Annonce
Ærø

Efter flere måneders coronalukket: Onsdag er der igen liv på rådhuset

Onsdag morgen tager kommunaldirektør Allan Krogh Filtenborg igen færgen til Ærø. Han bor i Svendborg, og han har derfor arbejdet meget hjemmefra under coronakrisen. Arkivfoto: Peter Becher Damkjær
De kommunalt ansatte, der arbejder på Ærø Rådhus, møder onsdag ind på arbejde igen. Nogle medarbejdere vil også møde ind på Job- og Voksencenteret. Torsdag åbner kommunen for borgerne.
Annonce

Ærø: Det bliver sikkert et glædens dag for mange kommunalt ansatte, når de onsdag den 27. maj igen kan tænde computeren på deres faste arbejdsplads på Ærø Rådhus og gense deres kollegaer.

Onsdag vender de fleste administrative medarbejdere i Ærø Kommune nemlig tilbage til deres faste arbejdsplads.

Kommunaldirektør Allan Krogh Filtenborg glæder sig til at møde på arbejde igen.

- Jeg har jo arbejdet hjemmefra meget længe, så jeg glæder mig rigtigt meget til at møde på arbejde igen og gense mine kollegaer, siger han.

De fleste administrative medarbejdere på Ærø Rådhus og på Job- og Voksencenteret i Store Rise har arbejdet hjemmefra siden 11. marts.

Coronaen gør dog, at arbejdsdagen bliver noget anderledes end medarbejderne har været vant til.

- Vi deler os ind i hold, så vi ikke er så mange samlet på en gang. Det betyder blandt andet, at vi kommer til at spise frokost i hold, fortæller Allan Krogh Filtenborg.

Torsdag åbner borgerservice igen for øens borgere, og man kan frit besøge rådhuset, som man har lyst til.

Dog skal man bestille tid, hvis man skal have lavet pas eller kørekort. Og der kommer også en begrænsning på, hvor mange der kan været i borgerservice ad gangen.

Borgerservices åbningstider kan ses på www.aeroekommune.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce