Annonce
Fyn

Drone-tyveri ved højlys dag: Seks bliver tiltalt i retssag i januar

Seks personer bliver nu tiltalt for tyveri af droner til en værdi af 31.570 kroner fra Kim Nannestads forretning i Søndersø, RC Kongen. Arkivfoto
Seks personer, som stjal droner fra virksomheden RC Kongen i Søndersø, bliver nu tiltalt og sagen kommer for retten i januar. Det sker 20 måneder efter, at tyveriet fandt sted.

Søndersø: 20 måneder efter tyveri af droner fra virksomheden RC Kongen i Søndersø kommer sagen sidst i januar 2020 for Retten i Odense.

Det oplyser Anklagemyndigheden på Fyn til fyens.dk.

Sagen om tyveriet af dronerne for over 31.000 kroner kom forud for folketingsvalget tidligere i år pludselig på den politiske dagsorden, fordi der var blevet begået flere fejl hos Fyns Politi. Blandt andet var den blevet henlagt, selv om indehaveren af RC Kongen havde fine overvågningsbilleder af de formodede gerningsmænd. Daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) reagerede på den manglende efterforskning ved at kommentere, at Fyns Politi "skulle stramme ballerne".

Sagen var endt i en bunke, hvor der ikke var blevet fulgt op på den, og Fyns Politi beklagede forløbet.

Først efter at valgkamp og folketingsvalg var afsluttet forklarede Fyns Politi, at der var rejst sigtelse mod seks personer for tyveriet den 24. maj 2018, og de samme seks personer kan nu se frem til at blive tiltalt og stillet for retten. Anklageskriftet er endnu ikke tilgængeligt.

Annonce

Ingen erstatning

Det formentligt vigtigste bevismateriale i den kommende retssag bliver netop den videoovervågning, indehaveren af RC Kongen for længst har givet videre til politiet.

Tyveriet blev dog ikke opdaget lige med det sammen, men først en uges tid senere, da der kom ordrer på netop den slags droner, som burde have været på lager, men ikke var det. Ved at gennemgå videoovervågningen kunne indehaveren se, hvordan en række unge mand havde stjålet dem, mens personalet var optaget af noget andet.

Fordi tyveriet skete i åbningstiden har indehaveren ikke fået erstattet dronerne af sit forsikringsselskab, og han har også haft udgifter til øget og forbedret overvågning og installation af en røgkanon.

Sagen er berammet til den 22. januar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Dengang: Håndskrivende forfatter

Annonce