Annonce
Svendborg

Det kunne være gået helt galt: Brand i garage ved stråtækt hus

Brandfolk fra Beredskab Fyn var tidligt oppe lørdag, og spildt var det ikke, da det lykkedes at forhindre en garagebrand i at brede sig til at stråtækt hus. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Egense: Helt uden konsekvenser var det ikke, men det kunne være gået langt værre, da der udbrød brand i en garage ved Skovsbovej i Egense natten til lørdag.

Ifølge Thomas Andersen, der er var Beredskab Fyns indsatsleder på opgaven, blev der slået alarm klokken 3.40.

- Da vi kom derud, stod ejeren af huset og pøsede vand på med en vandslange, og vores opgave var især at forhindre, at der gik ild i en palle træpiller, som stod i garagen, siger indsatslederen, der ydermere oplyser, at garagen ligger små 10 meter fra huset.

- Det er et lille bindingsværkshus med stråtag, og vi skulle sørge for, at der ikke kom gløder på det, siger han.

Den del af opgaven gik fint, mens brandfolkene ikke kunne forhindre, at halvdelen af garagen brændte ned.

Det var en nabo, der opdagede branden og tog kontakt til husets ejer, som så ringede 112, oplyser Thomas Andersen. (finn)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Silverrudder 2020 varede længere end normalt på grund af vindforhold

Svendborg

Video: Budgetforlig i Svendborg sender millioner til ældre, børn og teater på Frederiksøen

Danmark For abonnenter

Professionel fodboldspiller slipper for karantæne efter konkursdrama: Boligforeninger snydt for millioner

Annonce