Annonce
Svendborg

Digital løsning for håndværkerparkering i Svendborg

- Jeg synes, at vi har fundet en løsning, hvor vi høj grad har lyttet til håndværkerne, siger formanden for Teknik- og Erhvervsudvalget, Flemming Madsen. Arkivfoto
Annonce

Svendborg: De har ikke været tilfredse, håndværkerne. Det har været nævnt på en række af de morgenmøder, som borgmester Bo Hansen, har haft med erhvervslivet i Svendborg.

Det handler om håndværkernes mulighed for at parkere i centrum af Svendborg, når de har opgaver. Men nu har politikerne i Svendborg lyttet til dem, lyder det i en pressemeddelelse.

Et enigt Teknik- og Erhvervsudvalg har besluttet at ændre reglerne, så der indføres en digital løsning. Så kan håndværkerne selv gå ind på Svendborg Kommunes hjemmeside og bestille en licens til den enkelte bil. Det koster 400 kroner pr år.

Licensen vil gælde med det samme, så P-vagterne kan se den, når nummerpladen skannes på samme måde som biler, der er parkeret på betalingspladserne i byen.

- Jeg synes, at vi har fundet en løsning, hvor vi høj grad har lyttet til håndværkerne, siger formanden for Teknik- og Erhvervsudvalget, Flemming Madsen.

De nye regler træder i kraft pr. 1. november 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Lokal redekoordinator om død havørne-familie: - Det er så meningsløst

Svendborg

Forening frygter forgiftning: Tre døde havørne fundet på Tåsinge

Langeland For abonnenter

Venstre vil bygge nyt plejehjem på Langeland: Forlod forhandlinger efter forgæves forsøg på enighed

Annonce