Annonce
Svendborg

Diskoteksejer om ny genåbningsdato: - Jeg har stor forståelse, men mine ressourcer er ikke uendelige

Jonas Edelberg Jensen ejer Den Blå Gård i Frederiksgade. Han er frustreret over, at han ikke få en præcis dato for, hvornår han kan genåbne sit diskotek. Foto: Andrea Bisgaard
Genåbningen af natklubber og diskoteker er udsat endnu engang, og det frustrerer Jonas Edelberg Jensen, der ejer Den Blå Gård i Svendborg sammen med sin far. - Det er hårdt at blive ved med at leve i uvisheden, siger han.
Annonce

Svendborg: Diskoteksejer Jonas Edelberg Jensen har stor forståelse for myndighedernes beslutning om endnu engang at udskyde genåbningen af natklubber og diskoteker til den 31. oktober på grund af coronaen.

Men samtidig er han frustreret over, at han ikke kan få en præcis dato for, hvornår han kan åbne Den Blå Gård igen.

- Vi så det komme, og vi har stor forståelse for, at genåbningsdatoen er blevet udsat. Men samtidig er det også svært at blive ved med at leve i uvisheden, siger han.

Tre af hans ansatte er sendt hjem på lønkompensation, og selvom det luner lidt i kassen, må Jonas Edelberg Jensen og hans far, som han ejer diskoteket sammen med, hver måned spæde penge til, så diskotekets regnskaber ikke får røde tal.

- Det kan vi selvfølgelig ikke blive ved med. Det har vi gjort i fem og en halv måned nu, og hvis det fortsætter, er vi enten nødt til at reorganisere hele stedet eller dreje nøglen om. Så jeg håber, at vi fremover vil få dækket alle vores udgifter af staten. Alt andet ville være uretfærdigt, siger han.

Folketingets partier har givet grønt lys for, at diskoteker kan genåbne nu, hvis de følger de retningslinjer, der udstukket for restauranter og barer, men det er helt urealistisk, mener Jonas Edelberg Jensen.


Vi er et diskotek, hvor folk kommer for at feste og danse. Der giver ingen mening at åbne med en masse restriktioner. Det er enten eller.

Jonas Edelberg Jensen, medejer af Den Blå Gård


- Vi er et diskotek, hvor folk kommer for at feste og danse. Der giver ingen mening at åbne med en masse restriktioner. Det er enten eller, siger han.

Flere folketingsmedlemmer har tidligere udtalt til Fyns Amts Avis, at de har stor sympati for Jonas Edelberg Jensens forslag, men at det er regeringen, der skal komme med et udspil.

Annonce

Glæder sig til længere åbningstider

Niels Jul Hansen ejer værtshuset Strandlyst, og han glæder sig over, at hans værtshus nu kan holde åbent til klokken 02.

- Det får stor betydning for omsætningen, og det giver også mulighed for, at vi kan arrangere lidt livemusik engang imellem, siger han.

Niels Jul Hansen ejer Strandlyst i Brogade. Arkivfoto: Roland Petersen

Han er dog i tvivl om, hvordan han skal håndhæve reglen om, at der ikke må komme nye gæster ind på værtshuset efter klokken 23.

- Det har jeg ikke helt gennemtænkt endnu, for jeg kan jo ikke låse døren. Men det er en mindre ting, jeg nok skal få løst, siger han.

Annonce

- Vi fortsætter sammen linje

Lasse Bekker, der er medejer af Kammerateriet på Frederiksø, forventer, at stedet fortsætter med det koncept, som stedet har kørt det meste af foråret og sommeren.

- Strandbaren lukker 1. september, og når den lukker, kan vi bedre styre, hvem der kommer ind på Kammerateriet. Så jeg vil mene, at vi sagtens kan overholde reglen om, at der ikke må komme nye gæster ind efter klokken 23, siger han.

Strandbaren på Kammerateriet lukker 1. september, og så bliver det lettere for ejerne af efterleve reglen om, at der ikke må komme nye gæster ind efter klokken 23. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Kammerateriet vil formentlig fortsætte med at afholde siddende musikarrangementer i efteråret.

- Vi har haft stor succes med at holde siddende koncerter for maksimum 500 mennesker, og det tror jeg, at vi fortsætter med, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø For abonnenter

Gratis madordning i børnehaverne og to millioner til løft i ældreplejen: Nu er Ærøs budget på plads

Annonce