Annonce
Danmark

Efter ny uro om støj fra kampfly: Partier vil have staten til at træde i karakter

De første F-35-kampfly kommer til Flyvestation Skrydstrup i 2023. Politikere vil nu diskutere, hvem der skal holde tilsyn med støjen fra flyene, efter staten har afvist Haderslev Kommunes ønske om at blive fritaget for tilsynsopgaven. Arkivfoto: Jacob Schultz.
Enhedslisten, Konservative og Dansk Folkeparti mener, at staten bør træde til, hvis Haderslev Kommune ikke kan varetage opgaven med at kontrollere støjen fra de kommende F-35-kampfly. Kommunens ønske om at slippe for tilsynspligten er blevet afvist.

Kampfly: Hvis kommunen ikke kan føre en ordentlig kontrol med støj fra Danmarks nye kampfly, bør staten komme til undsætning. Det mener partier fra begge fløje, efter avisen Danmark i onsdagsavisen kunne føje endnu et kapitel til tvisten om støj fra Danmarks nye F-35-kampfly, der skal operere fra Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland fra 2023.

Haderslev Kommune har bedt staten overtage tilsynspligten med støjen fra flyvestationen, da kommunen ikke mener, at den kan opfylde sin tilsynspligt. Men det ønske er blevet afvist, og dermed står kommunen tilbage med opgaven. Hvis kommunen virkelig ikke kan klare opgaven, kan staten ikke bare afvise kommunens ønske uden videre, mener forsvarsordførere fra Dansk Folkeparti, Konservative og Enhedslisten.

- I bund og grund er det rimeligt, at staten skal have tilsynet med støjgener, når det er forsvarets fly og luftbase. Det er på sin plads, siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Bent Bøgsted.

Han understreger samtidig, at kommunen skal kunne argumentere for, hvorfor de ikke kan opfylde tilsynspligten.

Annonce

Sagen kort

9. juni 2016 blev der indgået en bred politisk aftale om at købe 27 F-35-kampfly, der skal erstatte de nuværende F-16-fly.

Flyene får base på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland, og de første kampfly ankommer i 2023.

Haderslev Kommune er den myndighed, der fører tilsyn med, at Flyvestation Skrydstrup overholder den miljøgodkendelse, de fik af Sønderjyllands Amt i 1999. Miljøgodkendelsen sætter rammerne for flyvestationens aktiviteter i forhold til for eksempel støj, luftforurening, opbevaring af affald.

I maj sendte kommunen et brev til daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Forsvarsudvalget, hvor kommunen bad om, at staten påtog sig opgaven med at føre tilsyn med støj i forbindelse med en ny anlægslov, som skal vedtages i forbindelse med de nye F-35-kampfly.

Men Miljø- og Fødevareministeriet har nu konkluderet, at miljøstyrelsen ikke skal overtage tilsynet med støj fra flyvestationen.

Kræver redegørelse

Det samme mener Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, der vil bede forsvarsminister Trine Bramsen (S) om en redegørelse i sagen.

Hun mener, at staten enten bør overtage tilsynet eller tilbyde kommunen hjælp til at opnå de fornødne kompetencer til at kunne føre tilsyn med støjen. Jyllands-Posten har tidligere afdækket, hvordan F-16-kampfly i årevis har støjet mere end tilladt på Flyvestationen. Og derfor bør der være ekstra fokus fra statens side på at sikre et stærkt tilsyn i fremtiden, mener hun.

- Man kan ikke forsvare over for de mennesker, der bor i området, at man er klar til at hælde kampfly ned samtidig med, at der ikke er ordentligt tilsyn, siger hun.

Peter Pagh, Professor i miljøret på Københavns Universitet, forholdt sig i onsdagsavisen undrende over for, at tilsynet ikke bliver fjernet fra kommunen.

- Det er ikke en opgave, der er egnet til en kommune. Der er simpelthen for mange problemstillinger i det, og der er sikkerhedshensyn, som skal varetages, sagde han.

Skal lytte til ekspert

Netop professorens vurdering er afgørende for, at Konservatives forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen, bakker op om, at staten bør træde til.

- Personligt synes jeg, at det må være statens opgave. Men det skal være på baggrund af hans (Peter Paghs, red.) vurderinger, og ikke fordi Haderslev Kommune kaste håndklædet i ringen, siger forsvarsordføreren, der vil tage sagen op i forsvarsudvalget, hvis ministeren ikke selv gør det.

Venstres forsvarsordfører, Karsten Lauritzen, vil først tage stilling til sagen, når den er drøftet i forsvarsudvalget. Men han siger, at han umiddelbart ikke synes, at det er et urimeligt ønske fra kommunen, at staten overtager tilsynet med støj.

Avisen Danmark forsøgte tirsdag at få forsvarsminister Trine Bramsens holdning til sagen. I et skriftligt svar meddelte hun, at: ”Jeg kan bekræfte, at jeg har modtaget en henvendelse fra Haderslev Kommune omkring det fremtidige tilsyn med Flyvestation Skrydstrup. Den vil blive behandlet i det videre arbejde med anlægsloven.”

Forsvarsministeriets koncernstyringsdirektør, Per Pugholm Olsen, forklarede i onsdagsavisen, at Forsvarsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at Haderslev Kommune godt kan varetage tilsynsopgaven med støj fra Flyvestation Skrydstrup, og at der derfor ikke er grundlag for at hjemtage opgaven.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Mand truet med koben

Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce