Annonce
Danmark

EDC-formand går til kamp mod udskældte gigantmaster: Kabler skal graves ned på elforbrugernes regning

700 borgere vil blive berørt af den 175 kilometer-lange højspændingsforbindelse, som Energinet planlægger at opføre gennem store dele af Vestjylland. Nu foreslår EDC at oprette en fond, så elkabler kan graves ned i jorden i stedet. Arkivfoto: Torben Glyum
EDC-formand mener, han har fundet en model til at undgå de omstridte gigantmaster, der skal pløje gennem landskabet i flere Syd- og Sønderjyske kommuner. Han foreslår at oprette en fond, der skal finansiere, at el-kablerne i stedet graves ned i jorden. Ifølge formanden skal regningen betales af elforbrugerne selv.

Forslag: Ejendomsmæglerkæden EDC melder sig nu i koret af modstandere mod de hundredevis af 400-kilovolt højspændingsmaster, som Energinet har planer om at opstille gennem store dele af Vestjylland for at lede strøm mellem Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse.

- Man ødelægger naturværdien i områderne enormt meget ved at opføre de her master, ligesom det også går hårdt ud over livskvaliteten hos de borgere, der kommer til at blive naboer til dem, siger Poul Erik Bech, der er formand i EDC.

Derfor forslår formanden nu, at der oprettes en fond, der kan finansiere, at kablerne i stedet bliver gravet ned i jorden. Og det er elforbrugerne, der kommer til at bidrage til fonden. Forslaget går nemlig på, at alle elforbrugere fremover skal betale en afgift på en øre pr. kWh. For en gennemsnitsfamilie betyder det en årlig afgift på cirka 45 kroner.

- Det er en samfundsopgave at sikre, at vi ikke lader nogle borgere i stikken, fordi vi er tvunget til at føre strøm over lange afstande. Vi skal være solidariske med hinanden, selvom langt fra alle bliver berørt af problemet. Det kan sammenlignes med stormflodsafgiften, som de fleste jo også velvilligt betaler, siger formanden.

Annonce

Sagen kort

  • Energinet ønsker at føre en 400 kilovolt højspændings-luftledning mellem Idomlund ved Holstebro over Endrup og ned gennem det østlige Ribe til Niebüll syd for den dansk-tyske grænse.
  • De 35 meter høje master skal føres gennem landskabet på stort set hele strækningen og dermed udbygge det danske eltransmissionsnet.
  • Projektet er den del af den grønne omstilling, som Danmark og resten er Europa er midt i, som giver behov for at kunne transportere meget mere strøm over længere afstande.
  • 15 procent af ruten på i alt 170 kilometer skal ifølge Energinet graves ned i jorden. De resterende 145 kilometer skal føres via elmaster i luften.
  • 700 borgere har fået besked om, at de bliver direkte berørt af den nye forbindelse.
  • 380 boligejere bor så tæt på den kommende højspændingsforbindelse, at de står til erstatning.

Dyrere løsning

EDC-formanden mener, at elkabler i jorden på lang sigt er den mest fornuftige økonomiske prioritering. Alligevel mener EDC-formanden, at el-kabler i jorden på længere sigt er den mest fornuftige økonomiske prioritering.

- For de berørte borgere vil masterne blive et enormt forstyrrende element i hverdagen, og det vil føre til erstatningssager, udgifter til advokater og ekspropriation. Det er ikke den billigste løsning fra starten, men på længere sigt kan der være mange penge at spare, siger Poul Erik Bech. Hvis elforbrugerne fremover skal betale den foreslåede afgift, vil det give et tilskud til projektet på cirka 325 millioner om året. Det er dog langt fra nok til at få gravet alle kabler ned. EDC-formanden tror dog på, at stigende elforbrug blandt borgerne hurtigt vil få fonden til at stige.

- Den her afgift skal ses som en løbende foranstaltning over flere år, som der skal betales til, indtil de sidste kabler er lagt i jorden, siger Poul Erik Bech.

Beskedent beløb

Hos EDC tvivler man ikke på, at elforbrugerne vil være villige til at punge ud, så man kan undgå at skæmme landskabet med 35 meter høje højspændingsmaster.

- Det tror jeg fuldt og fast på. Det er et beskedent beløb, som gør, at vi fremstår solidariske og ikke marginaliserer grupper i samfundet.

