Annonce
Svendborg

Det skete igen: Nok et indbrud i bil i Svendborg

Politiet har fået anmeldelse om endnu et bilindbrud i Svendborg. Arkivfoto: Michael Bager

Svendborg: Der er ingen garanti for, at en bil får lov at stå i fred, hvis den bliver parkeret i Svendborg for tiden.

Fyns Politi har således fået anmeldelse om, at en Fiat 500 har fået knust sideruden, mens den holdt parkeret på Skovsbovej.

Ifølge Fyns Politis døgnrapport er bilens handskerum blevet rodet igennem, uden at den formastelige tilsyneladende har fundet noget værd at stjæle.

Det er sket i perioden fra fredag 18. til søndag 20. oktober, og nogen enlig svale er der ikke tale om. Yderligere tre biler har i samme uge fået en tilsvarende behandling, og fra dem er blandt andet stjålet et dankort og en pung med mønter. /finn

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce