Annonce
Danmark

DI kritiserer højere afgift på overdragelse af virksomheder

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Boafgift for virksomheder, der overdrages til arving, forhøjes til 15 procent fra de nuværende seks procent.

Dansk Industri (DI) kritiserer hævningen af arveafgiften på virksomheder, der er blevet aftalt i den nye finanslov.

- Det er et kæmpe selvmål i finansloven. Aftalen lader tusindvis af små og mellemstore virksomheder i stikken, siger administrerende direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen, i en pressemeddelelse.

Den såkaldte boafgift for virksomheder, der overdrages til arvinger, bliver forhøjet til 15 procent fra de nuværende seks procent med regeringens nye finanslov.

Det er endnu usikkert, hvordan værdien af virksomheden, der skifter hænder, skal udregnes.

Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) skal en ekspertgruppe finder ud af det i den nærmeste fremtid.

Men det er ikke godt nok, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Rigtig mange virksomheder står i de kommende år over for en beslutning om, hvordan og hvor virksomheden skal føres videre.

- Det skylder regeringen og partierne at give virksomhederne og deres medarbejdere nogle klare og rimelige rammer for, siger Lars Sandahl Sørensen.

I 2016 besluttede den daværende regering gradvist at sænke bo- og gaveafgiften på familieejede virksomheder til fem procent frem mod 2020.

Det er den lempelse, regeringen og dens støttepartier nu annullerer.

Ifølge erhvervslivet ligger problemet nu i, at virksomheder tidligere blev vurderet meget lavt via formueskattekursen.

Det blev ændret under Thorning-regeringen, og derfor vil den kommende boafgift på 15 procent af virksomhedens værdi være betydeligt højere end den seneste gang, afgiften lød på 15 procent.

Det er blandt andet det, Nicolai Wammens ekspertgruppe skal kigge på.

DI er ikke kun negativ vedrørende den nye finanslov.

Lars Sandahl Sørensen er glad for, at der kommer flere penge til uddannelse og grønne investeringer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Ærø

Lykkelig tilflytter på Ærø: - Jeg er så glad for vores børnehave, som er fuld af nærvær og tryghed

112

Ruder knust: Fem indbrud i biler i Svendborg

Annonce