Annonce
Svendborg

Det skete også på byrådsmødet: Whistleblower-ordning og skovbegravelsespladser på vej

Anders Christain Halberg, indehaver af Vejstrupgaard, kan inde længe etablere skovbegravelsespladser. Det blev vedtaget i byrådet tirsdag aften. Arkivfoto: Henrik Nguyen

Aftenens byrådsmøde blev - ligesom de foregående - afholdt virtuelt på Teams. Det betød, at flertallet af byrødderne stemplede ind hjemmefra. Det gjaldt dog ikke De Konservatives byrådsgruppe, som består af Henrik Nielsen, Palle Fischer og den nytilkomne Johan Emil Rasmussen, og som havde fundet sig et ledigt rum oppe på rådhuset, hvor de kunne være og følge byrådsmødet sammen. For det er altså bedre end at sidde hjemme foran skærmen hver for sig, meddelte Palle Fischer til avisen forud for mødet.

- Vi hader simpelthen de der virtuelle møder. Og når vi er samlet, har vi samtidigt mulighed for at drøfte små ændringer hen ad vejen, hvilket ville være svært, hvis vi sad på hver vores adresse, lød det fra Palle Fischer.

Og så var De Konservative i øvrigt ikke helt alene på rådhuset, da borgmester Bo Hansen (S) styrede byrådsmødet fra sin kontor inde ved siden af sammen med kommunaldirektør Erik Melgård Bendorf.

Annonce

- Det bliver forhåbentligt det sidste byrådsmødet, som bliver afviklet virtuelt, lød den indledende bemærkning fra borgmesteren, som lod forstå, at man planlægger med at afholde kommende udvalgsmøder såvel som byrådsmøder fysisk.

---

Dorthe Ullemose (DF) havde meldt afbud til byrådsmødet. I hendes sted var partifællen Lars Kalmar kaldt ind, og han startede ud med at gøre sig bemærket ved ikke at have slukket sin mikrofon, hvilket er kutyme til den slags møder.

- Det er nok manglende erfaring i det her, indrømmede DF'eren.

---

Byrådet tog - på initiativ fra SF - fat om diskussionen om, hvorvidt kommunen skal have en såkaldt whistleblower-ordning, hvor ansatte anonymt kan henvende sig, hvis de oplever forhold på arbejdspladsen, som de er utrygge ved at gå til sin leder med.

- Formålet med whistleblowerordningen er at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder i Svendborg Kommune, at beskytte ansatte som indgiver oplysninger, og at sikre, at de indgivne oplysninger bliver anvendt konstruktivt til forbedring, forebyggelse og afværgelse af grove fejl og ulovligheder, lød det fra Bruno Hansen (SF).

- Ordningen er tænkt som et alternativ, hvis den enkelte medarbejder ikke føler sig tryg ved at bruge de almindelige kanaler eller hvis man har henvendt sig til en leder om et alvorligt forhold, uden lederen har taget hånd om sagen, sagde SF'eren, som foreslog, at ordningen skulle lægges under kommunens borgerrådgivning.

- Den er uafhængig af kommunens forvaltninger, borgmesteren og de politiske udvalg, sagde Bruno Hansen.

Punktet fremsendes nu til udtalelse i kommunens samarbejdssystem, inden det skal endeligt vedtages i byrådet på et senere tidspunkt.

---

Enhedslisten havde også rejst et punkt til politisk behandling, men inden Jesper Kiel fik lov til at fremlægge, hvad det gik ud på, måtte mødeleder Bo Hansen give en henstilling til De Konservatives Henrik Nielsen, som havde rakt sin virtuelle hånd op.

- Henrik, du sidder ikke i Enhedslistens byrådsgruppe. Få den arm ned, sagde borgmesteren bestemt til de andres byrødders fornøjelse, inden Kiel løftede stemningen yderligere:

- Vi tager heller ikke imod den slags partihop lige før kommunalvalget. Den går ikke, Henrik, sagde Jesper Kiel - måske med en skjult hentydning til, at De Konservative jo netop har budt den tidligere DF'er, Johan Emil Rasmussen, velkommen i partiet.

---

Mens aftenens helt store debat om Erhvervsområde Vest varede et par timer, gik det anderledes tjept med at kørt nogle af de resterende punkter på byrådsdagsordenen igennem.

Her blev det blandt andet vedtaget at sætte penge af til at etablere permanente udendørs overdækninger i dagtilbuddene.

Henrik Nielsen, som er formand for Børne- og Ungeudvalget, forklarede:

- På et dialogmøde samlede vi op på de erfaringer, man havde gjort sig i forbindelse med covid-19 og de tilpasninger, vi måtte lave der. Noget af det, man gjorde opmærksom på, var, at man havde gode erfaringer med, at børnene var meget mere ude. Det vil vi gerne understøtte, men blev også gjort opmærksomme på, at der er i den grad brug for faciliteter, der understøtter, at de er mere ude - også i dårligt vejr. Og det vil vi gerne, fortalte han.

Der bliver afsat i alt 3,5 millioner kroner af udvalgets penge til formålet.

---

Og så bliver der inden alt for længe åbnet for at blive begravet i skoven. Byrådet enedes nemlig om at give endelig godkendelse til Vejstrupgård om at etablere en kommunal skovbegravelsesplads. Et projekt, som efterhånden har været nogle år undervejs, men nu ser ud til at blive til noget.

Til glæde for blandt andre Jesper Kiel.

- Det var jo noget, Enhedslisten rejste for nogle år siden, men det gik lidt i vasken, fordi vi skulle betale for landmålere og jeg ved ikke hvad. Nu lykkes det endeligt - godt nok ikke i en kommunal skov, men vi synes stadig, det er vigtigt, at borgerne får den mulighed at blive begravet der frem for en kirkegård eller de andre muligheder, der ellers er. Så det er rigtig godt.

Socialdemokraten Karl Magnus Bidstrup afslørede, at han selv havde i sinde at benytte sig af den mulighed, når tiden engang kommer.

- Jeg er glad for, at der kommer nogle andre muligheder for at få sat sin urne ned, og jeg ved godt, at det måske er en smule tidligt i det, men jeg vil skynde mig at blive skrevet op til sådan en urneplads. Det er heller ikke så langt fra, hvor jeg bor. Så skal man heller ikke køre så langt, sagde han med et lille smil.

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Sport For abonnenter

Fem kilometer i Ommel med løbestjernen Abdi Ulad: - Jeg har altid søgt at være selvstændig

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Ombudsmanden kræver svar i sag om udrejsecenter: - Det er fandeme klar tale

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Lynchstemning i jollehavnen efter stortyveri: - Det er frækt ad helvede til!

Fyn

Flere afgange aflyses resten af dagen: Store forsinkelser i togtrafikken på Fyn og i Jylland

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

Faaborg-Midtfyn

Tomgangsbøder udløser heftig debat: Der er én årsag til, Fyns Politi ikke vil rykke ud

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Mathias forsyner Odenses finere restauranter med unikke urter og grønt: Nu vil han også sælge grøntsagskasser

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Navne

Gudstjenester

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv For abonnenter

Anders Borring har solgt sin virksomhed for over 500 millioner kroner: Nu vil han hjælpe fattige kvinder og børn

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Langeland

Herregård på Sydlangeland i stor udvidelse: Ferielejligheder, mikrobryggeri, røgeri og stor hal til konferencer og fester

Langeland For abonnenter

Ingen annoncekrig fra Rema: Vi siger bare tak for støtten

Debat

Klumme: Nu falmer skoven og snart er der kommunalvalg

Annonce