Annonce
Faaborg-Midtfyn

Effektiv varmepumpe: Prisen på opvarmning stiger voldsomt mange steder - men ikke i denne by

Varmepumpens såkaldte køletårn med de mange blæsere trækker luften ned gennem systemet. Arkivfoto: Maria Retoft Pedersen
Priserne på naturgas og el er steget voldsomt, og mange husstande kommer i 2022 til at betale væsentligt mere for varme end sidste år. Men de 2200 husstande, der får varme fra FFV Varme, slipper i første omgang.

Faaborg: Mens mange danske husstande i øjeblikket oplever voldsomme prisstigninger på deres udgift til varme og el, så klarer de 2200 husstande, der får fjernvarme fra FFV Varme, frisag i denne opgang.

- Prisen for fjernvarme bliver den samme i 2022 som i 2021. Vi har ikke hævet priserne. Men fortsætter priserne på el og naturgas at være på det niveau, de er nu, så slipper vi nok ikke for at hæve prisen i 2023, siger Christian Møller, der er direktør for FFV.

FFV satte ved årsskiftet 2020/2021 prisen på fjernvarme ned fra cirka 16.000 kroner årligt for et standardhus til de cirka 12.000 kroner om året, varmeprisen er i øjeblikket.

Annonce

Fortsætter priserne på el og naturgas at være på det niveau, de er nu, så slipper vi nok ikke for at hæve prisen i 2023,

Christian Møller, direktør for FFV.

Men de mange husstande, der ligger uden for FFV's dækningsområde og f.eks. fyrer med naturgas, undgår ikke at skulle betale væsentligt mere for opvarmning denne vinter.

Prisen på naturgas er nemlig femdoblet i det seneste år, mens prisen på el er steget med 305 procent.

Ny kunder

En væsentlig årsag til, at varmeprisen i Faaborg indtil videre kan holdes i ro, er, at varmen produceres af den nye varmepumpe på L. Frandsensvej, der blev taget i brug for et år siden.

Varmepumpen leverer 92 procent af den varme, der skal til for at opvarme de mange boliger i Faaborg, mens de sidste otte procent bliver produceret med naturgas. Primært fra den nye gaskedel på L. Frandsensvej.

- Men vi bruger også kraftvarmeværket (på Sundstien, red.) ind imellem, men det er, når der mangler el i elnettet. Så bliver vi bedt om at producere el. Det sker til meget høje priser, og samtidig laver vi fjernvarme, og det er en god forretning for os. Det kan vi tjene penge på i øjeblikket, fortæller Christian Møller.

Men ellers er det gamle kraftvarmeværk i gang med at blive udfaset.

- Det er jo nogle ældre gasmotorer, vi har stående dernede, og skulle der ske en større skade på en af gasmotorerne, så vil vi nok ikke investere i noget nyt, siger han.

FFV står foran en investering i en akkumuleringstank, der skal kunne oplagre varme - den vil kunne reducere omkostningerne for brugerne yderligere på lidt længere sigt, fortæller Christian Møller.

Med den nye varmepumpe har FFV fået en overkapacitet, og nu lægges der nye varmeledninger ud til boligområder i Faaborg Nordvest, Sundbrinken og Strandgårdsparken.

Det giver forsyningsvirksomheden mulighed for at kunne indlemme 800 nye kunder, og for at projektet bliver økonomisk bæredygtigt, skal mindst 300 husejere sige ja tak.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Udvider imperiet: Sydfynsk søskendepar overtager biograf i Horsens

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Smitten stiger på skolerne: I flere klasser er over halvdelen af eleverne fraværende

Ærø For abonnenter

Del en Tesla med naboen: Ærøfonden og Øpower går sammen om at afdække behovet for el-delebiler

Faaborg-Midtfyn

Vedtaget i rungende tavshed: Nu ruller tusindvis af skraldespande ud i indkørslerne

Sport

Marienlyst kaster det hvide flag mod Svendborg - træneren vil bygge op til næste sæson

Henrik har lavet en elpris-udsigt: - Den er lige så sikker som vejrudsigten, og fredag ser dyr ud

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis: Fødeafdelingen i Svendborg er klart styrket politisk og fagligt

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Svendborg

Onsdagens sydfynske coronatal: Heftig stigning hele vejen rundt

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Konflikt om faldefærdige huse eskalerer efter kritisk artikel: Pludselig bankede ejendomsmatador på døren

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Faaborg-Midtfyn

Trist besked at få når man er på ferie: Kynisk tyv har stjålet børnenes sparebøsse

Erhverv For abonnenter

Værft og marina solgt: Nu skal der bygges boliger på Thurø

Svendborg

Kvinde blev skubbet ud på kørebanen: Politiet efterlyser stadig bilist

Annonce