Annonce
Langeland

DF om udspil til reform: Ok, men Langeland skal bruge flere penge

Flere ældre og færre indtægter kræver flere penge i ny kommunal udligning

LANGELAND: Udspillet til udligningsreform for kommunerne er i sig selv positivt, men de penge, som Langeland står til at få ekstra, rækker slet ikke. Der skal mere til, mener DF-medlem af kommunalbestyrelsen, Kim Welcher.

Hvis udspillet gennemføres i sin fremlagte form, vil Langeland Kommune få 25,4 millioner kroner mere om året i udligning i forhold til nu.

- Så puljen til vanskeligt stillede kommuner er nødt til at blive videreført. Langeland får flere ældre og færre skatteindtægter, fordi folk på pension ikke tjener det samme som folk på arbejdsmarkedet. Samtidig står vi med en masse udfordringer, blandt andet nedslidte plejehjem, påpeger Kim Welcher.

- Derfor er det nødvendigt med ekstra midler, hvis vi gerne vil bevare Langeland som selvstændig kommune, også set i 10-15-årigt perspektiv, tilføjer han.

Kim Welcher har blandt andet bemærket, at der for eksempel kommer flere borgere, som bliver over 60 år.

- I løbet af 20-30 år vil en del af dem blive plejekrævende. Det er man også nødt til at tage højde for. Når det så er sagt og med alle de forbehold, som mine kolleger i kommunalbestyrelsen også tager, så er det her en start, siger Kim Welcher.

Regeringen skal nu i forhandlinger om en reform, som den håber at kunne nå igennem med i løbet af foråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sæt fuld turbo på turismen

Indimellem kan man stadig høre folk her på egnen vrænge lidt af turismen her - som om det ikke var et rigtigt erhverv. Den slags ord falder tit, når snakken falder på, hvad området skal leve af fremover - og her må man forstå, at vi ikke "skal rende rundt i nationaldragter", men noget "rigtig produktion" ville være bedre. Den slags ytringer er ikke bare dumsmarte og forældede, men også direkte skadelige for vores egns udvikling. Fordi vi har brug for turisterne. Derfor er det godt nyt, at man med de seneste opgjorte tal for Langeland kan se en meget positiv udvikling. Øen er nu den næstmest populære kommune for turisterne i forhold til antallet af overnatninger. Det er især tyskerne, der er vilde med den lange ø - de tegner sig for næsten halvdelen af de godt 500.000 overnatninger, der var sidste år. På Ærø er tallene knap så gode og viser en lille tilbagegang i forhold til året før, men her er til gengæld optimisme og tro på fremtiden, fremgår det blandt andet af øens turist- og erhvervsdirektørs nyhedsbrev. Nedgangen tilskrives nedgangen i bryllupsindustrien, som ellers har varmet godt i lavsæsonen i foråret og efteråret. Til gengæld er der tro på, at det med den forøgede færgekapacitet er muligt at tiltrække endnu flere turister den kommende sæson, og modsat manges og ikke mindst indenrigsministerens opfattelse, så melder øen om kapacitet til endnu flere turister. Det er værd at notere sig i den on-going debat om landevejsprincippet, der som bekendt fortsat ikke gælder hele året, netop med henvisning til, at nogle øer ikke ville kunne klare flere turister. Med hensyn til de sydfynske øer kan man vist roligt sige, at man godt kan rumme flere turister - og at der er i den grad er brug for det i vores erhvervsudvikling. Det er afgørende vigtigt, at vi alle har det store potentiale for øje, når vi snakker udvikling af området. Det handler ikke kun om udvikling for os lokale eller for tilflyttere, men i særdeles også om de gæster, vi kan tiltrække til at tage del i livet her - gerne hele året rundt. Så med den store vækst, der er igen er set inden for turismen bredt set i Danmark sidste år, så er det bare med at sætte turboen på også her. Og det gælder i øvrigt også for os selv: Micro-eventyr og stay-cation er jo ikke længere nye begreber, selvom de lyder som sådan. Det handler bare om at være turist på egen egn. Og måske det var værd lige at tjekke de sydfynske øer til næste weekendtur eller måske sommerferie. For turisterhvervet her har ret meget at byde på - også selvom de ikke går i nationaldragter...

Annonce