Annonce
Ærø

Dyre dråber: Marstallerne har Danmarks største vandregninger

Det vand, der kommer ud af hanerne på Ærø, er dyrt. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Ærø Vand topper en ny opgørelse over de priser, som forbrugerne i Marstal-området må betale for deres vand. Det er ikke noget nyt, og der er en god forklaring på det, lyder det fra dirketør Jesper T. Andersen.

Marstal/Danmark: Vandforbrugerne i Marstal-området har Danmarks dyreste vandregninger. Det fremgår af en gennemgang af vandpriserne, som finans.dk har foretaget på baggrund af tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Vandforsyningen Ærø Vand, som dækker Marstal, Ommel og Kragnæs, er nemlig dyrest på to af tre parametre, fremgår det af artiklen. Blandt andet betaler forbrugere her det højeste faste bidrag af alle, nemlig 2.028 kroner - uanset om de åbner for vandhanen eller ej. Nummer to på den liste er Nr. Uttrup Vand, Aalborg, med 1.726 årlige kroner.

Ærø Vand topper også listen, når det kommer til den største samlede vandregning for en typisk husstand med et årligt vandforbrug på 81 kubikmeter. Her lyder regningen på 2.990 kroner. Lolland Vand er nummer to med 2.912 kroner.

Når det kommer til den rene vandpris, er Ærø Vand mere konkurrencedygtig. Her lyder prisen på 11,87 kroner per kubikmeter inklusive moms og afgifter, oplyser Ærø Vand, og der er dermed langt op til Hofor Vand Brøndbys 27 kroner.

Ud over betalingen for vand betaler virksomheder og forbrugere også for at komme af med spildevandet. For en husstand med et gennemsnitligt forbrug betyder det en samlet årlig vand- og spildevandsregning på i alt cirka 5.450 kroner, fremgår det af gennemgangen i finans.dk.

Annonce

Vandværker

Ærø Vand A/S leverer drikkevand til husstande i gammel Marstal Kommune og håndterer spildevand fra samtlige husstande i Ærø Kommune tilsluttet det offentlige kloaknet. Vandforsyningen leverer drikkevand til ca. 3.500 forbrugere i Marstal-, Ommel- og Kragnæs-området samt øvrige omegnsbyer. Det svarer til godt 2.100 målere.

Den øvrige del af øens drikkevand leveres fra vandværkerne i Rise, Ærøskøbing, Bregninge og Søby.

Stor gæld og tynd befolkning

Hos Ærø Vand har direktør Jesper T. Andersen en god forklaring på de høje priser.

- Vi er godt klar over, at vi har høje priser, og det har vi haft en del år. Forklaringen er, at vi har investeret rigtig mange penge i kloakering i det åbne land. Vi står med fuldt udbygget kloakering i det åbne land. Til gengæld har vi en stor gæld, og det er den gæld, vi afdrager på, og det er derfor, vi har den høje pris, som vi har, siger han og fortsætter:

- Samtidig er vores net langstrakt og ligger topografisk ude i landskabet. Vi har mange ferie- og fritidshuse med et lavt vandforbrug. Det afspejler, at vi nødvendigvis også har et højt vandafledningsbidrag. Det er vandafledningsbidraget, der er den høje del, forklarer han.

På spørgsmålet om, hvorfor forbrugerne tilknyttet Ærø Vand betaler over 2000 kroner om året i fast pris uanset vandforbrug, lyder det fra direktør Jesper T. Andersen:

- Selvom det er ferie- og fritidsejendomme, skal vi kunne forsyne dem, når de kommer på ferie. Vi har boliger, der har et vandforbrug på kun 10 kubikmeter om året, men vi skal stadig kunne levere som til et helt almindeligt familiehus. Den eneste måde, vi kan få penge ind på, er ved et fast årligt abonnement, forklarer han og mener i øvrigt ikke, man kan sammenligne de forskellige forsyninger én til én.

- Vi kan ikke sammenligne Ærø med Frederiksberg. Det er ligesom at sammenligne pærer og bananer. I Frederiksberg er der tæt befolkning, her er der længere mellem husene, men vi skal alligevel have det store net.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sorte aktier sender et dårligt signal

Det er småpenge i den store sammenhæng, Ærø Kommune har investeret i såkaldte sorte aktier. 62.000 kroner er der for eksempel investeret i oliefirmaet Shell, og det er den klart største post af de forkætrede sorte aktier, kommunen har i deres aktieportefølje. Den består af aktier for rundt regnet 42 millioner kroner. Det er en forsvindende lille del med andre ord. Den ville knap kunne ses, hvis man stillede det grafisk op. Vi taler om langt under en procent. Alligevel skurrer det. Vi er nødt til at forholde os meget aktivt til de udfordringer, klimaet giver os, og investeringer i sorte aktier er altså investeringer i virksomheder, som bidrager til et negativt CO2-regnskab. I forbindelse med folketingsvalget for snart et halvt år siden, spurgte en ung mand på et vælgermøde, hvor meget politikerne skal bestemme, og hvor meget det skal være op til befolkningen, når det gælder adfærdsændring til gavn for klimaet. Svarene fra politikerne var meget forskellige. Nogle fastslog, at en skarp politisk styring er vejen frem, mens andre afviste at detailstyre befolkningens dagligdagsbeslutninger. Tydelig var bevidstheden dog om, at politiske beslutninger vedrørende miljøet er toneangivende for befolkningen. De viser en retning. Hvilken retning er det så, flertallet i Ærøs økonomiudvalg angiver med beslutningen om ikke at røre ved de sorte aktier? Der er noget økonomisk ansvarlighed. Der bliver peget på, at budgettet er tilrettelagt efter blandt andet forventningerne til aktieinvesteringerne, og laves der om på den præmis, skubber det til budgettet. Det er godt og validt. Samtidig sendes der et signal til borgerne om, at kommunen på det punkt ikke går forrest i kampen for miljøet. Selv om der kun er tale om et lille beløb, så er det signalværdien, der er interessant. For hvem er det egentlig, der skal gå forrest? Burde det ikke være politikerne, der på vegne af samfundet viser det nødvendige mod? Det kan selvfølgelig også betragtes som mod at gå imod en folkestemning, men er det mod på de fremtidige generationers vegne eller er det fodslæberi? I bund og grund overdrager politikerne det at vise mod til befolkningen. Svære beslutninger er en del af det politiske lod, og når det handler om klimaet, er det nogle gange en nødvendighed at lade økonomikortet blive i baglommen. For ja, det koster penge at finde mere klimavenlige løsninger. Men i ren Greta Thunbergsk stil kan vi også stille spørgsmålet: Har vi råd til at lade være med at betale regningen? Politikere står med den notoriske udfordring, at der stort set aldrig er penge nok til at indfri alle ønsker og visioner. Opgaven er så at prioritere, hvad der er vigtigst. En omprioritering af aktieinvesteringerne væk fra sorte aktier har mestendels signalværdi, og her må Ærøs politikere overveje, hvilket signal de som folkevalgte helst vil sende.

Annonce