Annonce
Svendborg

Diversiteten skal øges i udsat boligområde: Folk i job eller uddannelse får fortrinsret til boliger i Skovparken

Folk i arbejde eller uddannelse får i fremtiden fortrinsret til de almene boliger i Skovparken. Arkivfoto: Yilmaz Polat.
Personer i arbejde og personer under videregående uddannelse skal have fortrinsret til ledige boliger i det udsatte boligområde Skovparken i Svendborg. Det kriterium er Svendborg Andels-Boligforening, der står for udlejningen, blevet pålagt at indføre.

Svendborg: Har du fast job eller går på en videregående uddannelse, så får du lov til at komme foran i køen til en almen bolig i Skovparken.

Sådan ser fremtiden ud for boligsøgende til det udsatte boligområde i Svendborg.

Svendborg Andels-Boligforening (SAB) bliver således pålagt at give fortrinsret til personer, der er ansat i et job i mindst 25 timer om ugen og som giver en årlig indkomst på mindst 150.000 kroner, og til personer på en SU-berettiget, videregående uddannelse, når der skal anvises boliger i Skovparken.

Området var tidligere på den såkaldte ghetto-liste, men har i dag status som "udsat boligområde", hvilket indebærer, at den stadig har udfordringer med andelen af beboere med "manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og manglende grunduddannelse".

Det skal tiltaget her være med til at afhjælpe, så beboersammensætningen i området bliver styrket, forklarer Jan Carlsson, der er by- og boligpolitisk udviklingskonsulent i Svendborg Kommune.

- Når man har lejligheder, der står tomme, og der skal nye ind, skal de fortrinsvis rettes mod folk i arbejde eller under uddannelse for at mikse befolkningen i området noget mere. Det er hovedintentionen med det her, siger han.

Annonce

Spejdet mod Aarhus

Det er en ændring i almenboliglovgivningen, som fører til, at Svendborg Andels-Boligforening skal indføre de nye fortrinskriterier. Ændringer, som den tidligere regering vedtog sidste år med "Parallelsamfundspakken", gav kommuner og staten nye beføjelser i forhold til almene boligorganisationer som et led i indsatsen mod parallelsamfund.

En måde at gøre det på er at gøre det obligatorisk for boligforeninger at bruge ordningen "fleksibel udlejning" ved udlejninger af boliger i et udsat boligområde. Oversat betyder det, at borgere under uddannelse eller med fast arbejde får en lettere vej til en lejebolig i for eksempel Skovparken.

Svendborg Kommune har selv fastsat de endelige kriterier - eksempelvis lønniveauet for den boligsøgende - som SAB skal anvise boligerne efter.

- Dels har vi talt med boligforeningen om det, dels har vi luret lidt på, hvad man bruger andre steder. Vi har blandt andet kigget til Aarhus, som har lavet noget meget parallelt med det, vi gør. Andre steder har de været lidt skrappere, end vi er, fortæller Jan Carlsson.

- Vi kunne godt have strammet kriterierne og sagt, at folk skulle tjene endnu mere for at bo derude, hvis vi syntes det, eller lavet endnu flere regler. Men det ville gøre det sværere at administrere for boligforeningen, og sådan skal det ikke være, siger Jan Carlsson.

Anne Jørgensen, der er formand for SAB's organisationsbestyrelse, har som sådan ingen holdning til, at andelsboligforeningen bliver pålagt fortrinskriterierne, da det er et vilkår, den blot må følge.

Hun vil dog gerne rose kommunen for at fastlægge nogle forholdsvist simple og håndgribelige kriterier.

- En af vores største bekymringer var jo, at der kunne sættes så mange kriterier ind, som gjorde det svært for os at administrere, da det er os, der skal være garant for, at dem, der flytter ind, opfylder kriterierne. Der synes jeg, at kommunen har handlet fornuftigt, og der er en fornuftig balance i forhold til, at man skal følge loven, og at det skal være til at administrere.

Diskriminerende

Tilbage mangler byrådets endelige godkendelse, inden de nye fortrinskriterier i Skovparken træder i kraft. Det sker på byrådsmødet tirsdag.

Allerede nu står det dog klart, at Enhedslisten ikke går ind for det. Listens Jesper Kiel stemte imod punktet, da det nåede Økonomiudvalget i den forgangne uge.

- Jeg synes, man diskriminerer, når man i udgangspunktet går ind og udelukker demmed dårlig indtægt ved at give fortrinsret til dem med flest penge. Det er grundlæggende urimeligt, lyder det fra Jesper Kiel.

- Jeg mener heller ikke, at det her løser noget i verden, og jeg mener, at det er noget, vi bør protestere over, at vi skal tvinges ud i den slags diskrimination af vores borgere, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Legeplads er det hidtil bedste torveforslag

Torvet i Svendborg mangler liv. Det er både tilhængere og modstandere af det bilfri torv nogenlunde enige om. Nu har det entreprenante par Luise og Anders Føns Haaber lagt en idé om en legeplads på torvet frem. Den tanke er tidligere blev luftet lidt i krogene, men nu ser det ud til, at parret lægger en god portion krop og sjæl i forsøget på at etablere en mobil legeplads på torvet. Det er en idé med et stærkt potentiale. Kan det lykkes at omsætte tankerne til handling, vil der kunne komme et helt naturligt liv på den plads, der både er en politisk slagmark og et smertensbarn. Sidstnævnte, fordi det endnu ikke er lykkedes at knække koden til, hvordan pladsen kan blive det samlingspunkt, den er tænkt som fra det politiske flertals side. Altså oftere end nogle gange om året som når der holdes fødevaremarked i juni, og når Svend-priserne uddeles i sensommeren. Et særligt bemærkelsesværdig element i forslaget er det ansvar, parret har påtaget sig. De nøjes ikke med at lægge idéen frem, hvorefter de læner sig tilbage og venter eller koncentrerer sig om andre ting. Anders Føns Haaber er blevet en del af torvegruppen, og parret er i gang med at søge fonde og lede efter sponsorer, samtidig med at de forsøger at aktivere deres netværk, så frivillighed også kan blive en del af projektet. De har med andre ord stillet sig i spidsen for projektet i stedet for at overlade det til politikerne at løse opgaven, og det kan vise sig som en vigtig forudsætning for realiseringen af idéen. Luise og Anders Føns Haaber har naturligvis en indlysende interesse i at få etableret en legeplads på torvet, fordi deres café er målrettet småbørnsfamilier, men der er ikke noget forgjort i det. Den personlige interesse i projektet kan være en løftestang, og udkommet kan vise sig at være til glæde for mange flere. Projektmagerne har også blik for, at torvet skal kunne have andre funktioner. Derfor har de foreslået, at legepladsen skal kunne flyttes, når store arrangementer skal kunne bruge hele torvet. Det kan gøre arbejdet lidt sværere, men det viser også, at der tænkes i helheder. Netop denne tilgang, hvor initiativtagerne fastholder initiativet og tænker i helheder, ligner en god model for udviklingen af torvet. Ansvaret for fremdriften skal ikke isoleres hos byrådsmedlemmerne og forvaltningen. Det skal fordeles, så det politiske og administrative led blot er en del af projektet.

Annonce