Annonce
Langeland

DF på Langeland: Klar med spids- og borgmesterkandidat til 2021

Kim Welcher har her ordet under afslutningsdebatten til kommunalvalget 2017. Og han får samme rolle igen i 2021, har DF Langelands medlemmer afgjort. Arkivfoto: Michael Bager
Medlem af kommunalbestyrelsen fik 90 procent af stemmerne ved opstillingsmøde - også borgmesterkandidat

LANGELAND: Der er endnu to år til næste kommunalvalg, men det står allerede nu klart efter et opstillingsmøde, at DF's eneste medlem af kommunalbestyrelsen, Kim Welcher, også er spidskandidat i november 2021, lige som han var i 2017. Han er tillige borgmesterkandidat, og hermed signalerer partiafdelingen, at man går efter topposten, hvis mulighederne åbner sig efter valget.

- Man ved jo aldrig, hvordan udfaldet bliver, og hvordan der forhandles, så vi lader den stå åben, siger Jan Bahrenfeld, som er lokalformand for DF på Langeland.

Kim Welcher fik 90 procent af stemmerne ved opstillingmødet, hvor der var en modkandidat, Karsten Thomsen.

Jan Bahrenfeld, ønsker ikke at oplyse, hvor mange medlemmer, som deltog i dette opstillingsmøde.

- Men jeg er glad for, at vi har fået det på plads. Vi havde talt om måske at tage opstillingen næste år, men ved at være ude i så god tid har vi givet spidskandidaten mulighed for at sætte noget i gang, som er synligt over for vælgerne, siger Jan Bahrenfeld.

Kim Welcher er glad for opbakningen.

Annonce
- Men jeg er glad for, at vi har fået det på plads. Vi havde talt om måske at tage opstillingen næste år. Jan Bahrenfeld, formand for DF Langeland

Et skulderklap

- Jeg er stolt og dybt taknemmelig over tiliden og ser den som et skulderklap for de to år i denne valgperiode, hvor jeg har været med begge budgetforlig og fået en masse DF-politik gennemført, siger Kim Welcher.

Han stillede første gang op til kommunalbestyrelsen i 2009 og blev valgt som spidskandidat for partiet, men det var ikke noget, der vakte glæde hos de rutinerede DF'ere på Langeland, og den daværende lokalformand havde direkte frarådet Kim Welcher, dengang 21 år, at stille op. Den endte i øvrigt ikke her. DF's stemmesluger på Langeland gennem mange år, Elisa Hansen, havde tidligere trukket sig fra politik og stillede i første omgang ikke op. Men hun skiftede i sidste øjeblik mening, blev sat på stemmesedlen, fik flest personlige stemmer blandt DF'erne og erobrede dermed partiets mandat. Ved valget i 2013 gik det langt bedre, og både Elisa Hansen og Kim Welcher blev valgt til kommunalbestyrelsen. Hun brød senere med DF og endte i stedet i Venstre.

I 2017 var Kim Welcher, som nævnt i starten af artiklen, spidskandidat og fik 129 personlige stemmer. Han meldte sig sidste år som interesseret i at overtage den folketingskreds, der blev ledig, da Dorthe Ullemose meldte sin afgang fra Christiansborg, men han trak sig siden.

Tilbage til langelandsk kommunalpolitik. Hvornår de øvrige til kandidatlisten 2021 skal findes, har DF-partiforeningen endnu ikke taget stilling til. Bestyrelsen afgør, hvornår man indkalder til opstillingsmøde. Det ligger dog fast, at man denne gang vil bruge sideordnet opstilling, så det udelukkende er personlige stemmer, som afgør, hvem der får de mandater, listen opnår.

I 2013 var der partiliste, hvor den/de øverst placerede får listestemmer lagt til, indtil et eventuelt mandat er sikret, eller indtil listestemmerne er brugt op.

Jan Bahrenfeld håber på, at DF vil kunne stille med fire kandidater.

Han er for tiden ikke selv noget emne til at være kandidat, fastslår lokalformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Royale besøg af politiet er ikke godt nok

Gennem et par uger har vi på Fyns Amts Avis fortalt om den stigende bekymring, der er på Langeland over det, der opleves som mangelfuld tilstedeværelse. Sagen begyndte i denne omgang ved at vi på avisen undrede os over, at der i en periode i september og oktober ikke var offentliggjort døgnrapporter fra Langeland. Vi kunne med andre ord ikke se, hvad der var sket af stort og småt for ordensmagten på øen - og selvom man så kan forledes til at tro, at der intet kriminelt sker, så var det dog ikke vores første tanker. Det viste sig da også, da vi begyndte at undersøge det nærmere, at der faktisk var sket forskellige ting, som det måske havde været rart for langelænderne at høre om og følge op på. En ung kvinde var faldet syv meter ned fra et stillads - et sted, hvor der i øvrigt tit var klaget over megen uro med forskellige konsekvenser for naboerne til følge. Det er langt fra sikkert, at det, der er sket på Langeland i nævnte periode, er hverken værre eller bedre end det, der sker andre steder. Men det er indiskutabelt et problem, at man ikke ved, hvad der sker, at borgerne bliver utrygge og at en masse forkert viden spreder sig. Kort sagt er det vejen mod et samfund, der ikke hænger ordentligt sammen, og selvfølgelig skal der fokus på det, så den sammenhængskraft kan genoprettes. Det store spørgsmål er så, hvordan det sker. Som det ses i dagens udkomme, taler vi med langelænderne om det, og det, vi møder, er ikke vrede og raseri. Det er nærmere opgivenhed med en række konkrete eksempler på mangelfuld tilstedeværelse af politiet. Lige nu endda flere steder på kanten af apati hos langelænderne. Flere har opgivet troen på, at det bliver bedre - og at det alligevel ikke nytter noget. Og det er faktisk noget af det allermest farlige ved situationen, som den er nu. Ved politireformen og de følgende ændringer de senere år er det ligesom blevet accepteret, at hver kommune ikke behøver have fast tilstedeværelse af politi. Det kan godt styres centralt fra - for eksempel også med et politi fra Svendborg, der så tre gange i døgnet skal patruljere på Langeland - de besøg, som vittige sjæle kalder royale besøg. Men som det siges meget klart fra langelænderne: Det ønsker vi ikke. Vi ønsker daglig og fast tilstedeværelse af politiet. Vi ønsker politi med lokalkendskab og et politi, der også laver forebyggende arbejde. Åbenmundede betjente, der også er politisk valgt til at tjene folket, tager heldigvis bladene fra munden i de her uger og fortæller om konsekvenserne, som de ser dem. Med andre ord: Lyt! Lyt til langelænderne, lyt til betjentene. Og overvej lige følgende spørgsmål: Er det ikke helt relevant og konstruktiv kritik, der kommer her? Bør politiet ikke selv tage ansvar og få ændret de beslutninger, der har ledt os ud på denne vildvej her på kanten af udkanten? Er konsekvenserne ved ikke at gøre noget ikke langt større end problemerne ved at erkende, at den nuværende situation faktisk ikke er holdbar? Læs selv dagens artikler og lad os gerne høre svarene.

Annonce