Annonce
GOG

Drama i GOG's gruppe

Håndbold: GOG ligger fortsat nummer to i Champions Leagues gruppe D. Men fynboerne var onsdag aften tæt på at miste den andenplads til Kadetten Schaffhausen fra Schweiz, som rundbarberede GOG torsdag i sidste uge i alpelandet.

Onsdag aften tog gruppens tophold, Bucuresti fra Rumænien, mod Kadetten, og det blev et tæt, tæt opgør, som gæsterne førte flere gange, og som Bucuresti først fik afgjort til sin fordel helt til sidst. Rumænerne vandt 27-26 efter at have ført 15-14 ved pausen.

Sådan ser stillingen nu ud i gruppe D:

1. Bucuresti 7 kampe 12 point (målforskel 30)

2. GOG 6 kampe 8 point (3)

3. Kadetten 7 kampe 6 point (11)

4. Wisla Plock 6 kampe 5 point (-1)

5. Medvedi 6 kampe 4 point (-21)

6. IFK Kristianstad 6 kampe 3 point (-22)

De to bedste hold går videre til knockoutfasen i Champions League.

- Det var alt, alt for nervepirrende. Det holdt hårdt, lød det fra GOG-cheftræner Nicolej Krickau efter opgøret mellem Bucuresti og Kadetten.

De to øvrige kampe i syvende runde spilles begge på søndag, nemlig 15.10: GOG-IFK Kristianstad og 18.00: Wisla Plock-Medvedi.

Med to svære kampe på udebane mod Medvedi fra Rusland og Wisla Plock fra Polen er det et must for GOG at tage to point på søndag i hjemmekampen i Jyske Bank Arena i Odense mod IFK Kristianstad fra Sverige. /kals

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
GOG

Cheftræner om GOG-nedturen: Mit ansvar

Annonce