Annonce
Ærø

DF'ere har solgt færgeaktier og er nu ikke længere inhabile

Flemming Boye og Bente Friis Andersen (DF) er med aktier i Ærøexpressen for 5000 kroner nu under bagatelgrænsen og ikke længere inhabile. Arkivfoto: Jonathan Møller Nielsen og Peter Becher Damkjær
Flemming Boye og Bente Friis Andersen (DF) har solgt så mange af deres aktier i Ærøexpressen, at de onsdag aften fik lov til at deltage i behandlingen af et punkt, der vedrørte det private rederi.

Ærø: DF'erne Flemming Boye og Bente Friis Andersen har nu solgt så mange aktier i Ærøexpressen, at de ikke længere er inhabile i sager, der vedrører det private rederi. Flemming Boye ejer nu for 5000 kroner, mens hans partifælle sammen med sin mand i alt efter at have solgt ud nu også ejer for 5000 kroner. Det fortalte de onsdag aften i byrådssalen.

- Dermed mener jeg, at jeg ikke er inhabil, sagde Flemming Boye.

Borgmester Ole Wej Petersen (S) gav ham ret, fordi de dermed er under den bagatelgrænse, som kommunaldirektør Allan Krogh Filtenborg i sin tid nævnte i sit notat om emnet. Også selv om han i samme ombæring anbefalede kommunalbestyrelsesmedlemmer slet ikke at eje aktier i Ærøexpressen.

Kommunalbestyrelsen samtykkede, og de to DF'ere kunne dermed være med til at behandle aftenens punkt om billetsamarbejde mellem Ærøfærgerne og Ærøexpressen. For nylig blev Flemming Boye erklæret inhabil i erhvervs- og økonomiudvalget med en aktieportefølje til en værdi af 9000 kroner, men 5000 kroner var nu okay.

Det var de tilfredse med, selv om Flemming Boye endnu en gang udtrykte frustration over den lange ventetid i Ankenævnet på at få svar på sin klage. Det er nu ti en halv måned siden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Tietgenprisen 2019 går til en dynamisk mand i spidsen for et driftigt værft

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Politikere skal vurdere, om Ærøs golfklub er almennyttig

Rettet onsdag den 20. november kl. 8.30: Kontingentet i Marstal Idrætsklub er 1480 kroner om året, ikke 740 kroner som først skrevet. Umiddelbart lyder det som en fantastisk nyhed for Ærø Golfklub, at en anonym person har tilbudt at låne golfklubben 3,3 millioner kroner, så den kan købe den jord, hvor banen ligger. Det er et afdrags- og rentefrit lån, så i praksis er det en gave, som giver klubben mulighed for at købe banen. Det er en flot gave, men ifølge formand for golfklubben Poul Erik Therkelsen er det alt for tidligt at juble. Sagen er nemlig den, at købet er betinget af, at de ærøske politikere, foreløbig i Økonomi- og erhvervsudvalget, beslutter at fritage klubben for at betale ejendomsskat eller grundskyld, som det også kaldes. Det er en skat, som betales til kommunen af den værdi, grunden har i ubebygget stand, i det her tilfælde knap 150.000 kroner årligt. I praksis vil der være tale om et permanent drifttilskud fra kommunen til golfklubben. Og det kan jo være fair nok, hvis man én gang for alle ønsker at hjælpe klubben, som ofte omtales som vigtig for Ærøs turisme. Men det er vigtigt, at politikerne holder tungen overordentligt lige i munden, inden de træffer en beslutning. Det fremgår af loven om kommunal ejendomsskat, at kommunalbestyrelsen kan beslutte af friholde en række institutioner helt eller delvist for at betale grundskyld. Det gælder for "sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger eller andre organisationer med samme formål" og "almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål". Spørgsmålet er så, om en golfklub kan siges at være almennyttig. Svaret på det spørgsmål fra skatteekspert Henning Boye Hansen fra revisionsvirksomheden BDO til Fyns Amts Avis er, at der umiddelbart ikke er noget til hinder for, at golfklubben fritages for grundskyld. Der er nemlig eksempler fra tidligere på, at en golfklub er blevet defineret som almennyttig. Spørgsmålet er så, om politikerne er enige i det, for i sidste ende er det jo en politisk beslutning. Almennyttig betyder ifølge ordbogen "til gavn for et bredt udsnit af befolkningen", men golf er næppe for alle, endsige et bredt udsnit af borgerne. Selv om det ikke længere er en rigmandssport, som det var engang, skal man alligevel have lidt at rutte med for at kunne være med. Et medlemsskab i Ærø Golfklub for et fuldt betalende voksent medlem koster eksempelvis 6300 kroner om året. Til sammenligning koster det 1480 kroner om året at spille fodbold i Marstal Idrætsforening. Golfspillere er altså en relativt eksklusiv klub, og om Ærø Kommune skal støtte den er et dilemma, som politikerne har stået i før, og som der er mange stærke holdninger til blandt borgerne. Men denne gang er det permanent, og der er mere jura involveret. Det stiller krav til grundighed og omhyggelighed, både i administrationen og hos politikerne. Fodfejl har det med at koste dyrt, og det er der ikke råd til i denne sag.

Ærø

Biltrængsel på havnefronten: Ærøexpressen søger om mere bilplads på Marstal Havn

Annonce