Annonce
Fyn

Efter dødsfald: Stabschef konstitueret som direktør for børn og unge i Odense

Børn- og Ungeforvaltningens direktør de seneste fire år, Poul Anthoniussen, døde af sine kvæstelser efter en trafikulykke på en motorvejs-rasteplads torsdag aften. Arkivfoto: Jørgen Outzen
37-årige Camilla Nowak Kirkedal, nuværende stabschef i Børn- og Ungeforvaltningen, er konstitueret som direktør efter Poul Anthoniussens død.
Annonce

Flere end 6000 medarbejdere i Børn- og Ungeforvaltningen skal have ny direktør, efter Poul Anthoniussen mistede livet som følge af en trafikulykke torsdag aften.

Foreløbig bliver det Camilla Nowak Kirkedal, der træder ind som konstitueret direktør. Hun har siden 2016 været stabschef for politik og strategi i Børn- og Ungeforvaltningen.

Børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) skriver i en mail:

- Vi er mange, der er mærkede af situationen, men alligevel er der en række praktiske forhold, som skal håndteres.

- Jeg har derfor i samråd med borgmesteren og stadsdirektøren besluttet at konstituere stabschef Camilla Nowak Kirkedal midlertidigt som administrerende direktør i Børn- og Ungeforvaltningen. Camilla har arbejdet tæt sammen med Poul og mig siden 2016.

Før Camilla Nowak Kirkedal kom til Børn- og Ungeforvaltningen, var hun i et par år sekretariatschef i Odense Kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning.

Camilla Nowak Kirkedal er 37 år og mor til tre børn.

Hun har været i Børn- og Ungeforvaltningen siden 2016, og nu er 37-årige Camilla Nowak Kirkedal konstitueret som direktør. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce