Annonce
Ærø For abonnenter

Efter voldsom undersøgelse på Svendborg Sygehus: Ærøbo måtte dingle ned til færgen, fordi hun ikke kunne få en patientbefordring

Karina Larsen er træt af at være syg, og hun ville ønske, at transporten til og fra sygehusene kunne glide lidt lettere. Her ses hun i sit køkken med manden Dieter. Foto: Andrea Bisgaard
58-årige Karina Larsen måtte selv finde ned til færgen, efter hun midt i november gennemgik en voldsom undersøgelse på Svendborg Sygehus. - Jeg havde gummiben og var svimmel, og jeg er bare glad for, at nogle hjalp mig på vej. Ellers var det gået galt, siger Karina Larsen, som undrer sig over, at hun ikke kunne få en patientbefordring til færgen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Svendborg Kommunes kontrol virkede: Falske fakturaer blev ikke betalt

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Folkemødet har gjort i nælderne

Det er en skam og et tab for årets folkemøde på Bornholm, at coasteren Samka ikke lægger til i Allinge i begyndelsen juni. Ombord skulle repræsentanter fra Ærø, Samsø, Læsø og interesseorganisationen Balance Danmark have befundet sig, men en plads på ydermolen resulterede i denne uge i en boykot af mødet. Insinuationer om, at det er økonomi, der har presset Samka ud af inderhavnen er naturligvis ikke klædelige, så længe der ikke er dækning for påstanden. Det ændrer dog ikke på, at netop besøget fra de tre øer samt Balance Danmark er et væsentligt bidrag til Folkemødet. Det er også den vurdering, der kommer fra både Bertel Haarder, der stod fadder til Folkemødet, og Bornholms Tidendes chefredaktør Øjvind Hesselager. Formålet med Folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark. Det sker blandt andet i dialogen mellem kommunerne, regionerne, folketingspolitikerne og borgerne. Fordi de tre øer og Balance Danmark står med en oplevelse af at være blevet skubbet ud i periferien, bliver de trukket ud af den ligning. Og hvem skal repræsentere deres synspunkter og tale deres sag, skabe debatter set fra netop deres perspektiv på Folkemødet? Det kommer til at mangle, når Folkemødet åbner i uge 24. Og det er her Folkemødet svigter sit eget formål. Nu bliver Folkemødet formentlig også i år et tilløbsstykke. Priserne for overnatninger med meget mere stiger med raketfart, og omsætningen buldrer afsted i en uges tid, og der er liv og glade dage med masser af debatter og underholdning. Og afbuddet fra Samka hverken kan eller skal lægge en dæmper på Folkemødet. Vi kan ærgre os over det, og så er den måske ikke så meget længere. Men afbuddet kan være en påmindelse om, hvad essensen i Folkemødet er. Er det den rette beslutning at skubbe Samka ud af inderhavnen, eller mister man derved en vigtig brik i dialogen om demokratiet og den måde, vi har valgt at skrue vores samfund sammen på. Samka og besætningen på coasteren bidrager i hvert fald med noget til festen for demokratiet, som andre ikke har med. Det gør de, i kraft hvem de er, og hvor de kommer fra. Og det er en styrkelse af demokratiet, når Balance Danmark, Ærø, Samsø og Læsø er en del af Folkemødet. Sådan bliver det ikke i år, men lad os håbe, at dialogen ikke er lukket, så Samka en anden gang vil lægge kurs mod Bornholm.

Annonce