Annonce
Ærø

Det kan være slut med juleindkøb i Ærøskøbing, hvis Netto ikke åbner i Marstal

Netto i Ærøskøbing Foto: Michael Printzlau
Det går så godt for Netto i Ærøskøbing, at butikken kan risikere at ramle ind i et omsætningsloft for at kunne have åbent i helligdagene. Ejendomschef ved Netto afviser, at det har indflydelse på planerne i Marstal.

Ærøskøbing: Det går godt for Netto i Ærøskøbing.

Faktisk så godt, at det måske for fremtiden kan knibe med at få dispensation fra lukkeloven, hvis butikker fortsætter med at vækste så voldsomt, som den har gjort de seneste år.

Det viser en aktindsigt i de dispensationer som Erhvervsstyrelsen har givet Netto i Ærøskøbing i henholdsvis 2017 og 2019.

Her fremgår det, at Netto i Ærøskøbing har fået dispensation fra lukkelovens paragraf 6 om lukketider af butikker, som sælger dagligvarer og som ligger i et landområde.

Der er givet dispensation fra lukkeloven ud fra to forudsætninger:

For det første, at butikken udgør den eneste indkøbsmulighed i området og der ikke ligger andre dagligvarebutikker indenfor en afstand af cirka fire kilometer.

Derudover må butikkens omsætning ikke være mere end dobbelt så høj som omsætningsgrænsen, der i 2019 lå på 34,6 millioner kroner.

Annonce

Topper i omsætning

Netto i Ærøskøbings omsætning lå i 2019 i top over de i alt syv Netto-butikker, som Salling Group søgte dispensation for. Mens Nettobutikkerne i Gørløse, Ramløse og Herlufmagle alle havde en omsætning på omkring 40 millioner kroner om året, så lå omsætningen i Ærøskøbing på lidt over 65 millioner kroner.

Lukkeloven

Butikker, der må holde åbent på helligdage:

Mindre dagligvarebutikker, som har en omsætning under 34,9 mio. kr., kan holde åbent, hvis de har indsendt en revisorerklæring.

Dagligvarebutikker med en omsætning under 15 mio. kr. kan holde åbent uden at indsende en revisorerklæring.

Erhvervsstyrelsen kan tillade, at dagligvarebutikker i landområder kan holde åbent på helligdage - mulighederne bruges kun i meget begrænset omfang.

Erhvervsstyrelsen har mulighed for at tillade, at butikker ved en særlig lejlighed kan holde åbent på en helligdag.

Helligdagene er Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. pinsedag samt 1. og 2. juledag.

I 2021 er omsætningsgrænsen på 36,3 millioner kroner, og der kan gives dispensation fra lukkeloven på op til det dobbelte. Altså 72,6 millioner.


Det har slet ikke været en del af casen i Marstal. Det kan jeg sagtens afvise.

Carsten Hadsbjerg, Ejendomschef i Netto


Fra 2017 til 2019 havde Netto i Ærøskøbing en stigning i omsætning på fem millioner fra 60 til 65 millioner kroner, og fortsætter den høje vækst, kan det meget vel komme til at karambolere med omsætningsgrænsen.

Annonce

Slet ikke et tema

Man kunne fristes til at tænke, at det har haft indflydelse på Nettos planer i Marstal. Spørger man Carsten Hadsbjerg, der er ejendomschef for Netto, er det dog ikke tilfældet.

- Det har slet ikke været en del af casen i Marstal. Det kan jeg sagtens afvise. Det har ikke været en del af vores overvejelse. Vi har behandlet Marstal isoleret på Ærø og ikke kigget så meget på casen i Ærøskøbing. Det, der har været vigtigt for os, var, at hvis vi skulle investere i Ærøskøbing, så kunne vi lige så godt lave en ny butik et andet sted på øen, siger han.

- Vi har ikke kigget så meget ind i, om der er søn- og helligdagsåbent eller ej. Det har ikke været et tema. Det, der har været et tema, er, om der grundlæggende er behov for en butik i Marstal, og det har vi vurderet, at der er.

Netto i Ærøskøbings dispensation fra lukkeloven løber frem til 1. januar 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Fernisering i fire kunsttårne

Svendborg

Eksamensfri og karakterfri: Skolefolk vil åbne ny friskole i Tankefuld

Debat

Fyns Amts Avis mener: Ny sydfynsk friskole kan ramme megatrend

Annonce