Annonce
Ærø

Efter uenighed i Ærøs kommunalbestyrelse: Nu skal der spares 600.000 i ledelsen på ældre- og sundhedsområdet

Kommunalbestyrelsen Ærø Kommune. Arkivfoto: Anna Stærbo
Der var onsdag aften i Ærøs byrådssal stor diskussion om, hvorvidt man skulle spare 600.000 kroner ved at ændre strukturen på ledelsesområdet for ældre og sundhed. Flest var for og nu er der besparelser i vente. Også den kommunale legeplads i Marstal lukkes og turen til Folkemødet på Bornholm droppes.
Annonce

Ærø: Først skulle Ærø Kommune spare 12 millioner kroner. Men så kom der en udligningsreform med 10 millioner kroner til kommunekassen. Og for nylig kom også fire millioner kroner fra særtilskudspuljen, og dermed havde Ærø Kommune nærmere end bugnende kommunekasse end en tom.

Alligevel var administrationen sat på jagt efter mulige besparelser, fordi man ved budgettet sidste år kunne se, at der ville komme til at mangle penge i overslagsårene 2021-2024, fortalte borgmester Ole Wej Petersen (S) til avisen 29. august.

16 ud af 54 punkter, som administrationen havde udvalgt, valgte kommunalbestyrelsen at sende i høring, og onsdag aften til kommunalbestyrelsesmødet valgte man at gennemgå og stemme om 12 af dem.

De fleste punkter blev hurtigt vedtaget, men særligt et punkt blev diskuteret i byrådssalen. Nemlig punktet, der foreslår en besparelse på 600.000 kroner ved at ændre på ledelsesstrukturen på ældre- og sundhedsområdet. Et flertal endte med at være for besparelsen, men det var ikke uden protester.

Carl Jørgen Heide fra Ærø Plus lagde ud.

- Jeg er betænkelig ved det besparelsesforslag. Man fjerner en ledelsesstilling fra et meget vigtigt og stort område og måske om et halvt år, finder vi, at det var dumt at gøre. Jeg ville hellere at skulle man spare, skulle det være bredt og ikke på én lederstilling, lød det første input.


Det er rigtigt, at det er et kæmpe område. Men der sidder fire led, inden man kommer fra øverste ledelse til første medarbejder. Jeg synes, det er sundt at kigge på det her.

Mads Boeberg Hansen (K), kommunalbestyrelsen, Ærø


Minna Henriksen (SF) tog også ordet og mente, at besparelsesforslaget kom uden, at det havde været grundigt undersøgt.

- Jeg synes ikke, tidspunktet er det rette. Det er et område med flere og flere opgaver. Hvis der skal findes nogle besparelser, så synes jeg, vi skal udskyde det og få analyseret hele området. Jeg synes, det er meget forkert, og jeg synes, det skal sendes til prioriteringsdebatten (den 23. september, red.).

Viceborgmester Mads Boeberg Hansen (K) forklarede, hvorfor Økonomiudvalget havde valgt at pege på denne besparelse:

- Det er rigtigt, at det er et kæmpe område. Men der sidder fire led, inden man kommer fra øverste ledelse til første medarbejder. Jeg synes, det er sundt at kigge på det her. Det er et stort, tungt område, men vi skal have en kortere vej fra øverste ledelse til medarbejderne - det er derfor, vi (Økonimiudvalget, red.) indstiller det.

Annonce

Ikke navn på

Af diskussionen fremgik det, at flere troede, at det handlede om én bestemt stilling, der skulle nedlægges. Ole Wej Petersen måtte gøre klart, at der ikke er sat noget navn på, men at det udelukkende handler om strukturen, hvilket Mads Boeberg Hansen også understregede i byrådssalen.

- Vi allokerer det ikke til en enkelt person, det handler om strukturen på området, sagde Mads Boeberg Hansen.

Fem i byrådssalen var imod besparelsen, Bente Andersen (DF) var hverken for eller imod, og dermed blev det altså vedtaget, at der nu skal spares 600.000 kroner i ledelsen på ældre- og sundhedsområdet.

Annonce

Legeplads og folkemøde skæres væk

Uden bemærkninger blev det onsdag aften også besluttet, at legepladsen på Søvænget/Toftevænget i Marstal skal lukkes. Den bliver, ifølge Ole Wej Petersens tidligere udsagn, ikke brugt og pladsen er nedslidt.

Derudover sparer kommunen fremover 50.000 kroner, da kommunalbestyrelsen besluttede at spare turen til Folkemødet på Bornholm væk.

- Efter vores oplevelse sidste år med den placering vi fik i ydre havn, synes vi ikke, det er noget, vi vil prioritere, sagde Ole Wej Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland For abonnenter

Kræver undersøgelse: Erhvervsfolk vil have klart svar om broens forfatning

Fyn

Rabbits vinder drama i overtiden

Langeland

Pyromanerne på rådhuset

Annonce