Annonce
Faaborg-Midtfyn

Efter ballade om plejehjems indkøb i brugsen: Lokal Gislev-politiker klar til debat

Tanja Kromann Clausen, som selv bor i Gislev, er klar til at tage diskussionen op om, hvad kommunen vil med de små samfund. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Gislev: Tanja Kromann, kommunalbestyrelsesmedlem for Socialdemokratiet, bor selv i Gislev, og hun er ked af, at Nørrevænget ikke længere må handle i den lokale brugs. For hende handler det om meget mere end bare indkøbspolitik.

- Jeg er rigtig ærgerlig over denne her sag, men den åbner op for, at vi får lavet nogle politiske prioriteringer og finder ud af, hvad vi vil med de små byer. Det er en snak, vi skylder hinanden at tage grundigt som politikere. Der er rigtig mange af os, der bor i de små byer, og her er butikkerne en livsnerve, som vi bliver nødt til at støtte op om, siger Tanja Kromann.

Lokalpolitikeren mener, at kommunen har et ansvar for at handle lokalt, hvor det er muligt.

- Vi er med i Fællesindkøb Fyn for at finde den billigste løsning for skatteborgernes penge, men dermed ikke sagt, at den ikke kan være lokal, siger Tanja Kromann.

Hun tilføjer.

- Jeg synes selvfølgelig, at alt burde handles lokalt, men jeg er også godt klar over, at det ikke er den måde, man driver så store kommuner på.

Tanja Kromann ser frem til at diskutere sagen i november, når kommunalbestyrelsen mødes for at drøfte sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Smittetal sætter kedelig rekord - over 900 nye coronatilfælde i Danmark

Annonce