Annonce
Fyn

Efter 12 år er døren igen åben for kunder: Kirsten og Bent sælger antikviteter med et twist af moderne design

Mange af tingene er nogle, som Kirsten Rande har tilbage fra antikvitetsforretningen. Andre er nogle, som hun selv har ejet, og som nu trænger nye hjem. Blandt andet den gule slangeskindstaske, som lørdag blev solgt som noget af det første. Foto: Maj Petersen
Siden 2009 har Føns Kunst og Antik været lukket for kunder. Men i forrige og kommende weekend får den en midlertidig genoplivning, hvor besøgende både kan gå på jagt efter det antikke og det moderne.

Føns: - Den er næsten fræk at stille der.

Den, som Bent Andreasen snakker om, er en moderne syverstol fra Arne Jacobsen i nyt, sort læder. Han har fået stolen ompolstret, så den kunne stå som ny i Kirsten Randes tidligere antikvitetsforretning mellem antikke møbler, pudsede porcelænssæt og malerier i guldrammer.

Længere inde i lokalerne står andre moderne malerier og designmøbler for sig, og det er kun læderstolen, der har kunnet snige sig ind mellem antikviteterne.

Annonce

- Det er det faktisk, kommenterer Kirsten Rande med et grin.

Selv om møblerne og malerierne stammer fra hver deres tid, har de én central ting til fælles.

De skal have nye hjem.

I årevis har Kirsten Rande haft antikviteter stående af forskellige former og størrelser, så da Bent Andreasens foreslog, at de skulle holde et fælles pop-up-salg med hendes antikviteter og hans designermøbler, var hun ikke længe om at hoppe med på idéen.

Første åbning var sidste weekend, men også i den kommende er dørene åbne.

Nye kunder i gamle lokaler

Når Kirsten Rande og Bent Andreasen åbner dørene for interesserede købere til både antik og moderne, er det i en udbygning til Kirsten Randes hjem i Føns. Det var en gang en hestestald, men i årenes løb er den blevet sat i stand for netop at kunne fremvise og sælge antikviteter.

I 1976 åbnede Kirsten Rande og hendes mand, Bent Rande, nemlig forretningen Føns Kunst og Antik i samme lokaler.

69-årige Bent Andreasen og 80-årige Kirsten Rande kombinerer deres interesse for henholdsvis det antikke og det moderne, når de sammen holder pop up-salg med både malerier og designerstole på programmet. Foto: Maj Petersen

- Da vi startede i 76’, der var det møbler og alt muligt, fortæller Kirsten og uddyber:

- Men da vi blev ældre, så kunne vi ikke slæbe en sofa ned fra fjerde sal og sådan noget. Så gik vi over til kun at have galleri, fordi min mand var meget interesseret i malerier.

Antikviteterne er kommet mange steder fra, men især fra dødsboer og fra salg, når nogen skulle flytte i mindre boliger og derfor ikke længere havde plads til deres indbo. Så kunne Kirsten og hendes mand købe det for efterfølgende at sælge det videre til nye hjem i hele landet. Og verden, for den sags skyld.

Selv husker Kirsten tydeligt en periode, hvor især tyskerne var interesserede i det antikke.

- Så kom de med en stor trailer, som de fyldte op og kørte med. De købte rigtig meget, tyskerne.

For 12 år siden lukkede Kirsten forretningen, da hendes mand pludseligt døde, og siden da har det tilbageværende sølvtøj, malerier og porcelæn stået og samlet støv i den tidligere hestestald. Det var indtil Bent Andreasen meldte sig på banen og gav hende det sidst skub til, midlertidigt, at åbne dørene op for interesserede købere.

- Kirsten havde lokalerne, og sammen fødte vi idéerne. Vi kunne begge få noget glæde af det, og vi kunne skabe noget sjovt ved, at de to tiders udtryk støder sammen, siger Bent Andreasen, som selv bidrager med en række dansk design fra 50’erne og frem, herunder fra Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Wegner samt en del Albert Bertelsen billeder.

Annonce

Stol fra lokal kendis

Idéen opstod faktisk ved en tilfældig samtale om en stol.

Men ikke bare en hvilken som helst stol.

- Det er faktisk Poul Malers stol, der startede det hele, fortæller Kirsten Rande.

Hvis man ikke er fra Føns, ringer navnet måske ikke en klokke, men for lokalsamfundet er den tidligere malermester en, som man husker. Kirsten Rande beskriver ham som en stor personlighed og en igangsætter i byen. Hun husker ham blandt andet for at sætte byen på verdenskortet, da beboerne i Føns lavede og brændte verdens største heks af i 2001.

Et arrangement der fik byen i Guinness rekordbog.

Da Poul Maler, hvis borgerlige navn var Poul Hansen, døde, kom hans stol ad omveje til at bo hos Kirsten. Her har den nu stået og samlet støv, indtil nu. Nu skulle den have et nyt hjem – og helst i Føns.

- Han var været en personlighed i byen, som så er væk. Det ville være så fint, hvis den (stolen red.) blev i Føns på en eller anden måde, sagde Kirsten Rande.

I den forhenværende hestestald står de moderne møbler og malerier for sig, men en enlig Arne Jacobsen-stol har sneget sig ind mellem de antikke møbler. Foto: Maj Petersen

Ved den første åbningsdag skulle stolen derfor være i centrum med en auktion, hvor de besøgende kunne byde på den. Bent vurderede forinden, at de ville få minimum 500 kroner for den såkaldte Kongestol. En konklusion Kirsten var mere skeptisk over for. I sidste ende fik Bent ret, da stolen lørdag blev solgt for 500 kroner.

