Annonce
Livsstil

Drømmer du om en shelterplads eller en ny vandresti? Så er der hjælp at hente i disse tre puljer

Der er hos Friluftsrådet hjælp at hente til lokale naturinitiativer Pr-foto: Friluftsrådet

Nordvestfyn: Savner du et shelter i dit lokalområde? Eller mangler mosen nede om hjørnet en ordentlig vandresti? Eller går du og drømmer om noget helt tredje eller fjerde, der kan få flere ud og nyde naturen?

Så har du og din lokale forening nu mulighed for at søge penge til initiativet gennem tre puljer ved Friluftsrådet, der alle har frist 1. september 2021.

Friluftsrådet udlodder i alt 17 millioner kroner, der skal gå til projekter, der understøtter friluftslivet i Danmark. Du kan læse mere om puljerne og ansøgningskravene på Friluftsrådets hjemmeside.

Annonce

Her er de tre puljer.

1 Flere ud i naturen

I puljen kaldet "Flere ud i naturen" kan man søge om op til 300.000 kroner til fysiske tiltag eller oplysningsmaterialer, der gør det nemmere at komme ud og nyde og lære om naturen.

Friluftsrådet nævner selv eksempler på sådanne initiativer, heriblandt etablering eller udvidelse af vandrestier, handicapvenlige fiske- eller badebroer, nye sheltere, fugletårne eller andre samlingssteder.

Puljen er på i alt otte millioner kroner.

2 Fordybelse i naturen

Denne pulje kan søges til projekter, der har til formål at formidle om naturen samt skabe aktiviteter i naturen. Som eksempler nævner Friluftsrådet skole- og havhaver, lokale biodiversitetsinitiativer og naturaktiviteter for familier.

Puljen er på tre millioner, og man kan søge op til 100.000 til sit projekt.

3 Sammen i naturen

I denne pulje er der seks millioner kroner på højkant, og man kan søge støtte på op til 100.000 kroner.

Denne pulje er til initiativer, der skaber fællesskaber i naturen. Det kunne ifølge Friluftsrådet være en madklub i naturen, fælles havedyrkning, opstart af en friluftsklub for unge eller naturforløb rettet mod psykisk sårbare unge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Beboere på småøerne får en forlomme i vaccinationskøen

Annonce