Annonce
Fødselsdag

Det røde fyrtårn lyser fortsat. Nu fylder Wilhjelm 85

Preben Wilhjelm er selv af politiske ærkemodstandere blevet beskrevet som velargumentret og knivskarp. (Arkivfoto) Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Et af venstrefløjens stærkeste og mest begavede kort gennem årtier, Preben Wilhjelm, har stadig ikke stukket piben ind. Selv om han torsdag den 30. januar fylder 85 år.

Hans seneste kun godt et år gamle bog "Kampen for retsstaten" blev af den konservative Per Stig Møller anmeldt som "et klogt og veldokumenteret billede af retspolitikken fra enevælden til i dag".

Ifølge Wilhjelm er det gået til det værre, og at vi overhovedet stadig har en retsstat, skyldes primært tidligere generationer.

Møllers anerkendelse er betegnende for Wilhjelm, der i sjælden grad var respekteret som politiker på tværs af partiskel, selv om han var ræverød.

Han gik i 1957 ind i DKP, blev folkesocialist fra SF's fødsel i 1958 og var i 1968 medstifter af Venstresocialisterne (VS). Her tegnede han rets-, bolig- og energipolitikken.

Han blev sit partis mest betydningsfulde medlem i de år, hvor mængden af små venstreorienterede partier og fraktioner især uden for Folketinget var talrige som tidens protestsangere.

I denne brogede vrimmel skinnede den ortodokse men principfaste og velargumenterede Wilhjelm ofte som et rødt fyrtårn.

På Christiansborg var hans mærkesag nationalisering af Nordsøolien, som A.P. Møller og DUC tjente styrtende på.

Han fik i 1982 PH-prisen for at bekæmpe venstrefløjens dogmatikere og forsvare ytringsfriheden.

Som konsekvens af VS-kvotesystemet imod "levebrødspolitikere" måtte han i 1984 forlade Folketinget.

I årene 1991 til 1995 var han chef for Dokumentargruppen i Danmarks Radio. Siden kom han til Roskilde Universitet, hvor han stod fadder til RUC's nye journalistuddannelse, inden han gik på pension i 2002.

Wilhjelm har studeret atomfysik og blev siden lic.jur. Og retsområdet har hele vejen været hans særlige brændpunkt.

Juristen har sat sig spor i retspolitikken såsom et forbud mod "ulovlige beviser" og kravet om en advokat ved aflytningskendelser.

Wilhjelm stillede, før det blev moderne og frygten for overvågningsstaten udbredt, kritiske spørgsmålstegn ved omfanget af dansk varetægtsfængsling, overvågning, ransagning og aflytning.

Hans krasse pen og tunge er gennem årene ikke sløvet. I essayet "Krisen og den udeblevne systemkritik" fra 2012 hudflettede han kapitalismen efter finanskrisen. /ritzau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Statsministerbesøg i Svendborg: Spørgelystent publikum holdt Frederiksen til ilden

Annonce