Annonce
Langeland

Efter valget til menighedsrådet: Flere sogne på vej i samarbejde

Walther Edvardsen er den eneste, der er valgt til det nye menighedsråd i Lindelse, og nu har han sendt en anmodning om en sammenlægning med menighedsrådet i Humble. Arkivfoto: Daniel Kofoed
Der er kun valgt et medlem til menighedsrådene i både Magleby og Lindelse, og nu søger man sammenlægning med naboerne. I Simmerbølle beder man biskoppen om lov til at fortsætte med et menighedsråd med blot to medlemmer.
Annonce

Langeland: Den 1. december er der efter al sandsynlighed ikke længere 11 menighedsråd på Langeland.

Trods to forsøg er det nemlig ikke lykkedes at samle et fuldtalligt menighedsråd i hverken Magleby, Lindelse eller Simmerbølle, og i Magleby og Lindelse har de nu taget konsekvensen og søger om sammenlægning med naboerne.

I Lindelse er sognet i de seneste fire år blevet administreret fra Humble, og nu søger man om en reel sammenlægning. Der sker efter, at det kun er lykkedes at få valgt Willy Edvardsen til menighedsrådet i Lindelse.

- Vi har fælles præst og det giver god mening, at de to sogne bliver drevet fra samme sted med et fælles menighedsråd, siger Willy Edvardsen, der har søgt biskoppen om lov til at lægge de to menighedsråd sammen fra 1. december.

Annonce

Pjat med tre enheder

I Magleby er Flemming Thomsen som den eneste valgt til det nye menighedsråd, og her søger man nu sammenlægning med Tryggelev/Fodslette. Den invitation har man allerede accepteret, og Kaj Elmer Christoffersen fra Tryggelev/Fodslette fortæller, at man sigter efter yderligere en fusion med naboerne i Bagenkop.

18 sogne og 20 kirker

Der er 18 sogne, 20 kirker og 6 pastorater på Langeland. De administreres i øjeblikket af 11 menighedsråd.

Menighedsrådene i Magleby og Lindelse søger efter det netop afsluttede valg nu sammenlægning med menighedsrådene i henholdsvis Tryggelev-Fodslette og Humble.

Et menighedsråd skal som udgangspunkt have et medlem for hver 1000 medlemmer af menigheden. Rådet skal dog have mindst være fem medlemmer. Den regel søger menighedsrådet i Simmerbølle nu dispensation fra.

Menighedsrådsvalget på Langeland har ikke udløst kampvalg nogle steder.

- Vi går efter, at de fire sogne i Sydlangelands Pastorat indenfor de næste fire år lægges sammen og får et fælles menighedsråd. Det er også det, de ser for sig i Bagenkop, og indenfor et par år begynder vi nok at holde vores møder sammen, fortæller Kaj Elmer Christoffersen.

Den model har man allerede taget i brug i den nordlige del af øen, hvor Hou, Stoense og Snøde sogne samt Tullebølle, Tranekær og Bøstrup sogne har fælles menighedsråd. Det samme er tilfældet i Longelse, Fuglsbølle og Skrøbelev.

- Vi samarbejder allerede om forskellige aktiviteter som foredrag, koncerter og særlige begivenheder i kirken, og derfor er det noget pjat at have tre administrative enheder. Men man skal sørge for, at alle sogne stadig er repræsenteret i et fælles menighedsråd, for ellers kan en kirke hurtigt blive overset. Det er vigtigt, at der er nogen, der har den lokale tilknytning, siger Kaj Elmer Christoffersen.

Annonce

Enten-eller

I Simmerbølle er Jens Christian Bay og Torkild Wamsler som de eneste valgt til det nye menighedsråd, men her søger man ikke samarbejde med de naturlige naboer i Rudkøbing få kilometer væk. Torkild Wamsler fortæller, at man søger om dispensation hos biskoppen til at fortsætte med et menighedsråd med kun to medlemmer.


Vi samarbejder allerede om forskellige aktiviteter som foredrag, koncerter og særlige begivenheder i kirken, og derfor er det noget pjat at have tre administrative enheder.

Kaj Elmer Christoffersen, formand for valgbestyrelsen, Tryggelev-Fodslette


Hvis biskoppen siger nej til den model, træder de begge ud, oplyser Torkild Wamsler.

- Så må biskoppen beslutte sig for, om vi skal sammenlægges eller nedlægges. Og vi er ikke interesserede i at være sammenlagt med nogen, og bliver det udfaldet, så står vi begge af, siger Torkild Wamsler.

Menighedsrådet i Tullebølle-Tranekær-Bøstrup er efter valget heller ikke fuldtalligt. Rådet har fået valgt 10 medlemmer, men mangler reelt et af i alt tre medlemmer fra Bøstrup sogn. Her vil man nu søge dispensation hos biskoppen til at fortsætte, selvom Bøstrup kun er repræsenteret af Johnny Pihl Petersen og Ulla Elise Frederiksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

GOG er på corona-standby resten af ugen

Annonce