Men det er nu ikke pengene, der er afgørende for de to pensionister.

Salget er ikke noget, de skal leve af. Det kom i stand for at sælge ud og give velfungerende møbler og ting et nyt hjem, hvor de kan leve videre. Og det startede med Poul Malers stol.

- Det er lidt Føns-åndssvagt, at vi tager hans stol frem og holder en auktion. Det er jo tåbeligt, men det er sjovt, kommenterer Kirsten Rande om arrangementet, som er lige i Føns-ånden.

Annonce

Sjovt at være ældre

Mens Kirsten Randes interesse for antikviteter er en ældre sag, er Bent Andreasens interesse for moderne dansk design mere ny. Sidste november skulle han på pension efter at have været præst i Fredericia, og pludselig stod han med en masse ekstra tid mellem hænderne, som han skulle fylde ud.

- Jeg har altid haft et meget aktivt liv, og jeg tænker, at for mig er det at blive pensionist ikke at lave ingenting. Det er at give rum til nogle nye muligheder, siger han og uddyber:

- Sådan at man finder de ting, man har lidenskab for, og som man synes siger én noget og passer til det, man har lyst til.

For Bent er den lidenskab opstået for danske designmøbler fra 50’erne og frem, som han nu køber forskellige steder fra, sætter dem i stand og sælger dem videre. Det hele startede med, at hans datter spurgte, om han ikke kunne finde hende et shakerbord, og så kom interessen den vej.

Og med mere tid mellem hænderne er det nu en interesse, han kan dedikere ordentlig tid til.

- Nu har jeg bedre tid til børnebørnene, men jeg har også bedre tid til at kombinere det med, at nogen spørger: Kan du finde nogle stole til mig? Og det kan jeg så hjælpe med, siger han.

Kirsten Rande og Bent Andreasen bor begge i Føns og kender hinanden fra deres omgang i byen. Foto: Maj Petersen

Bent fortæller, at han altid har haft en interesse for kunst, men at bæredygtighed ligeledes spiller en rolle i hobbyen. Han er ikke selv håndværker og kan derfor heller ikke reparere stolene fra bunden, men hvis de mangler en omgang maling eller lim, så er han manden for det.

Og så kan møblerne stå så gode som nye.

- For mig handler det også om, at vi lever i en tid, hvor vi skal tænke på ressourcerne. Hver gang man køber en stol fra Ikea, så er den nyproduceret i Kina eller et andet fjernt sted og fragtet den halve verden rundt. Så er der gået ressourcer til det, siger han og tilføjer:

- Og vi har faktisk rigtig mange gedigne danske møbler, som er langtidsholdbare.

Med sig i Kirsten Randes lokaler har Bent Andreasen blandt andet ”Myrestolen” fra Arne Jacobsen, som blev født i 52. Han fremhæver den som et eksempel på, at dansk design begyndte at trække i en ny og mere enkel retning. Stolen vurderer han fra ny koster 2000-3000, men at den brugt kan fås for det halve.

Annonce

Grib chancen

For både Bent Andreasen og Kirsten Rande opstod interessen for henholdsvis det antikke og det moderne ved en mere eller mindre tilfældighed. Det samme gjorde idéen til det fælles pop-up-salg. Men det er måske netop det, der er moralen, mener Bent Andreasen.

- Find det, du har lidenskab for og gør noget ved det. Vi skal gribe de chancer, som livet giver os, kommenterer han og tager plads i en antik sofa.


Find det, du har lidenskab for og gør noget ved det. Vi skal gribe de chancer, som livet giver os.

Bent Andreasen


Over for ham sætter Kirsten sig i den moderne læderbetrukne stol, og rundt om bordet mødes de to tider i både i form af møbler og mennesker.

Næste weekend åbner Kirsten Rande og Bent Andreasen dørene igen, og der er stadig mange skjulte skatte tilbage, fortæller Bent Andreasen efter den første weekend. Dørene er åbne fra 10-17.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Skjoldnæs-kaptajn har afleveret sine nøgler: Stopper med øjeblikkelig virkning

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Skepsis over ny legeplads: Kommer til at gå ud over torvehandlen

Ærø For abonnenter

Hverken glamping eller hotel: Søbygaards fremtid er på plads

Faaborg-Midtfyn

Sensationelt fund: Ligsten over prominent Faaborg-købmand dukker op under kirkens gulv

Svendborg

Snart kan børnene rutsje og klatre i midtbyen: Sådan kommer den nye legeplads på torvet til at se ud

Erhverv For abonnenter

Trælastkæden Bygma bekræfter: - Ja, vi er på vej til Svendborg

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Navne

Puk har teater i blodet: - Vi har bare ét mål, og det er, at vi skal spille for publikum i aften

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Ærø

Pengene vælter ind: Ærø kåret til Europas mest energiansvarlige ø

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Kultur

Fem nye navne på Heartland: Fleetwood Mac-legende giver sin første solokoncert i Danmark

Langeland For abonnenter

Værtshus-ejer i retten for at holde åbent under nedlukning: - Det er ikke rimeligt med så kort varsel at regne med, at vi har styr på restriktionerne

Svendborg

Undskyld for fjernvarmeuheld: - Nina skal holdes skadefri

Annonce