de unge skal rustes, til det han kalder en utryg fremtid, så skal de lære at tage ansvar og arbejde sammen i fællesskaber.

- Vi skal lære de unge at forholde sig til fremtiden og finde løsninger, men kæden er hoppet af. Hvis det eneste, der giver mening for de unge, er deres næste karakter, så mister det meningen for dem.

- De har også brug for at lære at indgå i processer og få betydning for andre end sig selv. Vi oplever, at flere og flere unge er ramt af mistrivsel og stress, når de ankommer til vores efterskole. Ofte skyldes det, at det lægger et for stort pres på dem, når de kun forsøger at nå deres egne mål. I stedet har de brug for at lære at sætte og nå mål sammen med andre, fordi det tager noget af presset fra dem, forklarer Michael Bjørn.

Annonce

- Computeren skal i baggrunden

Han peger på, at klasser med 30 elever og en lærer udspringer af industrisamfundets praktiske tilgang, som han vurderer, er forældet i en moderne og teknologisk tidsalder.

At der er computere og andet elektronisk og digitalt udstyr i klasselokalerne, er kun naturligt. Men en af pointerne i den nu 60-årige efterskoleforstanders opråb er også, at der er skabt en mur mellem lærere og elever til skade for de unges dannelse.

Derfor vil han også gerne have dem alle tættere på hinanden i den direkte undervisning og computeren i baggrunden.

- Jeg så gerne, at computerens rolle bliver droslet ned, og at man tager et nyt afsæt for formidlingen i undervisningen. Vi gør meget ud af samskabende processer og den udviklende samtale, hvor elevernes viden bliver bragt i anvendelse. På den måde oplever de nærvær, vedholdenhed, accept og empati for hinanden. Før og efter undervisningen kan computeren så fylde en vigtig rolle ud, siger Michael Bjørn og giver et eksempel på, hvordan det kan gøres i virkeligheden:

Vigtigt at skabe gode relationer

En morgen sidste år holdt der "pludselig" en bil foran skolen viklet ind i røde afspærringsbånd og med en figurant liggende på jorden i rollen som drabsoffer.

Eleverne blev kaldt sammen og fik til opgave at løse mordgåden i fællesskab omgivet af udklædte lærere i forskellige roller.

- Eleverne arbejdede med krimi-tema i dansk og blev sat til at løse mordgåden ved hjælp af deres viden og de litterære værktøjer i kriminovellerne, som de læste sammen, forklarer han som et eksempel på, hvordan eleverne får betydning for hinanden og er fælles om at løse en opgave og nå et mål.

Og selvom det kan være svært at måle den enkeltes elev gevinst ved den slags undervisning, er Michael Bjørn ikke i tvivl om, at det er den rette vej at gå.

- Mange unge er i mistrivsel og oplever modløshed og stress, og det hjælper dem ikke kun at fokusere på individuelle mål og karakterer. Det er en stor udfordring, og mange kan ikke holde til mosten. Men fra undersøgelser ved vi, at det det vigtigste for et menneske er at skabe gode relationer til andre, og det gør de i en samskabende proces som den med mordgåden, hvor der også er en stærk faglighed fra undervisernes side, siger han og forholder sig samtidig til økonomien i det hele.

Og selvom det kan være svært at måle den enkeltes elev gevinst ved den slags undervisning, er Michael Bjørn ikke i tvivl om, at det er den rette vej at gå.

- Mange unge er i mistrivsel og oplever modløshed og stress, og det hjælper dem ikke kun at fokusere på individuelle mål og karakterer. Det er en stor udfordring, og mange kan ikke holde til mosten. Men fra undersøgelser ved vi, at det det vigtigste for et menneske er at skabe gode relationer til andre, og det gør de i en samskabende proces som den med mordgåden, hvor der også er en stærk faglighed fra undervisernes side, siger han og forholder sig samtidig til økonomien i det hele.

- Det kan blive dyrere ikke at investere

I årene 2016-2022 har alle uddannelsesinstitutioner nemlig skullet spare to procent svarende til ni milliarder i alt. Den spareplan har den nye regering dog rullet delvist tilbage, så perioden nu løber til 2020.

Trods den store besparelse mener Michael Bjørn, at det er muligt at fylde mere dannelse på elevernes læring uden at slå hul i den helt store pengekasse. Samtidig vurderer Michael Bjørn, at der ikke er råd til at lade stå til.

- Besparelsen på to procent er en kortsigtet løsning, der varmer lige nu. Men den er dræbende for motivationen og livsglæden for medarbejdere og elever, og jeg mener, at det på lang sigt kan blive dyrere ikke at investere i forhold til at lukke unge ud, som er i mistrivsel og ikke har lært at skabe løsninger for sig selv og andre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce