Annonce
Svendborg

Efter 200 jobansøgninger fik hun nok: 63-årige Marianne uddanner sig til sosu-assistent

Marianne Delignieres har tidligere arbejdet i mediebranchen med salg og kommunikation. Da hun for få år siden blev ledig, var det umulig for hende at få nyt job. Foto: Katrine Becher Damkjær
Med de mange flere ældre, der kommer i fremtiden, skal der også hverves masser af social- og sundhedshjælpere til at give omsorg og pleje. Svendborg Kommunes jobcenter har lavet et rekrutteringsforløb, der har genereret folk til faget. En af dem er 63-årige Marianne Delignieres.

Svendborg: - Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle studere.

Sådan lyder de allerførste ord fra Marianne Delignieres, da avisen møder hende på Social- og Sundhedsskolen i Svendborg. Hun er 63 år og bor i Hesselager, og så er hun ved at tage sig en uddannelse som sosu-assistent gennem et nyt rekrutteringsforløb som Svendborg Kommune og jobcenteret har stablet på benene. Det vender vi tilbage til.

Sosu-vejen lå ellers ikke lige i kortene for Marianne Delignieres. Hun har nemlig en lang karriere inden for mediebranchen med salg og kommunikation bag sig - blandt andet hos Aller Media.

Annonce

- Jeg har ingen uddannelse, men jeg har et helt arbejdsliv med erfaringer og diverse kurser bag mig, siger hun.

For et par år siden mistede hun sit job. Det var et slag i maven, men Marianne Delignieres mistede ikke pusten og gik straks i gang med at søge nyt. Det skulle dog vise sig at være en håbløs opgave.

- Jeg har søgt alt fra kirketjener til kundeservice til sommerkursus-sekretær på en skole. Jeg har ikke været kræsen i forhold til fag og løn og har generelt været ret fleksibel, siger Marianne Delignieres.

Trods 200 ansøgninger og adskillige jobsamtaler, var der intet, der gav pote. Marianne Delignieres fik det ene afslag efter det andet.

- Så jeg var ved at miste modet i jobsøgningen, fortæller Marianne Delignieres, der også tit har mistænkt sin alder for at være stopklodsen til ansættelse, selvom det blev afvist fra arbejdsgivernes side.

På Social- og Sundhedsskolen i Svendborg er Marianne Delignieres studiekammerater noget yngre end hende selv. Men det er ikke på skolen hun møder fordomme om sin alder, det er mere uden for. Foto: Katrine Becher Damkjær

Åbner døre

En dag gik Marianne Delignieres, som mange andre dage, og hørte radio, og her lyttede hun til et indslag fra Bornholm, hvori der blev fortalt om et projekt, hvor man på øen i Østersøen kunne uddanne sig til social- og sundhedshjælper. Men vigtigst i den sammenhæng: Med voksen-elevløn under hele forløbet.

Det tiltalte hende.

- Jeg kunne jo se, at tiden gik med det her jobsøgning uden, at der kom noget ud af det, fortæller hun.

Så hun gik straks til sin kontaktperson på jobcenteret for at høre, om det også var muligt i Svendborg.

- Det var det ikke, da jeg henvendte mig, men pudsigt nok blev jeg kontaktet fjorten dage efter, at Svendborg havde fået sat gang i et projekt. Og det vakte min interesse, fortæller Marianne Delignieres.

Annonce

Rekrutterer til fremtiden

Projektet, som Svendborg Kommune har sat gang i, bliver kaldt "Fra ledig til sosu". Det er en rekrutteringsindsats for at sikre medarbejdere til ældreområdet i fremtiden.

Interesserede starter med at komme til et informationsmøde, hvor den ledige kan høre om forløbet og mulighederne for at blive uddannet indenfor området, og derefter tilbydes der fire ugers praktik på et af kommunens plejecentre. Det har ikke tidligere været muligt med voksenelev-løn, men det er det nu, og man kan få det allerede under grundforløbet.

Der har været tre forløb, hvoraf i alt 23 har nået grundforløbet. 20 er gået videre i faget og har fået elevplads.

En af dem, der gik videre var altså Marianne Delignieres

- Min tanke var, at der jo altid ville være arbejde til mig i det fag. Jeg ville kunne vælge og vrage. Bestemme om jeg vil have fuldtid, deltid eller være afløser. Om jeg vil være i hjemmeplejen, på sygehuset eller psykiatrien.

- Og så besluttede jeg mig for, at skal jeg gøre det, så skal jeg gå efter den store uddannelse, altså assistenten, som åbner flere døre og giver mere ansvar, fortæller Marianne Delignieres, mens hun sidder her på skolen i sofagruppen i frokostpausen mellem to lektioner.

Annonce

Noget kan gøres bedre

For at komme ind på Social- og Sundhedsskolen uden tidligere uddannelse, skulle Marianne Delignieres i fire ugers praktik. Hun ringede selv rundt i jagten på at finde et sted, og hun fik kontakt med Bryghuset, der tog hende ind i en måned, og det blev en øjenåbner for hende.

- Jeg må sige, at det var en oplevelse, der rørte mig.

Marianne Delignieres stopper et øjeblik og vender hovedet væk. Hendes øjne bliver fugtige.

- Ej, undskyld, siger hun.

- Men der er bare så meget brug for det derude, siger hun efterfulgt af en dyb indånding.

Hun fandt ud af, at dette kunne være hendes rette hylde.

- Jeg er i forvejen glad for at kommunikere med andre mennesker, og jeg kunne bare mærke, at det her fag, det gav mening. Og jeg fik opdaget, at jeg måske kan gøre noget bedre. Det er selvfølgelig svært at ændre "plejer", men ved at der kommer nye ind med nye input, kan man måske begynde at ændre, hvordan man gør. For sådan som det er i dag, har de ældre ikke fortjent, siger Marianne Delignieres.

Marianne Delignieres var i fire ugers praktik på Bryghuset, inden hun startede på Social- og Sundhedsuddannelsen for at se, om faget var noget for hende. Det var det. I den grad, fandt hun ud af. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Fordomme om alderen

Med tilbud om en voksenelev-løn endte Marianne Delignieres' veje altså med at gå mod Social- og Sundhedsskolen, som hun færdiguddanner sig fra i 2023. Fordomme om hendes alder har hun dog ikke helt undgået at få, men det er ikke fra folkene på skolen, fortæller hun.

- Jeg oplever mange siger, at så kan jeg jo gå på pension, når jeg er færdig med skolen. Men det er altså ikke det, jeg vil. Der er en årsag til, at jeg er her. Det er, fordi jeg ikke har planer om at gå på pension lige foreløbig.

- Men det er ikke på skolen, jeg møder de fordomme. Skolen er god til at rumme alle og mikse grupper, så jeg oplever ikke, her er kliker. Og der er heller ingen fordomme om min alder hos de unge, siger Marianne Delignieres.

Elever på Social og Sundhedsskolen i Svendborg

Antallet af elever på Social og Sundhedsuddannelse er faldet over årene. Fra 2012 til 2020 er antallet af elever, der tager uddannelsen med grundforløbet, faldet med 364 elever.

Elever, der har taget uddannelse med grundforløb 1:

2012: 563 elever

2016: 396 elever

2020: 199 elever

Elever, der har taget uddannelsen uden grundforløb 1:

2012: 450 elever

2016: 356 elever

2020: 199 elever

Marianne Delignieres indrømmer dog, at i starten var det allermest udsigten til at få et job, der gjorde, at hun tog imod tilbuddet fra Svendborg Kommune om at komme på sosu-uddannelsen. Men faget er kommet meget mere ind under huden på hende, end hun først havde forventet.

- Jeg føler, det er det rette for mig. Det er ikke noget, man kommer sovende til, for det kræver virkelig noget af en at tage assistenten, men jeg kan mærke glæden ved et fag, hvor man virkelig har hjertet med. Det er min rette hylde, lyder det fra Marianne Delignieres.

Marianne Delignieres er dog også gået ind i det, velvidende at det er en presset branche. Skal hun komme med en opfordring til fremtidens pleje, så lyder den:

- Når jeg hører ordet varme hænder, så tænker jeg på kærlighed og omsorg. Jeg tænker ikke på gulvvask. Vi skal ikke være ligeglade med rengøringen, men vi skal huske, hvad de varme hænder reelt er.

Annonce
Langeland For abonnenter

Glad langelandsk folketingsmand: Nu er chancen for bedre trafik øget med grundig undersøgelse af fremskudt færgehavn

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Podcast: Lodsejere siger nej tak til fredning af Vejstrup Ådal - mener de selv kan tage vare på naturen

Svendborg For abonnenter

Besparelser rammer børnene: Tidligere forårs-sfo og kortere åbningstider i børnehaven

Svendborg

Fredagens coronatal: Smitten falder i flere sydfynske kommuner på nær Ærø

Fyn For abonnenter

Derfor kommer drab på uskyldig mand i Odense først for retten i efteråret 2022

Så nemt er det at købe ulovligt fyrværkeri på nettet: - Det kan rive både arme og ben af, hvis noget går galt

Livsstil For abonnenter

Godsejerfruen, der voksede op på Christiania: Clara Rosenkrantz inviterer indenfor i privaten på Glorup Gods

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Navne For abonnenter

Guldbryllup: Lizzie og Aage Jensen har været gift i 50 år

Faaborg-Midtfyn

Caféejer er træt af unge, der smugler øl og spiritus ind: - Vi kan ikke overleve, hvis det forsætter

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Kultur For abonnenter

Madanmeldelse: Lige ud ad landevejen på Vester Skerninge Kro

Ærø For abonnenter

Nu er magten fordelt på Ærø Rådhus: Borgmesteren er officielt fundet efter endnu en afstemning

Faaborg-Midtfyn

Caféejer står alene med smuglerproblem: Kommunen vil ikke blande sig

Annonce