Annonce
Svendborg

Effektiv indsats: AOF og 3F samarbejder om at få folk i job

AOF i Svendborg har været nogle af første i landet til at få gang i beskæftigelsesindsatsen efter corona-nedlukningen. Arkivfoto: Ole Grube
AOF og 3F i Svendborg var nogle af de hurtigste i landet til at få beskæftigelsesindsatsen op at køre igen efter corona-nedlukningen i et samarbejde om kurser i skriftlig dansk for jobsøgende.
Annonce

Svendborg: Et tæt samarbejde og en hurtig indsats.

Det er opskriften, som 3F og AOF har taget i brug for at komme corona-arbejdsløsheden til livs.

For mens beskæftigelsesindsatsen blev sat på pause under corona, er arbejdsløsheden taget til. Som landet er åbnet, har der derfor været behov for en hurtig indsats for at hjælpe nyarbejdsløse på vej, fortæller Sally Goings Darre, der er kommunikationsmedarbejder på AOF.

- Da man vendte tilbage til en aktiv beskæftigelsesindsats efter corona, kom der et stort efterslæb, fordi man pludselig havde en masse borgere, der ikke har fået de tilbud, som de skal have. A-kasserne stod i en situation, hvor de var lidt bagud, og derfor rakte de ud til os, fordi vi i forvejen har et godt samarbejde, så vi lynhurtigt kunne lave et forløb, siger hun.

Siden årsskiftet har ni a-kasser og der i blandt 3F været en del af en forsøgsordning, hvor de over de næste fire år skal stå for beskæftigelsesindsatsen for ledige, der er medlemmer af a-kassen, i de første tre måneder.

- Vi har altid stået for forberedende voksenundervisning, som opkvalificerer i dansk og matematik, og vi har også altid haft fokus på jobsøgning, når vi har haft hold for ledige, men nu er a-kasserne gået med i det, fordi de har de ledige de første tre måneder i stedet for jobcentrene.

Annonce

Ikke et CV-kursus

AOF tilrettelagde et forløb, hvor ledige kan blive opkvalificeret i skriftlig dansk, og hvor temaet hele vejen igennem er jobsøgning, for 3F's ledige medlemmer. Kurset varer tre uger og kan have op til 15 deltagere.


Det kan også være faglærte, som har været på arbejdsmarkedet i super lang tid. Der kommer jo mere og mere skriftlig dansk og dokumentationsarbejde ind i stort set alle jobfunktioner.

Sally Goings Darre, kommunikationsmedarbejder på AOF.


- Så møder de op her og er til undervisning tre dage om ugen, hvor der er vejledning i jobsøgning, men også fokus på at blive bedre til at læse og skrive undervejs. Det er altså ikke et CV-kursus. Det handler om at blive opkvalificeret i dansk, men temaet er, at man hele tiden beskæftiger sig med jobsøgning.

Undervisningen er på 9.-klasseniveau og henvender sig typisk til ufaglærte.

- Men det kan også være faglærte, som har været på arbejdsmarkedet i super lang tid. Der kommer jo mere og mere skriftlig dansk og dokumentationsarbejde ind i stort set alle jobfunktioner.

Kurset, der begyndte onsdag den 17. juni, er allerede fyldt, men der vil blive oprettet kurser løbende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce