Annonce
Danmark

DF presser regeringen for alternativ til skrottet udrejsecenter

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udrejsecenter Lindholm bliver ikke til noget. Regeringen har dog endnu ikke et svar på, hvad alternativet er.

Den tidligere regerings planer om at placere udvisningsdømte, kriminelle flygtninge og indvandrere på øen Lindholm i Stege Bugt er skrottet. Et alternativ er dog endnu ikke fundet.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i Folketinget onsdag, efter at udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, har spurgt til regeringens planer.

- Vi skal finde en løsning, for selvfølgelig skal de hjem. Og vi skal kigge nærmere på, hvordan vi får flere til at rejse hjem. Samtidigt skal vi se på, hvor udlændinge på tålt ophold mest hensigtsmæssigt kan placeres.

- Men vi er endnu ikke et sted i arbejdet, hvor vi kan sige, hvor målgruppen skal indkvarteres, siger ministeren.

Udvisningsdømte på tålt ophold er nu placeret i centret Kærshovedgård ved Bording i Midtjylland.

Den tidligere regering ville dog gerne isolere dem yderligere og presse dem til at rejse ud af landet ved at placere dem på den lille, tidligere forskningsø Lindholm i Stege Bugt.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har dog droppet den plan, da den vil koste omkring 750 millioner kroner og dermed er langt dyrere end den nuværende løsning.

- Jeg vil godt understrege, at der frustrerer mig, at vi har over 1000 mennesker, som ikke kan eller vil udrejse af Danmark.

- Lindholm vil koste en million per person. Og jeg har da spekuleret på, om det er pengene værd. Troede jeg, at Lindholm virkede, kunne jeg måske se fidus i det. Men det tror jeg ikke, siger Mattias Tesfaye.

Pia Kjærsgaard fortsatte med at presse ministeren om, hvornår regeringen kan svare på, hvad alternativet til Lindholm er.

- Der kommer en løsning. Og vi kommer med en udmelding, lang tid inden Lindholm skulle åbne i 2021. Men det bliver nok ikke i morgen. For det er en beslutning, der skal træffes efter grundige overvejelser, siger ministeren.

Det stiller ikke Pia Kjærsgaard tilfreds.

- Hvorfor har man ikke opstillet et alternativ? Hvornår kan vi forvente, at der kommer noget?

- For der er stor usikkerhed om Kærshovedgård. Så jeg synes, man skylder lokalbefolkningen et svar, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce