Annonce
Svendborg

Efter besøg fra Arbejdstilsynet: Hotel Christiansminde sparker direktøren ud

Holger Brodersen er opsagt med øjeblikkelig virkning i forlængelse af et besøg fra Arbejdstilsynet. Arkivfoto: Roland P
Hoteldirektør Holger Brodersen er opsagt med øjeblikkelig virkning som følge af store problemer med det psykiske arbejdsmiljø på Hotel Christiansminde.

19.19: Opdateret med yderligere oplysninger fra næstformand i HK og bestyrelsesformand på Hotel Christianminde, Martin Rasmussen.

Svendborg: Hoteldirektør Holger Brodersen er efter otte år fortid på Hotel Christiansminde i Svendborg.

Hotellet, der er ejet af fagforbundet HK, skriver i en pressemeddelelse, at Holger Brodersen er opsagt med øjeblikkelig virkning i forlængelse af et besøg fra Arbejdstilsynet, der har kunnet konstatere store problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

- Det er naturligvis uacceptabelt og fuldstændig uforeneligt med bestyrelsens ønsker til et sundt arbejdsmarked - både fysisk og psykisk - at de ansatte her på Christiansminde oplever stor, psykisk belastning. Det er aldrig en sjov beslutning at træffe, når man skal sige farvel til en medarbejder, men bestyrelsens vigtigste opgave har været at hjælpe medarbejderne, siger Martin Rasmussen, næstformand i HK og bestyrelsesformand på Hotel Christiansminde i en pressemeddelelse.

Arbejdstilsynet var på besøg på hotellet mandag, og torsdag morgen mødtes bestyrelsen på hotellet, hvor det blev besluttet at fyre hoteldirektøren. Han blev blev fritstillet med øjeblikkelig virkning.

Annonce

Påbud var på vej

Martin Rasmussen ønsker ikke overfor Fyns Amts Avis at gå i detaljer med det dårlige psykiske arbejdsmiljø på hotellet, der førte til fyringen af direktøren. Han siger dog, at det ”ikke var noget hyggeligt besøg”, da Arbejdstilsynet var i Svendborg mandag.

- Jeg kan ikke gå i detaljer, da der er tale om en personalesag, men konklusionen er, at vi har et dårligt psykisk arbejdsmiljø, som går meget på vores direktørs måde at lede arbejdet på. Det har vi taget konsekvensen af, siger Martin Rasmussen.

Han fortæller også, at Arbejdstilsynet efter besøget var på vej med et påbud overfor hotellet, og at man på den baggrund reagerede med det samme.

Det må være alvorligt, når I reagerer så voldsomt, inden I har modtaget påbuddet.

- Ja, med de ting, vi er blevet præsenteret for, så må vi konstatere, at der har været et dårligt psykisk arbejdsmiljø, og det kan vi ikke leve med. Derfor har vi fyret Holger. Det har været vigtigt for os at reagere hurtigt, siger HK-næstformanden.

Martin Rasmussen er ikke klar over, om der har været sygemeldinger blandt de ansatte, som kan relateres til det dårlige psykiske arbejdsmiljø, men han oplyser, at der ikke var nogle sygemeldte, da Arbejdstilsynet mandag var på besøg.

61-årige Holger Brodersen afløste i maj 2011 Lene Frahm som direktør på Hotel Christianminde. Han er blandt andet tidligere administrerende direktør for Odense Congress Center, direktør i Odense Sport og Event og for Gyldensteen Golf i Bogense. Han har også en fortid som hotelchef på Hotel Australia i Vejle.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Holger Brodersen.

HK oplyser, at han nu og her afløses af regnskabschef Hans Jørgen Simonsen, der konstitueres som direktør, ind til en ny er fundet.

- Nu skal vi have lov til art sunde os alle sammen. Vi skal have samlet medarbejderne op, inden vi stille og roligt går i gang med at finde en ny direktør. Det vigtigste er at finde den rigtige – ikke om der går tre eller fire måneder, siger Martin Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Se billeder fra statsminister-visit: Skoledreng krævede svar om organdonation

Læserbrev

Debat: Konsensus og god karma i byrådet

Læserbrev: Byrådsmødet i tirsdags varede 38 minutter. Tro mig, jeg tog tid. Der var store vigtigt beslutninger på dagsordenen. Varmepumpe, klimasikring, Simac, solcelleanlæg, landsstævne og Bagergade. Alt blev i fællesskab nikket igennem, og bortset fra Enhedslistens politik-strategiske kommentarer, så udeblev diskussionerne, og alle stemplede ind på de, for os alle, så vigtige beslutninger. Tak for det, og tak til borgmesteren for forarbejdet og for at skabe en fornemmelse af fælles ejerskab. Det glæder mig, at der er ro på, og det må ligeledes glæde borgerne og erhvervslivet, at der konstant søges konsensus og fælles fodslaw om byens udfordringer. Erhvervslivet fortæller, at de godt kan lide, at der er politisk ro på - og det er der jo. Nu ser jeg frem til årets DI-erhvervsundersøgelse og håber, at firmaerne også honorerer indsatsen, hvis de fornemmer fremgang på det felt. Det var kun udenfor rådhussalens ruder, at regnen bankede på, og diskussionerne udeblev formentlig også fordi, at der ikke var hotte emner som for eksempel ”tagsten” på agendaen. Ifølge avisens udsendte, så var breaking news, at den kære Susanne Gustenhoff (EL) kom til at afsløre, at der formentlig kommer gratis bustransport til Landsstævnet. Ja, ja, sådan sætter vi jo vores prioriteter hver især. Min var, at der var god karma og konsensus på en kort byrådsmøde omkring så vigtige beslutninger.

Svendborg

Statsministerbesøg i Svendborg: Spørgelystent publikum holdt Frederiksen til ilden

Annonce