Du er jo selv oprindeligt fra Varde, som er et af de områder, der bliver påvirket af højspændingsmasterne. Er det derfor, du har interesse I at gå ind i sagen?

- Nej. Jeg ville have gjort det samme, hvis det foregik på Sjælland.

Poul Erik Bech ser nu frem til, hvordan foreslaget vil blive modtaget fra politisk side.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Nairobi Summit - kvinder og pigers skal bestemme over egen krop

Nargis, en 16-årig pige fra Bangladesh, gik indtil for to år siden i skolegården og drømte om at læse jura. Hendes yndlingsfag var fysik. I dag lever Nargis sammen med sin 27-årige ægtemand og arbejder på den lokale fabrik for at spare penge sammen til hendes søns fremtidige uddannelse. I år er det 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen. Planen var skelsættende, da 179 lande gik sammen og satte retten til at bestemme over egen krop allerøverst på den internationale dagsorden. Placerede kvinder og pigers rettigheder i hjertet af bæredygtig udvikling. Danmark er i denne uge vært for Nairobi Summit sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Håbet er at få skabt fornyet dialog om kvinder og pigers rettigheder og danne nye alliancer på tværs af lande, organisationer og generationer. Som politikere har vi en vigtig rolle i at arbejde for netop det. Kairo-handlingsplanen har været selve rammen for arbejdet for kvinders og pigers rettigheder siden 1994 – og vi er på den ene side nået langt. Men på den anden side oplever vi lige nu markante konservative kræfter ude i verden, der trækker udviklingen den forkerte vej. Så kampen er langt fra forbi. Mødredødelighed er faldet med 40 procent omskæring af piger er faldet med mere end en tredjedel i de 24 værst ramte lande. Det er godt, men vi er langt fra i mål. For 232 millioner kvinder i udviklingslande har stadig ikke adgang til moderne prævention. 33.000 piger bliver hver dag giftet bort. Det er 12 millioner kvinder om året, der ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes med. Hvem de vil have børn med. Hvordan de vil forme deres liv. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og udviklingen bekymrer os. Og kalder på, at vi som land fortsætter kampen og arbejdet. De seneste år har konservative kræfter nemlig sat et massivt pres på for at begrænse kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop. Særligt, når det kommer til at bestemme, hvornår de ønsker at danne en familie. Og hvor mange børn de ønsker at få. Det er dybt bekymrende, at for eksempel retten til abort er under angreb i lande, hvor abort har været mulig i mange år. For en ting er, at man ikke kan få abort, selvom man ønsker det. Men det har flere konsekvenser. Måske lever familien i forvejen under sultegrænsen. Måske bliver pigen smidt ud af skolen. For to år siden besluttede USA at trække støtten til internationale organisationer, der informerer om eller tilbyder kvinder abort. Som modreaktion gik Danmark sammen med andre ligesindede lande og skabte bevægelsen ”SheDecides”, der gik op mod USA’s beslutning. I dag gives stafetten som Danmarks SheDecides Champion videre fra en udviklingsminister til den næste. Vi er enige om, at stafetten altid skal holdes højt og være højt hævet over partifarve. Som tidligere og nuværende minister for udviklingssamarbejde har vi mødt alt for mange kvinder og piger, der på daglig basis har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Er blevet omskåret. Eller blevet gift væk som børn. Vi har talt med dem og hørt deres historier. Hver og én har de ret til et godt liv og en tryg fremtid på lige fod med alle andre. Vi skal blive ved med at kæmpe for den ligestilling. Som 14-årig blev Aïssa fra Burkina Faso truet og voldtaget af hendes skolelærer efter en eksamen. Hun blev gravid. Hendes forældre aftalte med skolelærens forældre, at hun skulle bo hos dem, så de kunne forsøge hende. Hendes far ønsker nu ikke at se hende længere. I dag bor Aïssa igen hos sin mor sammen med hendes datter Fati. Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med. Vi bliver lyttet til og set som et af de mest progressive lande, når vi taler om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Ligesindede lande ser til os, når vi forhandler i FN eller EU. Vi vil kæmpe sammen for kvinder og pigers rettigheder. Og vi vil fortsætte den kamp, indtil vi er helt i mål. Først den dag, hvor alle kvinder og piger bestemmer et hundrede procent over deres egen krop, deres eget liv og deres egen fremtid, kan vi tillade os at læne os tilbage.

Annonce